Fodbold live resultater




2 1/2 år som MCO - hvad nu?

Skrevet af RommeTilPhiriOgSå, 9. maj 2025

Nu har vi været amerikansk ejet siden udgangen af 2022, og jeg må ærligt indrømme, at alle de positive aspekter/muligheder som pro-GFH segmentet fremførte, har jeg til stadighed til gode at se.

Status er her et godt stykke tid efter:

- Vi har stadig intet vundet

- Vi har stadig ikke formået at kvalificere os til et europæisk gruppespil.

- Vi har stadig ikke formået, at sælge spillere til de summer, som vores konkurrenter gør

- Vi sidder stadig uden en klar retning eller en klar strategi for klubben

- Vi har hentet op til flere spillere for mange milioner, som vi nærmest ikke har set, og nok heller ikke kommer til at se (Yeboah, Che, Kowalczyk)

- Vi har samtidig øget omkostningerne betragteligt, og i samme moment øget vores gæld.

- Vi kender stadig ikke identiteten på en del af GFH

Jeg selv er, og har alle dage været modstander af GFH, multi-club-ownership-modellen, VAR og moderne fodbold som helhed. Og jeg personligt følte, at vi solgte vores sjæl og identitet i 2022 - Men det her er ikke en for/imod GFH-debat.

Jeg er oprigtig nysgerrig på, at høre dem der er/var pro-GFH og deres synspunkter, ift. hvor vi står nu her 2 1/2 år efter. 

- Er man stadig for vores amerikanske ejerskab?

- Er vi som klub det sted, hvor I havde forestillet jer, at vi skulle være i dag?

- Hvad har vi som klub og forening opnået i samspil med GFH, som vi ikke kunne have opnået på egen hånd? 

Der blev fremført devisen om, at professionel fodbold koster knaster. Og at det her var vores eneste seriøse mulighed for, at trække os ud af midterfeltet, og blande os kontinuerligt i toppen - Men jeg personligt skeler da dybt misundeligt til vores skandinaviske naboer i Bodø og Djurgården, der hver i sær har formået at opnå en europæisk semifinale UDEN at sælge ud af deres værdier. 

Jeg drømmer stadig om et GFH-frit Brøndby. Men jeg er oprigtig nysgerrig på modpartens syn på sagen - Hvad har vi opnået ved, at være en del af dette MCO-cirkus, som vi ikke kunne have opnået på egen hånd?

FODBOLD ER FOR DU OG JEG - IKKE EN RIGMANDS LEG! 




Deltag i diskussionen




  • Zer
  • Zer
    Betalende bruger
      9. maj 2025   

  • Alle de bedste klubber i verden og i DK har en Rigmands LEG bag sig - bare kik på vores store konkurrenter - desværre er det sådan, og skal vi frem er det den eneste måde, så giv GFH en chance.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Zer det er jo åbenlyst ikke den eneste måde at skabe resultater på, når både Bodø og Djurgården formår at gøre det uden.

      Så den præmis køber jeg simpelthen ikke.
      2 enige · 2 god kommentar
     
    • @Zer Sikke noget pjat. I Tyskland, Sverige og Norge har de fornuftige ejerskabsstrukturer. At vi ikke tilsvarende har det i Danmark er møg ærgerligt.

      Vi er enige om at Bayern, Dortmund etc. er blandt verdens bedste klubber, ikke sandt? Og vi er er enige om at Bodø, Molde, Malmö etc. har klaret sig bedre i Europa end Brøndby?

  • KJOE
  • KJOE   9. maj 2025   

  • Jeg er i udgangspunktet ikke så nervøs ved GFH eller andre udenlandske ejere. Det handler om dygtig ledelse og økonomiske muskler. Brøndby har desværre ikke siden start år 2000 været et sted, hvor der både var økonomiske muskler og god ledelse. Ihvertfald ikke på et niveau med fx. FCM/FCK.

    Jan Bech kunne ikke/ville ikke investere de summer, der skal til. Og jeg synes også strategien har båret præg af, at Jan Bech har rigtig mange jern i ilden rundt om i hele verden. Det synes jeg har givet lidt slingrekurs.

    Jeg mener grundlæggende vi er et bedre sted nu end før GFH: Større budget, investeringer i Masterclass, løbende istandsættelse af stadion, bedre trup osv. Det giver ikke resultater i morgen. Men over tid.

    Og ja, man kan godt have det modsatte synspunkt om vi er et bedre sted og om det nytter. Det anerkender jeg fuldstændig.

    Hele MCO tanken for og imod er jo større end et Superliga perspektiv. Da jeg mener, det er noget, der bør reguleres i FIFA/UEFA. Og nu er det nu engang en mulighed ...

    Jeg ville da også ønske, at BIF kunne det hele selv. Men siden 1964 har spillepladen ændret sig. Dengang en lille fodboldklub med store drømme. I dag er man en brik i en kæmpe underholdnings industri. Der er kamp om seerne og reklamekronerne i TV. Produktet skal være så godt, at folket hellere vil se fodbold end fx reality.
    Det romantiske fodbold spilles fra 2. div. og ned i serierækkerne.
    6 enige · 6 god kommentar

  • Jeg er sådan set enig i alt du skriver, bortset fra at det var i 2013 (da man ophævede aktieklasserne) at vi solgte vores sjæl. Fra den dag kunne man jo godt regne ud, at alle kunne købe os som ethvert andet firma. Nu har vi andre regler i DK end i Sverige og Norge - uden at jeg kan dem 100 %, så er der vist noget med, at de skal være ejer 51 % af foreningen - i hvert fald i Sverige. Så ved ikke om det er helt fair at sammenligne os med Bodø og Djurgården selvom jeg også er imponeret af de to klubber.

    Uanset hvordan vi vender og drejer det skal nogen jo eje os - sådan har det været siden 2013. Så kan vi diskutere om GFH har været en god ejer. Det synes jeg sådan set de har været.

    De er ikke særligt offentlige = ro om klubben.
    De lader de ansatte træner/sportschef gøre de ting som de skal.
    De virker tålmodige.

    De har givet adgang til kapital. Kapital der meget gerne skal veksles til Europa og dyrere spillersalg. Dette er så ikke sket endnu.
    Med den seneste række af fiaskoer den her trup har leveret 2xgf, 1 x sif og 1 gang bummet EL er tålmodigheden nok ikke uendelig hos GFH, men indtil videre hører man jo intet.
    Ift. mange andre kaos-ejere så anser jeg GFH for en ret seriøs en af slagsen.
    1 enig · 2 god kommentar

  • Betalende bruger
      9. maj 2025   

  • Synes de har levet op til flere af de punkter de ville men tråden er lidt svær at finde, men det er vores sportschef der efter min mening stod med det største ansvar for de har øget budget til mere end nogensinde før og hjulpet ved ikke at sælge fra, så mener ikke de på det sportslige kan klandres, så skulle det være MC ikke øget spiller budget og tænker der var en grund til CV blev fyret, da han ikke levede op til de sportslige forventninger og der har de netop handlet.

    Enig med dig i at det er en kæmpe skuffelse med de resultater der har været, men igen mener jeg at CV har med sine indkøb været en stor del af denne manglende succes:

    1. Handlet ind for sent i alle vinduer stort set

    2. Ikke lukket en målmand i tide da muligheder var der

    3. Ikke købt ind på de pladser der var meget nødvendige, og haft en trup der var for bred og ikke gav plads til MC

    4 Ansættelsen af Jesper Sørensen som fik for lang snor og ikke brugte de unge nok kun af nødvendighed, fyret klub legender for mig som var en stor del af den familie og det er CVs beslutninger

    Så for mig er det ikke ejerkredsen kun man skal kigge på, da de har øget spillerbudgettet og de har holdt deres del og ikke solgt ud af spillere for netop at skabe sportligt succes

    Forkert træner og sportschef med indkøb på pladser ikke altid manglede til den spillestil træneren ville, det mener jeg er den største grund til den manglende sportslige succes ikke ejerkredsen og jeg er meget positiv over vores nye sportschef som efter rygterne skulle tale sandt, allerede har lavet aftale med ny VWB som vil hæve niveauet.

    Kvistgaarden sælges til sommer for et stort beløb, og vil ikke blive overrasket hvis der ryger flere så salg vil komme.

    Retningen har korrekt ikke været der, men det er også en sportschefs ansvar og der var nok en grund til CV fortjent blev fyret



    Omkring identiteten på alle ejere mener jeg du har en god pointe for de går i skjul og i en klub som vores mener jeg netop det at vise man er en del af familien og mere end kun business er vigtigt så enig med dig der


    Jeg så også gerne at vi var uden udenlandske ejere, men ved ikke om det er muligt længere, med tanke på at de andre superliga klubber også opruster på det punkt. Pengene styre fodbolden mere og mere for at kunne skabe resultaterne og så mener jeg ikke, at JBA altid kun har været god for denne klub
    5 enige · 2 god kommentar

---

  • Jeg er fuldstændig enig.

    Vi har ikke rykket os en millimeter spillemæssigt, til gengæld er vores udgifter eksploderet.

    Jeg kan personligt ikke se én god ting ved, at GFH har overtaget nøglerne.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Kære venner - uden penge går det ikke - i 2013 var vi tæt på nedrykning og konkurs - nu er vi igen konkurrencedygtige (når vi forhåbentlig sikrer os 3. pladsen og kvalifikationen til ConfL).

    Uden den store kapitalindsprøjtning havde vi været et dårligere sted.
    6 enige
     
    • @Brøndby85 Det er gisninger, som du på ingen måde kan dokumentere.
      1 enig

    Se 5 flere kommentarer

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      9. maj 2025   

  • Nu er der jo faldgruber ved alle slags ejerforhold, så som sådan, har jeg ikke noget imod flere klubs segmentet.
    Et lyssky videresalg, vil selvfølgelig altid være et faremoment, men hvorfor tage evt. Sorger på forskud.
    Så længe ejerskabet, i dette tilfælde GFH, udviser den rette tålmodighed, strategiske tæft og kontinuerligt udvikling på kerneområderne, så er jeg fint tilfreds.
    1 enig
     
    • @LJS Du begrunder at du som sådan ikke har noget imod flerklubsejerskab ved at der er faldgrubber ved alle slags ejerskaber. Så der er ikke noget moralsk eller sportsligt ved flerklubsejerskaber, der virker en smule frastødende? Heller ikke når vi tænker på den generelle udvikling fodbolden er på vej i?
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Hans
  • Hans   9. maj 2025   

  • Fra mesterskabshåb, store ambitioner store armbevægelser og pokaldrømme til ingenting. Nul og nix.

    Brøndby udspillede sin titelrolle i søndags med 0-3 ydmygelsen mod FC København og nedturen blev fuldendt med 1-2 nederlaget til Silkeborg, der ekspederede Brøndby ud i pokalmørket i semifinalen.

    En nedtur af dimensioner for Brøndby, der de senere år har kikset i afgørende kampe, når der har stået meget på spil. Det skete mod AGF i ’guldfinalen’ sidste sommer, mod Legia Warszawa, da døren til Europa skulle sparkes ind og så igen onsdag aften mod Silkeborg.

