-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Det var meget opløftende at se Brøndbys anden halvleg mod Lyngby ovenpå de første 45 minutter hvor Lyngby pressede os godt. Jeg forventer noget lignende mod AGF. Min startopstilling er så kedelig som:
Schwäbe
Rosted - Maxsø - Jung
Bruus - Frendrup - Radosevic - Jobbe - Bjur
Hedlund* - Uhre
(* Jeg formoder Pavlovic er skadet)
Bortset fra Pavlovic, så er der genvalg til de samme som har vundet de seneste tre kampe. Alle tre kampe endda med mindst to mål. Som jeg skrev i seneste optaktstråd: never change a winning team. Det holder jeg sådan set fast i.
Radosevic ville selvfølgelig være den oplagte kandidat at sende en tur på bænken. Og jeg vil da heller ikke græde snot hvis Frendrup ryger på 6'eren med Jobbe og Vigen foran sig. Det kunne faktisk være et friskt pust, da AGF formegentlig har forberedt sig på Radosevic som 6'er. Netop Frendrup - Vigen - Jobbe er velsagtens også (på papiret) vores stærkeste midtbanekonstellation og det kunne bestemt være spændende at se den i fuld flor: de to utrættelige arbejdsmaskiner Frendrup og Vigen med Jobbe som den vævre mastermind. Alle tre kan indgå i småspillet og drive bolden fremad. Noget der jo ikke just kan siges om Radosevic.
Men jeg vælger alligevel Radosevic. Simpelthen fordi vi har vundet tre i streg med ham på banen. Jeg ved ikke engang om Vigen er klar til at starte, og uanset hvad, så vil det bryde meget med den kontiunitet som der pt. er på midtbanen, hvis vi skifter vores 6'er ud og rykker en af vores 8'er ned på 6'eren. Selvom der har været udfald, senest i 1. halvleg mod Lyngby, så ender spillerne med at få det vendt til vores fordel alligevel. De har bevist at de kan kæmpe sig tilbage - VAR, held eller ej. Hvis AGF'erne får for meget plads, så giver det også god mening at have en duelstærk Radosevic til at tage slagsmålene med AGF's midtbane (særligt Nikolaj Poulsen) og beskytte forsvaret. Med Vigen, Frendrup og Jobbe er jeg bange for, at vores midtbane bliver lidt for klejn og usammenspillet - Jobbe og Vigen har ikke mange minutters samspil som 8'ere. Jeg tror ikke at Vigen, Frendrup og Jobbe vil kunne kombinere sig igennem AGF's defensiv og formodede høje pres. Jeg vil derfor foretrække bolderobringer ved Radosevic og hurtige kontrastød.
Der er selvfølgelig også Børkeeiet. Men så bliver det endnu mere usammenspillet og uforudsigeligt. Jeg forventer genvalg til de spillere som pt vinder.
AGF
Ligesom Lyngby, så spiller AGF i en 4-3-3. Vi havde det svært mod Lyngby i 1. halvleg og jeg forventer AGF vil gribe kampen nogenlunde ligesådan an: Med fin boldomgang og højt pres på Brøndby. Modsat Lyngby, så har AGF bare nogle langt bedre spillere. Midtbanen med særligt Patrick Olsen og Bror Blume kan flytte bolden rigtig fint rundt om vores spillere, og deres farligste våben, Patrick Mortensen, vil score på 2 ud af de 2 chancer som Lyngby misbrugte i mandags. Ham skal Maxsø sidde tæt på. I rummet bag vores wing-backs frygter jeg de vil sende Gift Links afsted. Han har før gjort rigtig ondt på os og jeg håber at vi er meget opmærksomme på ham.
AGF's defensiv har de seneste par kampe været svag og usikker. Det kan vi ikke regne med at den er igen på mandag. Jeg forventer de har rettet op på fejlene og byder deres ærkerivaler op til dans. I et højt pres ligesom de gjorde hjemme mod Midtjylland. At de kun har vundet én i deres seneste fem kampe vil jeg ikke lægge for meget i. De er bedre end det. Men dermed ikke sagt at BIF ikke skal forsøge at presse deres forsvar og deres keeper til fejl - for alt andet lige må de være ramt på selvtilliden. Eller stoltheden. Og det kan godt blive en faktor.
I de seneste indbyrdes opgør har AGF været bedst, men mange af deres mål er kommet på åndssvage fejl fra vores spillere. Fejl som vi efterhånden meget sjældent ser. Og så er vores hold blevet meget bedre end f.eks. det smertelige 3-0 nederlag hjemme i efteråret 2019. Der spillede vi stadig 4-3-3 og havde spillere som Gammelby, Mensah, Erceg og Skipper på banen. Jeg er faktisk slet ikke nervøs for vores defensiv på søndag når vi står i organisationen. Jeg er mere nervøs i forhold til vores eget opspil og de fejl som AGF vil fremprovokere. Den usikkerhed som vil sætte sig i hele holdet er min største frygt.
Brøndby
Brøndby forventer jeg får en ligeså dårlig spillemæssig start som mod Lyngby. Eller snarere som mod Nordsjælland, hvor der rent faktisk blev scoret imod os. Vi har været heldige med ikke at indkasere en masse mål i første halvleg, men det tror jeg kommer til at ske mod Patrick Mortensen og Bror Blume. Jeg forventer at AGF lægger et tungt pres på Brøndby-spillerne og får scoret i første halvleg.
Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at de presser højt og tungt. I hvert fald ikke hvis drengene holder hovedet koldt. For vi har en kontramaskine som er velsmurt i øjeblikket. Når bolden bliver vundet dybt på egen banehalvdel, så er det jo egentlig bare frem til Jobbe som kan finde Uhre eller Hedlund i et dybdeløb. Tingager er jo ikke ligefrem Wilson Kipketer. Man kan også tage Bruus eller Bjur med hvis ikke mulighederne byder sig. Det er sådan set kun Radosevic som ikke kan spille bolden fornuftigt (fladt) fremad. Vores tre bagerste er alle gode med bolden, og især Jung kan jo bare aflevere direkte til Jobbe uden en mellemmand. Men lige nøjagtig Jung synes jeg har været lidt inde i et formdyk de sidste par kampe. Jeg synes ikke han har været ligeså overlegen, men det kommer forhåbentlig igen.
Det bliver interessant at se, hvor stor en betydning Pavlovic' fravær får. Mange har kritiseret ham for at være anonym, men han er en fantastisk opspilsstation med ryggen mod mål. Det kommer vi til at mangle på mandag. Og jeg frygter faktisk at det får en meget negativ betydning for holdet, eftersom Uhre og Lindstrøm lige har vænnet sig til at have en mand som Pavlovic med fremme. Der kan Hedlund jo slet ikke være med. Så det bliver en løbekamp fra Brøndbys side og jeg tror vi får ret svært ved at bryde igennem deres forsvar. Med Pavlovic og Uhre skal modstanderen forberede sig på en 'tank' og en løber. Det bliver naturligvis noget lettere for dem nu vi har en streng mindre at spille på.
Jeg lyder måske en anelse pessimistisk forud for kampen - og det er jeg sådan set også. Jeg synes AGF har nogle gode spillere og de bliver altid sat op til kampene mod Brøndby. Men jeg tror på en Brøndbysejr, og det gør jeg simpelthen pga. Jobbe og Uhre. De må have så meget selvttillid for tiden - modsat AGF's defensiv. Og skulle AGF bare lukke dem ned, så vil det frigive plads til vores øvrige spillere. Frendrup, Hedlund og Bruus tror jeg vil tage over som målscorere, hvis AGF vælger at have alt for meget fokus på Jobbe og Uhre. Uanset hvad, så bliver vi svære at holde fra fadet. Uhre og Jobbe er dem med klart flest afslutninger i truppen, og mon ikke en enkelt eller to går ind.
Jeg krydser fingre for en 0-0'er de første 30 minutter hvor AGF ikke får udbytte af deres pres, og BIF så får ædt sig ind i kampen med nogle giftige kontrastød. Jeg tipper 2-1 til de gule.
Det var mine tanker. Hvad tænker I om kampen?
Deltag i diskussionen
Stingaaa 4. december 2020
Det kan næsten kun gå galt....
Kampen ser pivåben ud og er svær at tippe et resultat på, særligt når uafgjort ikke er en del af vores resultater denne sæson.
Jeg prøver alligevel med at tippe 0-0. Kunne godt forestille mig en meget chancefattig og taktisk præget kamp.
Jeg tror opstillingen giver sig selv. Er helt enig i at vi fortsætter uændret, bortset fra at Hedlund afløser Pavlovic.
Det betyder også, at vi har voldsomt meget fart i holdet. Hvis kampen skal gå vores vej, så skal vi lykkes med at ramme dem på hurtige omstillinger.
Broder Salsa
Betalende bruger
4. december 2020
En chancefattig kamp vil være til vores fordel og uafgjort er jo ikke noget dårligt resultat. Håber dog at man går efter sejren og spiller med risiko i tilfælde af x efter 75 minutter. Vi tabte vist sådan i AaB, men vores 1. plads skyldes i høj grad at vi ikke opererer med uafgjorte. Det er nok mere tilfældigt, men jeg synes man bør satse på de 3 point selvom det vil være med stor risiko.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
4. december 2020
Jeg ser kampen meget ligesom dig. AGF kommer til at presse ganske gevaldigt, men jeg tror deres preslinie kommer til at ligge lavere. Det har de i hvert fald gjort mange gange før. Når de har erobret bolden midt på banen, er de så ekstremt dygtigt dygtige til at piske frem med adskillige offensive løb og hurtige afleveringer. De bruger ofte deres fløje her, og der er jeg helt enig i at vi skal være opmærksomme på rummet bag vores wingbacks.
De lægger meget spil an på indlæg, så Bjur og Bruus skal være helt vågne her. Jeg kunne godt forestille mig at NF vælger Frendrup på venstre wingback faktisk, alene af den grund.
Det har desuden været foreslået at sætte Slimane på Pavlovic' plads for at bibeholde noget fysik og mulighed for opspilstation i angrebet. Slimane så bedre ud mod Lyngby end tidligere, og det kunne da være en forfriskende overraskelse.
Så skal vi være opmærksomme på at AGF nok kommer til at spille meget hårdt. De har været på grænsen til at være overtændte i nogle af de kampe jeg har set, blandt andet mod PSE. Der er en historik med mange røde kort, når vi spiller mod dem.
Ellers er jeg helt enig i din opstilling. Vi er 6 point foran dem, og de er på hjemmebane, så jeg synes vi skal lade dem komme frem på banen, så vi kan gøre det vi er allerbedst til - bedst i ligaen efter min mening - spille på omstillinger. Vi har så mange hurtige folk, specielt hvis Hedlund starter.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
4. december 2020
Ja, jeg er helt enig, specielt i forhold til det du skriver om dødboldene.
Dog synes jeg egentlig Bruus havde rigtig godt styr på Højer sidst vi spillede imod dem. Han pakkede ham faktisk fuldstændig væk, som jeg huskede det.
Det er mest i vores venstreside jeg er bekymret, men det kan sagtens være Bjur kan klare den. Det så allerede bedre ud med ham defensivt i den sidste kamp.
Broder Salsa
Betalende bruger
4. december 2020
Slimane som angriber kan jeg sagtens se en fidus i. Men mon ikke det først bliver midtvejs i 2. halvleg hvis det bliver aktuelt. Ellers må Slimane gerne få mere spilletid på 8'eren på mandag. Han er eminent til at vende med bolden, har ok fysik og kan med sin teknik hjælpe os hvis vi er presset.
Jeg forventer egentlig ikke en så hård kamp. Det ville være anderledes hvis der var tilskuere. Tror BIF holder stilen fra de tidligere kampe med få gule kort. Medmindre holdene selvfølgelig er overtændte.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
4. december 2020
Jeg tror nu heller ikke Slimane starter inde. Vi har trods alt spillet en del kampe med Uhre-Hedlund og fået en del point.
Hvis Vigen er klar, tror jeg helt klart han bliver valgt over Slimane på 8'eren. Men i bund og grund går NF formentlig nok med sin Rado-Frenne-Jobbe midtbane. Synes også det er fornuftigt nok mod AGF, mens der i de næste kampe mod Sønderjyske, Fremad Amager og Horsens nok bliver mere brug for mere boldfasthed på midtbanen.
mp80 4. december 2020
Sætter man Børkeieet ind, har Frendrup plads som 8er og kan sammen med Jobbe stå for at servicere Hedlund og Uhre, samt selv tage chancen.
Slimane gjorde det ok i seneste kamp dog er han noget langsom og smider for mange bolde. Vigen på banen vil sende Frendrup længere tilbage og så er det altid et spørgsmål om fugl eller fisk i forhold til niveauet for Vigen.
Broder Salsa
Betalende bruger
4. december 2020
Slimane og Vigen som de to 8'ere klar til indskiftning i 2. halvleg kan også noget. Børkeeiet til at krige den hjem i de sidste 10 hvis resultater er i vores favør.
Sinbad
Betalende bruger
4. december 2020
Truppen er lidt under presset i forhold til antal. Der er 20 markspillere i truppen og der skal udtages 16 marspillere - Blas, Skipper, Corlu, Mensah og Paulovic er vel ude med skader og der er vel ikke grund til at tage to midtstoppere med som udskifter (Kabongo og HH).
Det betyder, at der skal i hvert fald en ung spiller med - forventer, at Kvistgaarden kommer med.
Jeg sælger gerne kampen for uafgjort
Broder Salsa
Betalende bruger
4. december 2020
Ja, min ikke Kvistgaarden så kommer med. Han er vel heller ikke helt dum at kunne sætte ind, nu du siger det.
Under normale omstændigheder ville jeg også sælge den for et X, men nu er vi nummer 1, og så vil jeg have flere sejre. Håber man går benhårdt efter sejren - også selvom det omvendt er med risiko for nederlag.
---
Billboard 5. december 2020
Håber vi starter med Vigen eller Børkeeiet
Dupont 6. december 2020
Rosted Max Jung
Bruus frendrup Tobias jobbe bjur
Uhre kvistgaarden
Thorsten 6. december 2020
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
6. december 2020
I dag er det nok pga formel 1. Men jeg ved ikke hvad grunden var sidste uge.
Superligaen skal åbenbart vige for at andre sportsbegivenheder i ret stor grad. Jeg så gerne det var anderledes.
Broder Salsa
Betalende bruger
7. december 2020
---