Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Telia Parken
  • FC København

    FC København logo
  • 2 - 3
  • Brøndby IF logo

    Brøndby IF

 
...

Fodbold live resultater




Ændringer i Aktionærklubben meldt ud i dag - er det en joke?!

Skrevet af Mikron, 18 timer siden

Har I set ændringerne i Aktionær-klubben, som der lige er udsendt mail om idag!?

Det er godt nok store ændringer!

Jeg vidste godt at adgangskravet nok ville blive ændret lidt i kølvandet på emissionen, men der tænkte jeg primært på, at antallet af aktier i ens depot ville blive fordoblet for at beholde fordelene, men det her er helt udenfor skiven!

Tidligere skulle man have minimum 5.000 aktier (ca. 2.500kr, hvis man tager gennemsnitskursen på 0,50kr de sidste tre år inden emissionen) for at få: 6 fribilletter, rabatkupon på 100kr. til Brøndby Shoppen, og mulighed for at tilkøbe VIP-billetter.

ALT dette forsvinder nu.

Og hvad får vi så i stedet? Med minimum 20.000 aktier (ca. 8.000kr. med dagens kurs på 0,38kr) får man nu **trommehvirvel** en Fanscore-bonus på 15 point! Og intet andet!?

Hold kæft hvor er det latterligt! For 8.000kr får man 15 point, hvilket svarer til at være på stadion til halvanden kamp. Eller til at koble sit medlemsskab af Brøndby Support, Brøndby TV+, Fanafdelingen til sin Mit Brøndby profil.

 

Ja, jeg ved godt, at det er et privillegie, og langt fra alle har råd til at være med i Aktionærklubben. Og ja, Aktionærklubben skal ikke (alene) være grunden til at købe aktier i klubben. Men jeg føler sgu alligevel, at hvis man vælger at lægge så relativt mange af sine hårdt optjente penge i klubben, så har man også fortjent lidt mere end bare 15 Fanscore-point!




Deltag i diskussionen




  • Tanken
  • Tanken   21. februar 2025   

  • 15 point er virkelig vigtige for os som ligger højt... Langt mere værd end de 100kr om året

    Og at være aktie køb bør i øvrigt aldrig være for goderne, men støtte/indflydelse og for nogen evt profit.
    3 enige · 4 god kommentar
     
    • Mikron
    • Mikron
      Betalende bruger
        24. februar 2025   

    • @Tanken Tak for indspark, jeg var ikke klar over at de betyder meget når man kommer højere op i Fanscore-systemet :-).
      Men igen, jeg investerer ikke i Brøndby for hverken gevinst/profit eller for at få goderne, men for at støtte klubben.
      Og hvis man støtter klubben med nu 8.000kr, som er en forholdsvis stor sum penge for de fleste fans, så synes jeg egentlig godt at man kunne få en lidt større anerkendelse end 15 Fanscore-point, der som nævnt er det samme antal som man får ved f.eks. at betale 100kr for at være medlem af Fanafdelingen i et år…
      1 enig · 1 god kommentar

  • OSLBIF
  • OSLBIF   21. februar 2025   

  • Forstår frustrationen, men aktiekøb er jo et udtryk for, at man tror på gevinst og det projekt man spytter penge i på sigt. Ikke for, at goodiebags.

    3 enige · 2 god kommentar
     
    • @OSLBIF tror det er de færreste, der investerer penge i BIF, der forventer nogen form for positivt afkast. Der er umiddelbart større chance for, at dit toilet spytter en duffelbag fyldt med 1000 kr sedler op, hvis du skyller din opsparing ud i det.
      3 god kommentar
     
    • Mikron
    • Mikron
      Betalende bruger
        24. februar 2025   

    • @OSLBIF Ikke enig her. Som Tubbygold skriver, så tror jeg langt de fleste investerer i Brøndby IF med hjertet og ikke hjernen - Brøndby-aktier har haft én retning de sidste mange år, og det er nedad. Og med jævnlige emissioner udvandes investeringen yderligere.
      Så nej, jeg/vi investerer ikke i Brøndby med forventning om gevinst, vi investerer for at støtte klubben. Derfor synes jeg, at det var en fin gestus at man fik nogle få fribilletter og en rabat i BrøndbyShoppen som tak, og derfor synes jeg det er en drastisk beslutning at fjerne alle de nævnte goder, og erstatte det med det samme antal Fanscore point, som man kan få ved f.eks. at lægge 100kr. om året for et medlemskab af Fanafdelingen.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Et er den øget investering. Men den store ændring som jeg ser det, er fribilletter. Men hvis man fra klubbens side forventer udsolgt til alle kampe (og ser på en stadionudvidelse, som andre har snakket om), så giver det ikke meget mening at give fribilletter.