    Når det virkelig gælder, står Brøndby ikke distancen.Og GFH hvad er det de har bibragt og bringer ind ? Deres netværk hvor meget har vi set til det? De talte meget om deres kompetencer da de havde deres indtog i klubben hvor er de kompetencer? Scott&cris /knold&tot? Faktum er at Brøndby IKKE har rykket sig siden de kom ind i klubben nu igen i år kommer man med den træner ikke til at kvalificere sig til Europa cup det kommer ikke til at ske! Blodrøde tal på bundlinjen! Svært at se hvad det er GFH bringer? Havde det ikke været mere ansvarligt at ansætte en træner fra udlandet med netop meritter kompetencer konduite erfaring? Istedet for at tage endnu en assistenttræner ind på cheftræner posten ! Hvad så næste gang!? Som forhåbentlig bliver meget snart! Skal man så eksperimentere med Casper ankergren eller Henrik Hansen ?? Som cheftræner? Er det ansvarligt ? I Brøndbys nuværende situation….jeg er ikke imponeret af GFHs laden og gøren en del af ansvaret er også Benjamin smedes det er ham der har ansat birk som træner den falder tilbage på ham også …..tvivler meget på GFH har de nødvendige kompetencer til at få Brøndby op på næste LEVEL det virker som en rodebutik man gør i vest og snakker i øst …
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Hans jeg tror ikke GFH er med i beslutning om træner mv. Den daglige drift skal klubben selv køre. Et langt stykke af vejen synes jeg GFH har stillet rammerne dvs. økonomien til rådighed - at det ikke er blevet til mesterskab og pokalfinale falder primært tilbage på spillertruppens manglende steppen-up i vigtige kampe.

      Man kan sige at ejeren af klubben i sidste ende har det fulde ansvar, men der er nogle nøglemedarbejdere og nøglespillere der heller ikke har leveret i afgørende situationer.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Hvad var det CV sagde efter GFH's overtagelse.... Brøndby skal være en skandinavisk magtfaktor.... skal vi ikke lige lad den stå et øjeblik.... det er jo næsten komisk her 2,5 år senere. Er det GFH's skyld, måske og måske ikke, i min verden har de ledende medarbejdere, trænere og måske især spillere slet slet ikke leveret det man har kunnet forvente, og vi kunne have været et helt andet sted idag. Jeg tror det har været godt at få GFH ind i Brøndby som har kørt i den samme rille i alt for mange år => dårlige ledelse og dårlige beslutninger - uden at jeg ved det, tror jeg der bliver stillet nogle helt andre krav internt i klubben idag, og at levere man ikke så er der en stor chance for at man ikke er i klubben, det syntes jeg sådan set er forfriskende og min tålmodighed rækker lidt længere end som så.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Hans
    • Hans   11. maj 2025   

    • @Joblar vi er meget enige i mange af dine betragtninger det er en syg patient som har været syg i mange år GFH har ikke været den nødvendige medicin til at få rette op på tingene
     
    • @Joblar vanvittigt er det jo også at Ole Alpha Palmå stadig sidder fast i sædet.
      Han har vist sig at være en katastrofe og en meget dyr herre at have siddende
      1 enig · 1 god kommentar

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      9. maj 2025   

  • Romme tilpiri, jeg er helt enig i din præmis og også dine spørgsmål,jeg tror ikke vi kan slippe af med de amerikanske ejere førend de har tjent godt og grundigt på deres invest, det kan så blot undre hvor lidt de faktisk investerer

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      9. maj 2025   

  • Jeg vil ikke kæde mig selv pro-GFH. Men jeg er bestemt heller ikke modstander af GFH. Af de frygtelige eksempler man har set, rundt om i Europa, er GFH i hvert fald ikke blandt de værste.

    Jeg ved ikke hvor hurtigt du havde forventet, at GFH ville/kunne gøre Brøndby til en top-top klub.
    Det tog FCM 20 år og FCK har vel brugt næsten det samme, på at nå hvor de er nu.

    Jeg synes har GFH har gjort fine ting, hele vejen igennem. De har kigget grundigt på klubben, lyttet aktivt til fans, opdateret fan-oplevelsen og øget spillerbudgettet.
    Er vi en skandinavisk topklub? Nej, ikke endnu. Men det tager tid.
    Så jeg håber på, at GFH er klar på det lange, seje træk. For det er jeg stadig klar på, sammen med dem.

    Når det så er sagt, havde jeg helst set, at vi kunne gøre os gældende som topklub og samtidig været selvejet. Men det er desværre ikke længere muligt. Både på grund af den vej moderne fodbold er gået. Men også på grund af aktieklassernes ophævelse.
    Så selvom det er en romantisk drøm, vil det desværre forblive en drøm.
    Så derfor er jeg positiv overfor GFH. Fordi at alternativerne er enten en utopisk drøm eller er helvede af en ejer. Vi befinder os trygt i midten.
    3 enige · 4 god kommentar

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      11. maj 2025   

  • Jeg tror GFH har set alt for meget galacticos i flimmeren, det er helt tydeligt at deres plan slet ikke passer ind i Brøndby, men igen klubben er solgt nu engang, og jeg tænker at GFH gerne så deres investering øges med henblik på videre salg, så det der er brug for lige pt. er et ordenligt sportslig setup med en klar og tydelig rød tråd, jeps jeg ved det godt den gamle kliché igen igen, men faktum er GFH har IKKE på noget tidspunkt gjort et helt hjertet forsøg på dette, vi må se når sæsonen er slut hvad der kommer til at ske, inderste inde håber jeg på et 50+1 ejerskab i fremtiden

---

  • Personligt har jeg ingen holdning til GFH. Jeg har de sidste år stille og roligt mistet det dybe engagement. Mit forhold til klubben er lidt lidenskabsløst. Spillet er uinspirerende og kedeligt. Brøndby er ligegyldig specielt internationalt. Det er min klub og sådan vil det altid være. Begejstre det gør den bestemt ikke længere. Brøndbylyd er fulgt med og blevet umanerlig kedelig. Den gamle hytte er også faldet af på den, Der findes heldigvis alternativer som så ikke handler om Brøndby. Jeg er fra tiden hvor Brøndby skulle vinde hver gang…. no nonsens. 442 og angrib fra start….
    1 enig


  • Du skriver du er imod GFH, multiclub ownership, VAR og skriver at du også modstander af moderne fodbold og fodbold ikke er en rigmandsleg, du må have det uendeligt svært for virkeligheden er bare en anden verden end den du drømmer om.

    Siden 2013 har Brøndby været ejet af en rigmand, er det legetøj ?? Nok mere et Con Amora projekt, angående deltagelse i europæiske kampe så lever vi ikke i Norge, men vi er oppe i mod rigmandsklubberne FCK, FCM, FCM, eller vi befinder os i en anden virkelighed.

    Hvorfor mener du at salget i 2022 var et identitetstab - En rigmand overtog jo klubben i 2013 - hvor var du fra 2013-2022 hvad skete der....

    Det forekommer at du lever i en drømmeverden og alene fokuserer på det negative, glemmer du ikke:

    Vi var centimeter fra et mesterskab.
    Vi er en del af topstriden i Mesterskabsspillet.
    VI har en af ligaens bedste angribere/målscorer.
    Vi har har en værdifuld pipeline af salgsemner.
    Vi har også signet, Suzuki, Tahirovic, Beaver, Vanlerberghe.

    Du har da ret i at hvis man lukker sine øjne og ikke ser alle de positive ting så bliver ens verden sort og kedelig.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Problemet er at vi ikke har en identitet og spillestil. Vi er blevet en pragmatisk klubber, som spiller efter hvem vi møder hver gang
    CV og JS blev fyret for sent og Birk har solgt sig selv godt, men gør alting modsat af det han har sagt. Vi spiller stadig med 5 mand i forsvaret.
    Hvis GFH ikke formår at lave en retning i næste sæson og ikke kun ansætter danske elever som trænere, så kan der ske meget.
    Vores trup er bestemt ikke dårlig
    1 enig · 1 god kommentar

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner