Morten “Duncan” Rasmussen reflekterer ganske kort over sin tid i Brøndby IF.
Med 44 mål i 84 kampe i Superligaen og fire mål i 12 kampe i Europa, så har Morten “Duncan” Rasmussen efterladt et statistisk flot eftertryk i Brøndby IF’s historiebøger.
I bold.dk’s meget lange interview med den mest scorende Superliga-spiller nogensinde fylder tiden i Brøndby dog overraskende lidt. Hvor der er lange passager om de fleste perioder, så udtaler Morten “Duncan” Rasmussen sig kun ganske kort om tiden på Vestegnen, og det handler mest om skiftet fra AGF.
– Det var en stor chance for mig. De havde stadig Michael Laudrup som træner, og jeg tænkte, at det var et godt spring for mig. Jeg håbede at lære noget af en ny træner og et nyt sted, og jeg tror også, at AGF var glad for at sælge mig dengang, hvor de godt kunne bruge pengene, udtaler Morten “Duncan” Rasmussen til bold.dk og fortsætter;
– Havde de (AGF, red.) bedt mig om at blive til sommer, kunne det godt være, at jeg havde overvejet det, men de pressede også på for at få skiftet igennem, og så var det jo også en stor mulighed for mig.
Ifølge brondbystats.dk skiftede Morten “Duncan” Rasmussen til Brøndby den 13. januar 2006 og tog videre til Celtic 26. januar 2010.
1 kommentar
Jeg husker stadig, da han var jernen bag en pauseopvarmning, der gik up på at ramme en, fra overlæggeren hængende, holdkammerat i ryggen fra 11-meter-pletten.
Den trak så vidt jeg huske overskrifter og skideballe… men sjovt og medrivende var det for publikum.