-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Endelig.
Superligaen er tilbage.
Brøndby
Er Mads Hermansen 1. målmand? Hvorfor har han ikke nummer 1? Er han god nok? Er han klar? Spiller vi stadig 3-5-2? Skal Børkeeiet spille til højre? Rosted til venstre? Hvad med Skipper? Er det Bruus og Mensah på backerne? Hvad med Gammelby? Bliver det for fysisk svagt og alt for offensivt med Corlu og Anis som 8'er? Starter Cappis? Er Uhre klar nok til at starte? Og hvem skal spille ham i dybden, nu Jobbe er væk? Får Fallenius snart en større rolle? Kan vi overhovedet forstærke holdet fra bænken? Tør NF smide unge og uprøvede kræfter ind efter 60 minutters spil? Kan vi overhovedet spille fodbold?
Jeg ved ikke med jer, men jeg har mange spørgsmål op til kampen på søndag.
I træningskampene har man forsøgt sig med forskellige opstillinger, forståeligt nok. Jeg er dog enig med panelet i BrøndbyLyd om følgende opstilling på søndag:
Mads
Børkeeiet - Maxsø - Sigurd
Bruus - Anis - Rado - Corlu - Mensah
Uhre - Hedlund
Er det et slagkraftigt hold? Det er i hvert fald et hold uden særlig mange profiler. Jeg kan dog ikke se hvad der skulle ændres, måske Cappis ind og evt. Gammelby også, men ellers er transfervinduet stadig åbent, og jeg er sikker på, at CV kigger særdeles nøje med de kommende kampe..
Træningskampene har egentlig været fine nok set med Brøndby-briller. IFK-kampen blev afgjort med Jobbes indskiftning, Sønderjyske var overraskende dårlige og BIF gjorde det godt, HIC-kampen kan ikke bruges til særlig meget, det var mere en showcamp hvor Sjællandsserieholdet til sidst blev tromlet over, fin kamp mod OB - som jo skal kæmpe med om mesterskabet, må man forstå - hvor vi dog ikke formåede at vinde med flere brændte chancer, og så til sidst kampen mod Kiel som også var en rigtig god test med endnu et uafjort resultat.
Min fornemmelse, efter især de to sidste træningskampe, er at vi mangler 'en Jobbe'. Jeg håber Corlu og Anis kan tage fat og skabe den kreativitet og uforudsigelighed som Jobbe havde. Det er meget vigtigt for at fjerne fokus fra vores angribere samt at sætte dem i scene. Vi skal spille hurtigt fremad, for kommer AGF ned at stå i deres organisation, så tror jeg ikke vi kan spille os igennem. I så fald tipper jeg på 0 mål. Jeg håber virkelig, at hurtigheden og uforudsigeligheden bliver et tema hos vores 8'ere. Jeg frygter at det bliver for meget la-la og boldflyt fra side til side. Så får vi max uafgjort.
AGF
Har du styr på AGF's transfervindue? Ikke helt, vel? Info kan tilgås her: https://www.bold.dk/transfers/superligaen/
De har virkelig mistet mange profiler. Og tilmed er Patrick Mortensen ude med en skade. Så det er ikke det samme AGF-hold, som vi kender. Men med David Nielsen og AGF's midtbane skal det jo helt sikkert nok blive med en mas' fight å slås å sårn. Patrick Olsen plejer at være modbydelig ligesom Nikolai Poulsen. Og ham Duncan som alle taler så godt om.
Men de har også hentet Jesper Hansen. I mine øjne er han en langt bedre keeper end Gabrara. Tror det bliver svært at passere ham. I deres træningskamp mod Hobro har han en vanvittig redning fra klods hold. Han kan blive en irriterende afgørende faktor.
Jeg har kigget lidt nærmere på AGF's sidste par træningskampe:
Senest tabte de 1-0 til AaB (9. juli) på et mål til aller sidst. Ikke overraskende skaber AGF deres største chancer over kanterne. Især Thorsteinsson er en spiller jeg frygter. Personligt håber jeg også de holder Gift Links på bænken til søndag. I AaB-kampen havde de to 100% chancer. Heldigvis var AGF-spillerne ikke skarpe i hele kampen. (https://nl-nl.facebook.com/AGFFodbold/videos/882011112388019/)
En anden træningskamp var mod Hobro (1. juli). Her vandt AGF 3-2. Kort beskrivelse af AGF's mål: 1. mål: Kantspil, indlæg, mål. 2. mål: Dårligt skud fra kanten, ender som indlæg, mål. 3. mål: Hjørnespark, fuldstændig udækket AGF'er i bagrummet, mål på hovedstød (https://www.youtube.com/watch?v=WTtDtPemRuQ)
Den sidste af tre træningskampe var 0-1 til FCN (26. juni). Kampens enlige mål: FCN i boldbesiddelse, FCN mister næsten bolden, FCN i genpres, FCN erobrer bolden, FCN spiller bolden i dybden, Antman scorer på en sand Uhre-friløber. AGF og FCN brændte begge store chancer. AGF uskarpe. FCN med godt genpres - kan blive en nøgle for os i Aarhus. (https://www.youtube.com/watch?v=XBiW1Xq5BKI)
Gennemgående tema i de tre træningskampe: Manglende skarphed.
Spørgsmålet er, om de så har fået skarphed i deres nye polske angriber Dawid Kurminowski... Så lad os kigge lidt nærmere på ham.
Han scorede 20 mål i sidste sæson i den slovakiske liga. (Alle hans mål i den sæson kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=rQC1fvBEPK4). 20 mål i alt blev det til: 7 med højre, 6 på strafffe, 3 med venstre, 3 med hoved og 1 med kroppen. En lynanalyse fra den video kommer her: Han er højrebenet, meget direkte, vil hellere selv skyde fremfor at spille chancen større, han er kølig og - meget vigtigt i forhold til AGF's spillestil - han er god til at komme først på de flade indlæg fra kanten! Hvis AGF kan få slutprodukt på deres kantspil, så bliver de naturligvis farlige. Det er hvad de har manglet i de tre træningskampe. Iøvrigt blev alle Kurminowskis mål scoret i feltet (og typisk omkring 11-meter pletten) bortset fra ét langskudsmål udenfor feltet.
Broder Salsas spådom efter overstående video: Jeg er egentlig ikke så bekymret for ham på søndag. Mange af hans mål kommer på ekstremt sløvt forsvarsspil. Han kan åbentlyst score mål, det skal der ikke herske tvivl om, men hvis vi stiller op i en 3-5-2, så bør han få meget mindre plads at udfolde sig på. Jeg er ret sikker på. at Maxsø vil have styr på ham. Spørgsmålet er så, om Rosted og Børkeeiet (eller hvem det nu bliver) vil have styr på ham. Hvis det var HH-Maxsø-Jung ville jeg være helt tryg. Men fordi vi stiller med med en - uanset hvad - uprøvet 3-kæde, så er der naturligvis ingen garantier! Jeg ved simpelthen ikke hvor gode Maxsøs to sidekammerater vil være når det kommer til stykket. Leverer de en god præstation, som vi alle forventer, så forventer jeg ikke de kæmpe store problemer med AGF's nye polak. Dog kan han sagtens ende på +10 mål i Superligaen i år. Han kommer frem til chancerne og er god til at sparke dem ind. Brøndbys opgave bliver, at forhindre ham i overhovedet at komme frem til chancerne. Og det forventer jeg også vi overordnet set gør. Men det bliver svært hvis AGF kommer over kanten og forbi Bruus/Mensah - så skal Børke eller Sigurd ud og bakke op, og så er der kun Maxsø tilbage til Kurminowski.
Konklusion
Det er to hold som har mistet en masse profiler. Det stinker af uafgjort, synes jeg. Især fordi Brøndby næppe kommer frem til alverdens chancer, og med en Jesper Hansen på kassen, så skal vi kende vores besøgelsestid og være skarpe. Når det er sagt, så har jeg stor tiltro til især Anis! Jeg tror på drengene og jeg tror på sejr. Forhåbentlig kan vores 8'ere kombinere sig ud af AGF's kuld af pitbulls på midtbanen. Og så hurtigt fremad! Skyd iøvrigt gerne udefra, da Jesper Hansen er uhyggelig når man kommer for tæt på.
Kom gerne med dine tanker angående kampen på søndag.. Kom så gul!
PS: Husk at stille dit Manager-hold! Hvis du ikke kan, så meld dig ind i 3point's Venner, støt 3point og stil dit Brøndby-hold!
Deltag i diskussionen
Welkro 16. juli 2021
TorbenM 16. juli 2021
Broder Salsa
Betalende bruger
16. juli 2021
Jeg er mere bekymret for Børkeeiet i højre. Han er kendt for at lave nogle underlige ting engang i mellem. Selvom Rosted havde en sløv afslutning på sidste sæson, så er han ganske fin og rolig på bolden. Tror nok det skal gå fint i venstre side, til trods for 0 venstrebenede.
Broder Salsa
Betalende bruger
16. juli 2021
Det bliver spændende hvad AGF vælger at gøre mht. deres pres på Børkeeiet som højre midtstopper. Vælger de at lade ham føre bolden frem? Presser de ham ind i banen mod Rado, så han får en akavet vinkel? Eller vælger de at presse ham hårdt, for at fremtvinge en dårlig aktion? Det sidste er helt sikkert det jeg frygter mest.
HH viste i glimt, hvad de diagonale skift kunne have af betydning. Og Børke kan uden tvivl godt denne disciplin. Det så vi også mod Kiel, hvor det var ham som sendte Pavlovic afsted ved målet. Men tror de vil presse ham, så han ikke kan lykkes med netop dette. Og så har vi balladen.
Det er ingenlunde idealt at have Rosted på venstre midtstopper. Men jeg er mere tryg ved ham end Børkeeiet.
Broder Salsa
Betalende bruger
16. juli 2021
En venstrebenet stopper - den køber jeg. Helt sikkert. Frederik Sørensen skal være billig og markant bedre end Rosted til højre, for at jeg mener han skal hentes. Førsteprioriteten for mig er en venstrebenet stopper. Über alles
Welkro 16. juli 2021
Eller kan der mon være forskel i talent og potentiale..?!
Welkro 16. juli 2021
Marc Johnson 18. juli 2021
TorbenM 16. juli 2021
Offensiven uden en potent Lindstrøm kommer vi til at lide, der skal i hvert fald findes andre løsninger i opspillet, især når vi spiller med en venstre stopper, der ikke kan deltage i opspillet. Vi har før set, at Brøndby har svært ved at sætte spillet mod gymnasternes pres, det bliver ikke nemmere nu. Håber NF har modet til at spille med Corlu og Anis fra start, så en af dem, kan finde halvrum eller mellemrum og der fra stikke Hedlund og Uhre i dybden. Alternativt en Hedlund, der søger ned og skaber overtal på midten, så vi spiller 4 mod deres 3 midtbanespillere. Vi kommer især til at mangle fart på midtbanen, for uanset hvem der spiller de 3 centrale, så er det ikke hurtighed, der præger midtbanen, så er spændt på, om det kan skabe problemer.
Håber ikke vi skal spille for meget op af bakke, for synes bænken er tynd, eller måske bare meget ung og uprøvet, hvis vi skal vende kampen.
Vi ved jo hvad gymnasterne kommer med, fight og hårde nærkampe, det burde bekomme vores midterforsvar godt. Omvendt ved jeg ikke hvor godt vi er indstillet på den fart, som de kan komme med fra midtbanen i form af en Grønbæk og Olsen, der finder rum at løbe i. Forsvarsmæssigt er agf svækket, så jeg skyder på en 2-2 kamp, hvor det mere bliver de individuelle fejl der giver mål, end det bliver flotte gennemspillede angreb.
Joblar 16. juli 2021
---
mp80
Betalende bruger
16. juli 2021
Så må et par af talenterne komme ud og få noget spilletid inden de er klar til SL.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
16. juli 2021
Synes da hverken Rado eller Hedlund kan karakteriseres som leverpostej.
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
16. juli 2021
I virkeligheden er det er rigtig godt tidspunkt vi møder AGF på, hvor Patrick Mortensen, Bachmann og Tingager er skadede, og hvor de har mistet store profiler. Specielt Højers afgang tror jeg gør ondt på dem.
Vi har mistet noget boldsikkerhed i forsvaret pga Jung, og nu er det ekstra vigtigt for midtbanen og wingbackerne at de tilbyder sig og giver opspilsmuligheder muligheder for Rosted på venstre CB.
Længere fremme har vi blandt andet mistet fart og dynamik i midtbanen efter Jobbe har forladt os. Vores midtbane mangler noget fart nu, men det kan kompenseres på andre positioner. Vi har stadig 2 lynhurtigere angribere, men for mig er der ingen tvivl om at Bruus og Mensah begge skal starte, og de skal - som vi har set i træningskampene - gå højt i banen og true offensivt på kanterne samt i presspillet. Det bliver vigtigt.
Den defensive del af forsvaret er jeg ikke så nervøs for, bortset fra at aftalerne skal være helt på plads med restforsvaret, når Børkeeiet går med frem. Det er hensigtsmæssigt at vi har 3 meget hovedsspilsstærke CB mod AGFs indlæg.
Jeg er helt enig i startopstillingen.
Jensen
Betalende bruger
16. juli 2021
Jeg er altid nervøs når vi møder AGF på udebane. Men hvis vi kigger på afgange af spillere hos både dem og os, så synes jeg de er hårdest ramt.
Som Christian Brøndbymand skriver, er Patrick Mortensen, Bachmann og Tingager er skadet og de har solgt Højer. Det er mange kampafgørende spillere fra sidste sæson.
Ja, Jung var vigtig og blive i min optik vores største savn, ind til den rette aflæser findes.
Jeg har stor tiltro til at Corlu eller Slimane kan dække ind for Jobbe. Måske ikke 100%, men i hvert fald 80-90%.
Schwäbe erstattes 1-1 af Hermansen.
Og Lasse Vigen bliver først savnet når der skal bruges en luksus-indskifter.
Men vi mangler selvfølgelig Frendrup på grund af karantæne.
AGF har en del spillere som skal køres ind eller vende sig til en startplads. Så jeg tror ikke de har samme balance som vi har.
Min største bekymring er at Jesper Hansen er en mur.
Men for mig at se, betyder det, at det i værste fald bliver 0-0.
Kan vi bare smække een kasse ind, vinder vi. For jeg tror godt vi kan holde buret rent.
God kamp og glædelig sommer.
Sunderland
Top debattør
16. juli 2021
Porstmand Per 18. juli 2021
Sunderland
Top debattør
18. juli 2021
---
Barca 16. juli 2021
Håber ik CV venter med alle indkøb-, 3 point i starten af sæsonen tæller ligeså meget som 3 point sidst på sæsonen!
Porstmand Per 18. juli 2021
Broder Salsa
Betalende bruger
16. juli 2021
Anton Dværg 16. juli 2021
Engholm 18. juli 2021
Marc Johnson 18. juli 2021
Engholm 18. juli 2021
---
Benjamino 18. juli 2021
Mik 18. juli 2021
Indkøb der har været minder mere om leverpostej end kvalitets spillere.
Hvor er ambitioner henne? Er vi blevet en discount klub!
Jensen
Betalende bruger
18. juli 2021
Ja vi har lige vundet et mesterskab, men det ændrer ikke planen om at vi skal bringe flere og flere MasterClass spillere frem.
Vi skal ikke forsvare mesterskabet, for alt i verden. Vi skal holde snuden i sporet og bare glæde os over, at vi nu er foran planen.
Mik 18. juli 2021
Vi har hentet 150 millioner ind og der er intet kvalitet kommet ind der gør en forskel
CV burde forstærke truppen på par pladser det er der fint med råd til synes kampen i dag er er tydeligt eksempel på store mangler flere steder
Broder Salsa
Betalende bruger
19. juli 2021
Det kan hurtigt ende som at pisse i bukserne. Igen. Så hellere investere pengene klogt i MC og i billigere spillere senere i vinduet.
Mik 19. juli 2021
CV har en forpligtelse overfor sponsorer og fans, at få kvalitet ind der hvor vi står svagest
Jeg synes for mange herinde har ja hatten på, fremfor være lidt mere kritisk overfor for lidt indkøb i en meget smal trup med 115-150 millioner vi indtil nu har fået ind.
Indkøb skal gøres med måde men vi skal ej heller være over forsigtige og bange for hente spillere ind
Alle andre klubber Kan finde spillere der hæver spillet for deres trup.
I går fik vi heldigt 1 point mod et langt dårligere agf end sidste sæson, det er bekymrende at vores trup er så smal der mangler kvalitet
Vi kan ikke forvente top 3 med holdet der er pt
Broder Salsa
Betalende bruger
19. juli 2021
Det synes jeg er fornuftigt. Men det er selvfølgelig helt i orden at være uenig og mene, at vi skal have tilgangen på plads allerede nu. Ligesom Fck og agf eksempelvis har.
Vi har fået point på svær udebane, det har ingen af de andre.
Broder Salsa
Betalende bruger
19. juli 2021
Jensen
Betalende bruger
19. juli 2021
Jeg tror derimod de er glade for, at CV ikke bare pisse de penge væk, som de lægger i klubben.
Sæsonen er lang. Den trup vi har nu er rigeligt til minimum top 6. Så alt hvad der kommer ind, selv om det er sent i vinduet, får rolige med tid til at forstærke os.
FCK var helt kørt bagud sidste sæson, men endte med at være helt oppe at kæmpe med i toppen. Så alt kan nåes.
Ja, jeg har ja-hatten på. Og det skyldes at CV har vist, at han ved hvad han gør og klubben har bevist at strategien, der er lagt, virker!
Selvfølgelig skal man være kritisk hvis der ageres forkert eller tingene ikke fungere. Men hvorfor mener du at man skal være kritisk, når nu vi endelig følger vores strategi og CV gør PRÆCIS som han sagde han ville.
Er du også typen der har brugt alle dine penge, 5 dage efter lønningsdag, fordi køleskabet er tomt? Så du tænker, nu køber vi hele Bilka, så vi er dækket ind.
Men så står du på 6. dagen og mangler salt til ægget, fordi det ikke normalt står i køleskabet…!
Hvis man følger planen, kan man bare skrue lidt op for kvalitet, de gange der er lidt flere penge i posen.
Mik 19. juli 2021
Tror fans og de mange trøje salg i event og andre ting gør at det er der man ser den største årsag til lave et sponsorat.
Nu er beløbet ikke kommet frem det kan være længden for er ikke så sikker på brøndby får mange millioner ekstra årligt.
Tror mere det er længden på aftalen det handler om
Mik 19. juli 2021
20-30 millioner bør der være penge til
Med europæisk deltagelse alene plus salg Lindstrøm og andre positive ting der er kommet ind.
Truppen er for smal og vi mangler kvalitet/erfaring på holdet det vil koste en top 4 placering