    Jeg har altid brugt mine fribilletter til at tage venner og familie med unger ind til kampene, sådan at vi kunne få flere fans. Men hvis (og det er kun en rationalisering fra min side) der ikke er plads til folk og man kan se at de samme biletter kunne sælges, så kan jeg godt forstå ændringen.
    4 enige · 6 god kommentar
     
    • Mikron
    • Mikron
      Betalende bruger
        24. februar 2025   

    • @thorrium Det kan jeg godt følge, det er en fantastisk udvikling at stadion næsten er fyldt til hver kamp og at sæsonkort/billetabonnementer er udsolgt hver sæson!
      Så jeg kan for så vidt godt acceptere at fribilletterne bliver taget væk, omend de havde altså en stor værdi for os (se også de øvrige kommentarer på dette indlæg), men jeg synes godt nok det er en undervældende fordel, som erstatter dem!
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @thorrium Det er jeg ikke enig i - Hvis du ikke belønner dine aktionærer med enten gode resultater og der af stigende kurser, eller udlodning af udbytter, eller tilbagekøbsprogrammer, hvad er det så lige man som aktionær skal føle anledning til at støtte klubben en anden gang.

      Når man man nu ikke leverer, kursstigninger, udbytter, tilbagekøb, så må man ty til andre aktionærfordele og her havde fribilletterne stor værdi for mig.

      Jeg synes klubben skal give og små aktionærer og medlemmer af fanafdeling en fortrinsret til køb af billetter.

      Vi skal have et vindue for køb af billetter der åbner en dag før andre.
      1 enig · 3 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

  • Ibber
  • Ibber   21. februar 2025   

  • Med tæt på 50000 aktier og spyttet i kassen på de mange aktiemissioner de sidste 20 år synes jeg egentlig Brøndby IF pisser på deres trofaste små aktionærer. Jeg har været super glade for mine ekstra fribilletter som har gjort at jeg kunne invitere børn med hvorefter der blevet brøndbyfans som voksen.
    Det er en ommer Brøndby, i rammer de forkerte, specielt når jeg tænker på hvad ledelsen har af goder igennem tiden.
    4 enige · 2 god kommentar

---

  • Undskyld mig, men 6 fribilletter og 100kr i gavekort, is that it!!!!
    Småligheden vil jo nærmest ingen ende tage... hvis det er derfor du har for 5.000kr Brøndby aktier.
    Vi er i forvejen et af de billigste steder i hele oplevelses Danmark og købe billet til. Men jeg vil da sætte stor pris på du fortsat vil tage børn med på stadion, det koster 40kr pr. billet!!
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Mikron
    • Mikron
      Betalende bruger
        24. februar 2025   

    • @MetroTilStadion Jeg kan ikke helt afkode om du er enig eller uenig med mig her.
      Men jeg kan sige at hvis man har penge nok til at købe 5.000 aktier i Brøndby IF, velvidende at de penge højst sandsynligt kun vil tabe værdi
      fremover, så har man også penge nok til at tage både sig selv, sine venner og sine børn med på stadion!
      Det er slet ikke prisen på en billet det her drejer sig om, det drejer sig om det signal man sender til nuværende og fremtidige små investorer: At man anerkender dem, som skyder deres egne penge, små som store summer, i Klubben. Og den anerkendelse synes jeg med de nye ændringer er blevet begrænset til nærmest at være en joke...
      1 enig

  • Stauning74
  • Stauning74
    Betalende bruger
      23. februar 2025   

  • Tak for dette opslag

    Jeg er helt enig i, at det er meget skuffende. Jeg fik overtalt 2 familiemedlemmer denne gang, til at tegne aktier, så de også kunne drage fordel af aktionærklubben, som de har hørt os tale en del om. Udover det helt overordnede, at være medejer af vores klub, var fordelene i aktionærklubben en sidegevinst, som betød meget for vores familie. Vi har ikke investeret mhp. hverken afkast eller aktiestigninger.

    Både min kone og jeg var medlem af aktionærklubben. De sidste par år har vi givet vores fribilletter til amerikanske udvekslingsstuderende (hvor af denne ene bor hos vores familie) - og klubben har fået nye fans i verden. For os er der forskel på de fribilletter og ‘bare’ at købe almindelige billetter. Disse billetter var en del af bag-historien om vores klub.

    Personligt er jeg ligeglad med fanscoren, men forstår vigtigheden hos andre, og jeg føler virkelig, at det her er meget skuffende, og at klubben sagtens kunne havde informeret om dette på forhånd.

    Jeg foreslår at 3 point laver en podcast om emnet, og får Jan Bech til at forklare disse ændringer.
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • Mikron
    • Mikron
      Betalende bruger
        24. februar 2025   

    • @Stauning74 Tak for at sætte uddybende ord på mit rant! :-) Og hurra for at I giver billetterne videre til studerende! Det er en flot gestus.

      En forklaring i BrøndbyLyd vil være interessant, men jeg tvivler stærkt på at du får nogen i Klubben til at sige mere end hvad der allerede er meldt ud, bl.a. i denne nyhed: Ændringer til Fanscore og Aktionærklubben
      Desværre.
      1 enig

    Se 4 flere kommentarer

  • Jeg har også i flere omgange købet aktier også i den seneste emission og jeg har aldrig får 5 øre i udbytte - stort set kun tabt penge - derfor synes jeg det er en stor forringelse af mine aktionærvilkår at jeg mister mine fribilletter- jeg har aldrig til fulde udnyttet disse.

    Synes klubben sender dårlige signaler med denne forringelse.
    3 enige · 3 god kommentar

  • Stauning74
  • Stauning74
    Betalende bruger
      24. februar 2025   

  • Til info fremgår det på side 63 af prospektet (på engelsk), at klubben er i proces til at udfase aktionær-klubben.

    Det havde jeg overset, da jeg gentegnede aktier. Jeg havde nok gentegnet dem alligevel, men er fortsat skuffet over det.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Mikron
    • Mikron
      Betalende bruger
        24. februar 2025   

    • @Stauning74 Det er godt graverarbejde! Det havde jeg heller ikke læst. Jeg havde nok også gentegnet, selvom jeg vidste det, men det ændrer ikke på at jeg synes det er ærgerligt, og et forkert signal at sende til de små auktionærer...
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Stauning74 Godt set - Det GFH der rydder op - over There In The bIg Appel har de jo ikke engang krav på 14 dages ferie, så gratis goder er slut - Det jeg ikke tilfreds med.
      1 enig

---

  • Men hvorfor tror I, at GFH gør det her?
    Kan det være, fordi de ønsker små-aktionærerne ud af firmaet?
    Så kan de om nogle år give de resterende aktionærer et tilbud til langt under kursen og dermed afnotere Brøndby IF A/S.
    Så slipper de for besværlige aktionærer og offentliggørelse af regnskaber osv. - og kan hive AL værdi ud af klubben og efterlade et tomt selskab uden fremtid.
    Det varer jo heller ikke længe, før GFH får konverteret deres lån til flere aktier.
     
    • @Eggen #3 Tror de gør det fordi der er rigtigt mange småaktionærer som også er Fans og som af den grund blokerer for, efter deres mening, et for stort antal billetter og med det pres der er opstået på at få billetter ønsker de at frigive disse billetter.

      Hvis GFH ønsker at afnotere havde de gjort det - Scott Krase sagde også dette på Generalforsamlingen i Oktober, men det kan have været et politisk taktisk svar., men hvorfor tror du de vil afnotere så fraskriver de sig kurstigninger og forrentning af deres investering??

  • Betalende bruger
      27. februar 2025   

  • det er fint man har lavet det om, det var helt vanvittigt så gode vilkår man havde for 2500 kr. i aktier





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner