Fodbold live resultater




225 tilskuere får adgang til Brøndby - AGF: Der trækkes lod blandt sæsonkortholdere

Skrevet af 3point.dk, 10. juni 2020

På søndag møder Brøndby IF rivalerne fra AGF. Her oplyser Brøndby, at de må lukke 225 tilskuere ind. Der vil blive trukket lod fra en pulje, som består af de sæsonkortholdere, der har været til minimum 75% af sæsonens hjemmekampe. Hver sæsonkortholder, der bliver udvalgt, får mulighed for at invitere en medfan med til kampen. Det skriver Brøndby på deres hjemmeside

- Vi er rigtig ærgerlige over, at vi kun må lukke cirka 225 fans og sponsorer ind til kampen på søndag. Det er vores håb, at myndighederne snart vil løfte det forbud, som det reelt er, og give os mulighed for at lukke endnu flere ind med udgangspunkt i de omfattende protokoller, der er blevet udarbejdet, udtaler administrerende direktør Ole Palmå og fortsætter; 

- Det, mener vi, så absolut er muligt og forsvarligt. Til kampen på søndag har vi taget den ekstraordinære beslutning, at vi trækker lod blandt de mest loyale sæsonkortholdere, og vi ser frem til at modtage dem og give dem en rigtig god oplevelse, men det fjerner ikke ærgrelsen over, at vi gerne ville have haft mulighed for at lukke langt flere ind.

FAKTA

  • Sæsonkortholdere der har været til minimum 75% af sæsonens hjemmekampe har hvert ét lod i puljen
  • Hver sæsonkortholder, der bliver inviteret, får mulighed for at invitere en medfan med på stadion
  • Invitationen er gratis. Man skal ikke betale for billetten
  • Ens lod i puljen udgår når man er blevet trukket. Man vil dermed ikke indgå i kommende lodtrækninger for de resterende hjemmekampe i Mesterskabsspillet, så længe der kun er mulighed for at lukke 225 tilskuere ind
  • De udtrukne sæsonkortholdere vil blive kontaktet direkte



Deltag i diskussionen




  • Echo46
  • Echo46
    Betalende bruger
      10. juni 2020   

  • Jeg mener alle pladser bør gå til partnere, så længe der ikke kan lukkes flere ind. Det er for mig at se ligegyldigt - og skidt for alle - at lukke så få ind, rent stemningsmæssigt. Giv partnerne den mulighed og så lad os komme på stadion i fællesskab, når beslutningstagerne på et tidspunkt begynder at tænke sig om.
    4 enige
     
    • Tanken
    • Tanken   10. juni 2020   

    • @Echo46 På en ene side er jeg meget enig i det du siger. Så hellere sikre sponsorplejen. På den anden side sidder jeg og krydser alt jeg har for at få en billet, og jeg ser ikke noget godt argument for man ikke skulle fylde pladserne ud. Forhåbentligt kan vil fylde 7000 pladser snart og så støtte holdet den vej
     
    • Echo46
    • Echo46
      Betalende bruger
        10. juni 2020   

    • Det er vi fuldstændig enige om, @Tanken! Det er helt galt at dette tiltag overhovedet skal være nødvendigt. Vi bør snildt kunne lave 16 indgange til tilskuere = 8000 tilskuere - og selvfølgelig er det forsvarligt at lukke folk ind med den fornødne afstand. Det er absurd at vi skal vente på yderligere nølen, men vi kan desværre ikke gøre så meget ved det. Under de omstændigheder er sponsorplejen ikke uvæsentlig og vi skal desuden have solgt et hovedsponsorat som også skal gøres attraktivt.
     
    • Tanken
    • Tanken   10. juni 2020   

    • @Echo46 Jeg hørte 7500, og der forventer jeg den ene sektion er til udebanefans
     
    • Echo46
    • Echo46
      Betalende bruger
        10. juni 2020   

    • Okay, @Tanken. Det må vi jo tage til efterretning i givet fald. Jeg synes klubberne bør gå sammen og frasige sig retten til udebanetilskuere for resten af indeværende sæson, med en forventning og forhåbning om normaliserede tilstande til september.

  • Bo
  • Bo   10. juni 2020   

  • Fin måde det gøres på. Jeg er med på at partnere skal prioriteres, men når situationen er som den er, vil der være kæmpe værdi for de få, der er heldige at få sig en billet.

  • joker
  • joker   11. juni 2020   

  • Jeg skrev allerede inden jeg blev udtrukket, at det selvfølgelig skal være tilfældig lodtrækning. Plat Alpha mener de er større eller bedre fans end alle andre, selvom de skaber fantastisk stemning.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner