• Forside
  • Årets spiller
  • BrøndbyLyd
  • Live
  • Om 3point.dk
  • Log ind
  • Log ud
3point.dk
Egne interviews 0

2. december: Bjerregaard gav sygdoms- og handicapramt familie en oplevelse for livet

Af Daniel Mads @DanielMads88 · På 2nd december 2019


Vi er nået til 2. december og dermed historie nummer to i vores julekalender om fantastiske fanoplevelser med Brøndby IF. I dag skal vi 12 år tilbage i tiden for at finde en tur til Brøndby Stadion, der udviklede sig til at blive meget mere end det.

Denne artikel er del af 3point.dk’s julekalender anno 2019, hvor fokus er på store Brøndby-oplevelser. Ikke nødvendigvis dem, som skyldes et resultat på banen, men i stedet når fællesskabet står sammen og skaber en unik oplevelse.

Julekalenderen bringes i samarbejde med Fanafdelingen, der ønsker at give noget tilbage til Vestegnen i form af socialøkonomisk arbejde og vil vil bidrage til at skabe et billede af, at Brøndby-fans ikke kun tænker på fodbold, øl og stemning, men også rummer andre mennesker, som ikke nødvendigvis allerede har en tilknytning til Brøndby IF.

Brevet fra Bjerregaard

I dagens julekalender skal vi tilbage til 2006 i Hjørring. Der sad en familie, som var hårdt ramt, men blev bundet sammen af særligt én ting: Brøndby IF.

Familien bestod af Mona Jensen, som har skoliose og hendes daværende mand, som sad i kørestol grundet eftervirkningerne fra en hjerneblødning. De to har fire børn på hhv. 18, 8, 7 og 5 år. De to ældste sønner tager tit turen fra det nordjyske til Brøndby Stadion, mens den yngste søn på 7 år, er den hårdest ramte i familien. Nikolai var født med to huller i hjertet og er efterfølgende blevet diagnosticeret med en sjælden genfejl, som han er den eneste i Danmark, der lider af.

Da Mona en dag i 2006 sad og så tv, faldt hun over nyheden om, at en anden Superligaklub havde et arrangement, hvor de inviterede handicappede fans på stadion. Det ønskede hun også, at hendes familie kunne gøre, men selvfølgelig ikke på et hvilket som helst stadion.

– Jeg tænkte som Brøndby-fan, at det kunne være, Brøndby var med på at gøre et eller andet. Jeg kendte ikke til noget, de havde gjort, men valgte at skrive til klubben for at spørge, om de også havde noget for handicappede.

I brevet fortalte hun også sin familie historie. Den nåede hele vejen til Per Bjerregaard, som blev så rørt af historien, at han et par måneder senere valgte at svare på hendes brev.

– Han skrev, at selvfølgelig skulle handicappede også være velkomne på Brøndby Stadion. Han ville meget gerne invitere mig og min familie over på stadion, hvor han ville betale transporten og opholdet, samt billetter til kampen. Vi måtte selv vælge kampen, men han anbefalede at vi ikke valgte en FCK-kamp, for det ville nok være for voldsomt.

Blev automatisk en del af fællesskabet

I stedet valgte familien at tage til Brøndby for at se en kamp mod Vejle. De blev indlogeret på Brøndby Park Hotel lige overfor stadion, hvor Per Bjerregaard selv stod klar til at tage imod dem.

– Han lod os indlogere og hentede os så over på stadion, hvor vi fik en rundvisning. Da vi kommer op i Michael Laudrup Lounge, stopper han pludselig ved et bord og siger ”Hvis I sætter jer her, så kommer der nogen og tager imod bestilling af drikkevarer. I bestiller bare hvad I vil have og der er også masser af mad.” Vi tabte både næse og mund, for det var ikke en del af invitationen. Det var vildt og vi turde nærmest ikke gå op til buffeten.

– Vi følte til at starte med, at vi kom udefra, men vi blev budt velkommen med åbne arme alle steder. Man følte virkelig, at man var en del af et større fællesskab. Som fan er man med i det større fællesskab, også selvom man ikke kommer på stadion hver søndag. Det lærte vi virkelig den dag.

På dette tidspunkt havde familien allerede fået rigeligt med overraskelser, men Bjerregaard var først lige begyndt. Pludselig stod 5-6 af de Brøndbyspillere, som ikke skulle spille kampen, omkring bordet, hvor de hilste på familien.

Sydsiden imponerede

Da kampen startede, blev de almindelige billetter byttet ud med VIP-billetter og familien kunne sidde på nogle af stadions bedste pladser og se kampen. Det var selvfølgelig en stor oplevelse, både for dem der kom på stadion fast og for de nye, men allerstørst har det været for den handicappede søn, Nikolai, som særligt fulgte med i den imponerende opbakning.

– Han var meget optaget af alting og hver gang der blev sunget under kampen, sad han bare med åben mund og kiggede på tribunen. Det var en kæmpe mundfuld for ham, for på det tidspunkt har han været 2-3 år i udviklingen. Måske havde han ikke helt fattet hvad fodbold var, men han var rigtig glad.

Kampen sluttede med en 4-0-sejr til Brøndby IF på bl.a. tre straffesparksscoringer, og efter kampen ville familien så ned og se, om man kunne være heldig at få en autograf eller to.

– Idet vi kommer derned, kommer Bjerregaard ud ad døren og fortæller vagterne, at vi altså skal indenfor. Så sad vi derinde i sofaerne og ventede, mens han gik ind og fortalte spillerne, at vi var der, så de fleste af spillerne kom hurtigt ud og stillede op til autografer og billeder og kram. Man følte sig som noget helt specielt.

Da klokken var langt over børnenes sengetid, vendte familien tilbage til Brøndby Park Hotel, hvor de skulle sove og tjekke ud næste morgen. Men oplevelserne var endnu ikke overstået.

Dagen derpå

– Dagen efter skulle vi over og sige farvel og aflevere kvitteringer på togbilletterne. Per viser os hen til hans sekretær, som han også beder om at gå med os ned i BrøndbyShoppen, hvor der vil være et krus og lidt ting til os hver.

– Da vi kommer ned i Shoppen begynder hun at hive ned af hylderne med undskyldningen: ”Så må Per jo lade være med at sende mig i byen med hans dankort. Vil I ikke have en kasket? Går I med halstørklæde? Er der nogen, der mangler en ny pung?” Vi kom derfra med seks fyldte poser, og det eneste vi selv havde fået lov til at betale, var en lille bøtte med bolcher. Alt andet, krus, halstørklæder, huer, bamser. Jeg kan slet ikke huske alle de ting der var, men det var helt vildt.

12 og et halvt år senere er alle børn blevet voksne, men oplevelsen sidder stadig dybt i familien.

– Det har været en af de største oplevelser i mit liv og suverænt den største Brøndby-oplevelse, jeg har haft.

I de efterfølgende år tog dele af familien til flere og flere udekampe, hvilket sygdom desværre har lagt en dæmper på i de senere år. Det er dog Monas håb, at hun snart igen kan opleve stemningen på Brøndby Stadion.

Støt mindrebemidlede børn fra Vestegnen

I forbindelse med årets julekalender er 3point.dk gået sammen med Red Barnet Vestegnen. For rigtig mange børn i Danmark betyder skoleferie hverken rejser, sommerhusture eller udflugter. Derfor arrangerer Red Barnet i år mere end 30 lejre for børn og familier, der ikke ellers har mulighed for at komme på ferie.

Voes mål er at samle 24.000 kroner ind til Red Barnet Vestegnen og du kan støtte ved at overføre et valgfrit beløb til MobilePay 653651. Pengene fra indsamlingen vil blive brugt i lokalområdet Brøndby Strand til en sommerlejr for børn og deres forældre, som ikke har råd eller overskud til at give børnene de samme ferieoplevelser, som langt de fleste af deres kammerater får. Find Red Barnet Vestegnen på Facebook her.


AL_logo_1_linie_cmyk

« Tidligere artikel | Næste artikel »
JulekalenderPer Bjerregaard
Del Tweet

Daniel Mads

Du kan måske også lide

  • Egne interviews

    Video: 12-årige Nanna græd af glæde over fødselsdagshilsen fra Mukhtar

  • Egne interviews

    6. december: BHP og den blågule musik: Vi anede ikke, hvad der lå foran os…

  • Egne interviews

    5. december: Brøndby IF donerede præmier og billetter til Rasmus’ Sjælsmark-banko

Smid en kommentar

Connect with
I allow to create an account
When you login first time using a Social Login button, we collect your account public profile information shared by Social Login provider, based on your privacy settings. We also get your email address to automatically create an account for you in our website. Once your account is created, you'll be logged-in to this account.
DisagreeAgree
avatar
Connect with
I allow to create an account
When you login first time using a Social Login button, we collect your account public profile information shared by Social Login provider, based on your privacy settings. We also get your email address to automatically create an account for you in our website. Once your account is created, you'll be logged-in to this account.
DisagreeAgree
avatar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of

Nye artikler

  • Video: 12-årige Nanna græd af glæde over fødselsdagshilsen fra Mukhtar
  • Træningsreferat: Mandefald på bane 1
  • 6. december: BHP og den blågule musik: Vi anede ikke, hvad der lå foran os…
  • Spiltips: Brøndby skal revanchere sig
  • Frendrup: De erfarne spillere støtter mig meget

Seneste kommentarer

  • kim nielsen til Brøndby Support: Derby bør spilles i sommerhalvåret – senest i slutningen af oktober
  • Kasper Pedersbæk til Analyse: Lav preslinje & rigeligt med chancer
  • Gammelby hardcore fan til Analyse: Lav preslinje & rigeligt med chancer
  • Tanken til Formstærke Rezan Corlu er nomineret til månedens spiller i Superligaen
  • kewell til Formstærke Rezan Corlu er nomineret til månedens spiller i Superligaen
  • Mojoburger til Formstærke Rezan Corlu er nomineret til månedens spiller i Superligaen
  • Vainio74 til BT erfarer, at Hajduk Splits klubpræsident har ringet til Erceg – Brøndby vil leje ham ud med købsoption
  • Superman til Analyse: Lav preslinje & rigeligt med chancer
  • Marc johnson til Formstærke Rezan Corlu er nomineret til månedens spiller i Superligaen
  • kewell til Formstærke Rezan Corlu er nomineret til månedens spiller i Superligaen
  • 3point.dk’s firmabog
  • 3point.dk’s tipsklub
  • Activity
  • Aktivering
  • Årets spiller
  • BrøndbyLyd
  • debat
  • Forside
  • Live
  • Members
  • Om 3point.dk
  • Registrer dig
  • Seneste nyheder
  • Test-side
  • Trupperne
    • A-truppen
    • Kvindeholdet
    • Tidligere spillere
    • U/15-truppen
    • U/17-truppen
    • U/19-truppen

Om 3point.dk

3point.dk er en nyheds- og debatside om Brøndby IF. Vi ønsker at bringe objektiv journalistik, som tager udgangspunkt i en historie, der kan relateres til Brøndby IF.

Alle er velkomne til at citere fra 3point.dk, så længe det tydeligt markeres. Det er ikke tilladt at benytte vores billeder.

Henvendelser kan rettes til info@3point.dk

Seneste nyheder

  • Video: 12-årige Nanna græd af glæde over fødselsdagshilsen fra Mukhtar

    6th december 2019
  • Træningsreferat: Mandefald på bane 1

    6th december 2019
  • 6. december: BHP og den blågule musik: Vi anede ikke, hvad der lå foran os…

    6th december 2019
  • Spiltips: Brøndby skal revanchere sig

    6th december 2019
  • Frendrup: De erfarne spillere støtter mig meget

    6th december 2019

Arkiver

© 2016 3point.dk - All rights reserved.

wpDiscuz