Fodbold live resultater




- Vi vil så gerne, men nu skal vi fandme også til at vise det snart

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 10 dage siden

- Det er en kæmpestor skuffelse. 

Det lagde Clement Bischoff ikke skjul på efter nederlaget på 4-2 til Randers mandag aften. 

Ifølge den unge Brøndby-spiller var skuffelsen også til at mærke i omklædningsrummet efter slutfløjtet, men at spillerne også har nået at tale om at rykke tættere sammen i Brøndby-bussen. 

- Der er selvfølgelig en enorm frustration, og vi har bare talt om, at det er vigtigt, at vi ikke begynder at pege fingre lige nu. Vi står i en svær tid, hvor vi skal stå for presset. Vi har en vigtig kamp i næste uge, så det er nu, vi virkelig skal stå sammen. 

- Det er nu, og nu skal vi vise, at vi kan spille i Brøndby, og at vi kan håndtere det pres, der er der. 

Clement Bischoff har ikke svaret på, hvorfor bolden ikke rigtig ruller for Brøndby i foråret. 

Men han tror stadig på, at der er mere i truppen end det, der bliver vist frem i øjeblikket. 

- Vi har så mange dygtige spillere, og vi har en trup, der skal kæmpe med, og så smider vi point til hold, der ligger i bunden. 

- Det er bare ikke godt nok, når man spiller i Brøndby. Vi vil så gerne, men nu skal vi fandme også til at vise det snart, lyder den klare melding fra Bischoff efter slutfløjtet. 

Brøndby møder sin direkte top 6-modstander Silkeborg i en afgørende finale om den sidste plads i sjoveste halvdel af tabellen, inden ligaen brækker over i to efter næste runde. Det sker på søndag på Brøndby Stadion.

 




Deltag i diskussionen




  • Klassisk retorik fra spillere og trænere, men de har også øvet sig hele sæsonen på at sige det rigtige når de taber, så de er i skarp træning hvad det angår. Men kun hvad det angår.
    2 enige · 2 god kommentar

  • Zer
  • Zer   10 dage siden   

  • Det er et spørgsmål om, om top 6 er til den træner og trup vi har nu? at være i top 6 og få tæv af næsten alle er ikke fedt, så måske er det bedre at være i den nedre del, få bygget spillet/truppen op og bliver nr. 7 og få den kamp om Europa som kan bringe holdet videre. Som vi spiller nu er det håbløs. Rasmussen er for mig at se ikke den rigtige anfører, det er som han er gået helt i stå, og kan ikke hjælpe de andre spiller. Forsvaret og målmanden har været utrolig ringe i foråret og så der skal ske noget.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Ibber
  • Ibber   10 dage siden   

  • Han burde aldrig havde været inde, han løber og dribler som en gammel mand.
    Bundgaard eller unge Ambæk

  • Glem det der top 6 for jeg tror ikke mange vil kunne lide at se FCK og FCM og FCN smadre os sønder og sammen uge efter uge. kommer vi i top 6 så spiller vi om 5 eller 6 pladsen. 1234 går til FCM FCK AGF og FCN. Vi skal bare ned i bunden. efter søndag skal Birk smides på porten, og så skal AZ eller en anden træner med ERFARING ind. Birk ansættelsen viser jo også hvor stor en joke ledesen er, og at de INGEN fornemmelse har for hvad de har gang i. Benjamin havde ikke en chance så måtte nikke ja til Birk. og jeg aner ikke hvad en mand der sidder i USA har set i Birk. men det er vildt at man kan komme så langt bare ved at vinde en vigtig kamp mod AGF. Det trænersæde var billigt til salg. Birk har modstand og han er modløs. han aner ikke hvad han skal gøre. Manden har ikke engang træner licens på plads endnu.
    1 enig

---

  • Vi har vel den bedste trup i mands minde, så potentialet er der til at vinde fodboldkampe. Vi har i de foregående kampe holdt modstanderne til forholdsvis få chancer, men ikke rigtigt formået at skabe synderligt meget offensivt. Mod Randers fortsætte den chance dårlige offensive produktion men nu også med et forsvar der lukkede masser af mål ind.
    Mon ikke FB får styr på defensiven igen, men det er bekymrende at vi i alle kampene under FB ikke formår at levere en bedre xg.
    3 enige
     
    • @DoctorEnigma. Vi har ikke en god trup. Wass er gasset ud, Vallys ligeså. Tahirovic ikke i form og vi ved ikke om han nogensinde kommer det. Og så har vi 2 forsvarsspillere der aldrig har præsteret i en 442. De er i mine øjne ikke gode nok. Det var også derfor vi endte med at gå over til at have en ekstra forsvarsspiller dernede. Også spiller vi uden backs, som kan forsvare
      1 god kommentar

  • Det er lidt svært at tro på, de vil det samme som Brøndbys tilhængere. Det klinger hult i Brøndby - om vi kommer i top seks eller ej virker ret ligegyldigt pt.
    1 god kommentar

  • Det er nemt nok at sige det gang på gang , der skal også bevises inde på grønsværen , både til træning og i kamp ude som hjemme. På søndag er der finale om top 6 mod sif , og der forventer jeg at de bliver send hjem med et nederlag. KOM SÅ IGANG, 3 point til Bif på søndag .

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      9 dage siden   

  • Jeg tror at spillerne generelt får utrolig.dårlig instruktion, vejledning og rådgivning fra trænerstab, det virker som om de andre hold trænere har lettere ved at læse os end vi har ved at læse deres omstillinger, vel nok fordi vores træner ikke formår at ændre et forløb,

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner