-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Det støvregnede let over Brøndby Stadion, da cheftræner Steve Cooper, stående i tørvejr i foyeren, mødte den skrivende presse fredag ved middagstid. Det første der blev bragt op var mandagens nederlag på hjemmebane til oprykkerne fra Fredericia, som Steve Cooper blev bedt om endnu en gang at forholde sig til, og det gjorde han klart og tydeligt, i det han ikke ville bortforklare indsatsen:
- Først og fremmest skal vi tage ejerskab over resultatet, præstationen i mandags. Det nytter ikke noget at gemme sig.
Han fastslog, at Brøndby faktisk begyndte kampen på bedst tænkelige måde:
- De første 15 minutter udførte vi planen til punkt og prikke. Se på data, se på præstationen - det fungerede. Vi lignede et hold der ville føringen.
Men efter Fredericias første mål og situationen omkring straffespark / ikke-straffespark ændrede alt sig:
- Vi gik fra et hold med et udtryk til et helt andet efter den situation. Vi mistede fokus på planen.
Cooper forklarede, at holdet har taget en åben og ærlig intern snak om præstationen:
- Vi snakkede om det internt, sørgede for at evaluere præstationen. For der er de klare fejl omkring målene.
Alligevel var det dog ikke fejlene omkring målene, der generede ham mest:
- For mig ser jeg på anden halvleg, på hvor meget boldbesiddelse vi havde, hvordan vi dominerede banen - og hvor lidt vi skabte, så er det meget frustrerende.
Han understregede, at fejl er en del af spillet:
- Det var mere frustrerende at se på spillet grundlæggende end specifikt fejlene omkring målene og det første røde kort, for fejl sker.
Den manglende skarphed i åbent spil var ifølge Cooper kampens egentlige hovedproblem:
- Vi havde så meget boldbesiddelse. Men vi var ikke kreative nok, vi var ikke produktive nok.
Det røde kort til Marko Divkovic gjorde kun situationen sværere:
- Det røde kort var en sløset fejl, og så var vi endnu mere med ryggen mod muren.
Trods frustrationerne holder Cooper fast i projektets retning:
- Jeg fraviger ikke planen, der skal føre os videre ad den vej, jeg ønsker vi skal gå rent spillemæssigt.
Deltag i diskussionen
Welkro 6. december 2025
Dog viste kampen mod Fredericia at man på ingen måde kan tage BIF seriøst i mesterskabskampen.
De 3 tabte point kommer til at hænge over os resten af sæsonen som en sort sky..
LJS
Betalende bruger
Top debattør
6. december 2025
Personligt har jeg stadigvæk fuld tillid til Cooper, Schmedes og ejerskabets projekt, med genopbygningen af Brøndby.
Man giver vel ikke op, pga et mindre tilbageslag.
Welkro 6. december 2025
LJS
Betalende bruger
Top debattør
6. december 2025
God pointe ;-))
Et er at snakke om tingene, noget andet er at føre det ud i praksis.
Kristianbs 6. december 2025