• Forside
  • Årets spiller
  • Debat
  • Tipsklub
  • 3point.dk’s firmabog
  • Om 3point.dk
  • Trupperne
    • A-truppen
    • U/19-truppen
    • U/17-truppen
    • U/15-truppen
    • Kvindeholdet
    • Tidligere spillere
  • Log ind
3point.dk
Egne interviews, Redaktionen anbefaler, Ungdom 0

Tæt på Masterclass 4: Sindssygt vigtigt at udvikle landsholdsspillere

Af Daniel Mads @@DanielMads88 · På 6th april 2017


I denne uge går 3point.dk tæt på Brøndby Masterclass. I dag er vi nået til 4. afsnit, hvor Bent “Turbo” Christensen-Arensøe, som fortæller, hvordan Brøndby IF træner, udvikler og tager hensyn til klubbens mange ungdomslandsholdsspillere.

FOTO: brondby.com

I 1980’erne og 1990’erne var Bent “Turbo” Christensen-Arensøe, af to omgange, en af Brøndby IF’s mest effektive angribere. I dag arbejder “Turbo” som A+-træner i Brøndby Masterclass. Det betyder konkret, at han har det sportslige ansvar for hele Masterclass, han koordinerer træning for ungdomstrupperne, og organiserer aftaler mellem A-truppen og ungdomsspillerne.

Derudover har han ansvaret for, at de mange landsholdsspillere i Brøndby Masterclass får den helt rigtige træning, både før og efter en landsholdstur. Et ansvar, der skal tages seriøst, for det er vigtigt for en klub som Brøndby, at man kan blive ved med at udvikle landsholdsspillere.

– Det er sindssygt vigtigt, forstået på den måde, at når man er på landsholdet bliver man matchet med de allerbedste. Vi kan se om talentet holder vand, og vi får nogle svar både på den ene og den anden måde. I forhold til at kunne profilere sig ift. de andre klubber, er det vigtigt at vi er dem der har flest spillere med på ungdomslandsholdene, og dem der har produceret klart flest spillere til A-landsholdene. Det betyder meget ift. vores omdømme i fodbold-Danmark, siger Bent Christensen-Arensøe til 3point.dk.

Han giver et par eksempler på, hvordan man som klub håndterer spillere, der skal afsted med landsholdet.

– De bliver belastede på en anden måde. Bare det at man er afsted på de her ture med nogle folk, man ikke normalt er sammen med, belaster én mentalt. Så er der selvfølgelig det rent fysiologiske. Det er klart, at når man møder nogle af de bedste spillere i Europa, så bliver ens krop belastet på en helt anden måde, og det skal man tage hensyn til.

– Vi tager meget hensyn til dem både før de her ture, og når de kommer hjem. Hvordan man lige præcis gør det, det er en plan der skal lægges for de enkelte. Det har vi dybest set en forpligtelse til, og det tager vi seriøst. For det meste er de er væk mandag til fredag, så vi går tit ind og koordinerer, og sørger for, at de har styr på skolen og evt. får lektier med på turen, så det ikke bliver en ulempe for dem, at de er på landsholdet.

Men det er ikke kun skolemæssigt, der bliver fokuseret på landsholdsspillerne. Også i den daglige træning er det vigtigt, at spillerne kan gå ind og være med, når de kommer tilbage fra en landsholdssamling.

– Rent fodboldfagligt kigger vi på, om der er nogle øvelser de skal lave mere, eller om der er noget, de skal lave mindre for at belaste dem rigtigt fysiologisk set. Derudover sørger vi for at koordinere spilletid med træneren, sådan at når de kommet hjem fra en lang tur, kommer de ikke direkte hjem og får 90 minutter dagen efter.

Det kan være svært for drenge i 15-16-års alderen at jonglere med både skole, daglig træning i Brøndby samt landsholdet. Derfor ligger Masterclass også meget vægt på, at spillerne er til stede mentalt.

– Hvad vi konkret skal gøre, det er en vurdering, vi skal ind og lave på den samlede pakke hos hver enkelt spiller. Vi kan ikke bare trykke dem på maven og få svaret. Man skal have noget erfaring med de unge. Det handler om måden de reagerer på, ser de trætte ud, ser de belastede ud? Måske kommer fysserne og melder om problemer i baglår eller muskler, hvilket kan være tegn på, at de er belastede fysisk, men for at kunne vurdere spillerne mentalt, handler det om den hele pakke.

Det handler om at se de små tegn, en spiller giver på utilpashed inden det eskalerer.

– Typisk ser de trætte ud, de mangler gløden i øjnene eller er uengagerede, når man taler med dem. De reagerer ikke på samme måde som tidligere, eller er opfarende overfor ting der ikke betyder noget, men som pludselig betyder noget for dem. Det sker af og til, og det skal vi tage hensyn til.

Store forventninger til årgang 2001.
At Brøndby bliver ved med at producere talenter til landsholdene, er “Turbo” ikke et sekund i tvivl om. Han peger særligt på én årgang, hvor talenterne er mange.

– Der er næsten på hver årgang nogle spændende typer, også her i klubben, og vi har mange spillere på vej frem. Skal jeg pege på en årgang, så er der hos 2001’erne mange, der ser rigtig spændende ud. Der er ikke de dér helt, helt exceptionelle spillere, men der er rigtig mange rigtig dygtige spillere som kan nå rigtig, rigtig langt. Det er den årgang, i hvert fald her i klubben, jeg ville pege på. Udover det kommer der nogle længere nede i rækkerne, men det er svært at se, hvordan udviklingen vil gå i de aldersgrupper, så det vil jeg ikke spå om endnu.

“Kælderen” er samlingspunktet.
Når man spiller i en klub som Brøndby, er det vigtigt, at man bidrager til fællesskabet. Et særligt sted, der gør netop det, er “kælderen” hvor de ældste årgange fra Brøndby Masterclass holder til.

– Kælderen er vores fysiske ståsted. U/15 er placeret bagerst i kælderen, så U/17 og U/19, så hele det med at rykke op får en bogstavelig betydning. Hele det der med at man kommer ned i kælderen inden man skal ud, men også at når man hver dag går gennem kælderen, går man forbi billederne af alle de talenter, der har fået debut på førsteholdet. Det skal motivere spillerne.

– Vi har skabt en kultur om at være fælles, og der bliver stillet krav til, at man gør sig umage. Man skal gøre det, man på dagen kan præstere. Det er det fælles, vi har skabt med den kælder, og som kælderen står for. Det skaber en forståelse for, at udover at de har det sjovt sammen, så skal vi prøve at opfylde de drømme, de enkelte spillere har, og vi som klub har.

Tæt på Masterclass er en serie, som 3point.dk bringer i 5 afsnit i denne uge. Læs første afsnit her, anden del her, og klik her, hvis du vil læse tredje del.

« Tidligere artikel | Næste artikel »
Del Tweet

Daniel Mads

Du kan måske også lide

  • BrøndbyLyd

    Podcast: Brøndbys fjerde derby-sejr i træk og den store kamp på Heden

  • Kampreferater

    Brøndby U/19 fuldendte perfekt pokaluge

  • Egne interviews

    Zorniger om skolefodbold-besøg: Kan godt forstå det er stort

No Comments

Efterlad en besked Annuller svar

Nye artikler

  • Podcast: Brøndbys fjerde derby-sejr i træk og den store kamp på Heden
  • Besar Halimi: Vi er forberedt på en hård og svær kamp
  • Trupnyt: Zorniger giver genvalg til derby-truppen
  • 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Steinlein: Brøndby har gjort et godt stykke arbejde

Seneste kommentarer

  • David K til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Kapper til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Philip til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Frederik til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Kenneth Friis Hansen til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Luis Skovgaard til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Claus til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Alex til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Broder Salsa til 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF
  • Philip til Tim Sparv: Mange områder hvor vi har en chance for at gøre ondt på Brøndby
  • 3point.dk’s firmabog
  • 3point.dk’s tipsklub
  • Activity
  • Årets spiller
  • debat
  • Forside
  • Members
  • Om 3point.dk
  • Seneste nyheder
  • Trupperne
    • A-truppen
    • Kvindeholdet
    • Tidligere spillere
    • U/15-truppen
    • U/17-truppen
    • U/19-truppen

Om 3point.dk

3point.dk er en nyheds- og debatside om Brøndby IF. Vi ønsker at bringe objektiv journalistik, som tager udgangspunkt i en historie, der kan relateres til Brøndby IF.

Alle er velkomne til at citere fra 3point.dk, så længe det tydeligt markeres. Det er ikke tilladt at benytte vores billeder.

Henvendelser kan rettes til info@3point.dk

Seneste nyheder

  • Podcast: Brøndbys fjerde derby-sejr i træk og den store kamp på Heden

    19th april 2018
  • Besar Halimi: Vi er forberedt på en hård og svær kamp

    19th april 2018
  • Trupnyt: Zorniger giver genvalg til derby-truppen

    19th april 2018
  • 3point.dk’s tipsklub runde 13: FCM-BIF

    19th april 2018
  • Steinlein: Brøndby har gjort et godt stykke arbejde

    19th april 2018

Arkiver

© 2016 3point.dk - All rights reserved.