#AGFBIF fra modstanderens perspektiv: Vi snupper sejren - men skal have styr på dybdeløb

Skrevet af Jesper Hammeken, 20. maj 2021

Hvad er status for dit hold lige nu og fornemmelsen som fan?

- Vi er egentligt et rigtigt godt sted lige nu. Vi har igen opfyldt sæsonmålet og er i gang med at bygge på spillestilen, men samtidigt ser vi ind i et transfervindue, hvor vi formentligt mister flere stamspillere, så som fan frygter man altid lidt, hvad der sker med holdet – især når vi så også har fået ny sportschef.

Hvor vigtig er kampen mod Brøndby og hvorfor?

 

- For mig er kampene mod jer altid de vigtigste - jeg har været med, siden før I rykkede op i ligaen, så I er arvefjenden, der kom og overtog vores plads. Men der kommer flere og flere medfans, der har det værre med FCK end med jer.

Hvem er bedst kørende hos jer lige nu? Hvem skal Brøndby have øjnene mod?

- Det må helt klart være Kevin Diks. Han har ”desværre” fundet formen her sidst på sæsonen. ”Desværre”, fordi han som lejespiller bliver svær at holde på, med den form han er i.

- Udover Diks, der har scoret fire gange på de seneste tre kampe, så synes jeg, at Patrick Mortensen er begyndt at røre på sig igen.

 

Hvordan tror du, i vil gribe kampen an, og hvad/hvem frygter du mest hos Brøndby?

- Hvor vi tidligere har sat bolden hurtigt på spil med dybdeafleveringer, så har vi i de sidste par kampe holdt mere på bolden. Det tror jeg også, vi vil gøre denne gang – det bliver ikke 'Nik & Jay bold' som FCN, men en kombination af at hvile med bolden og slå dybdeafleveringer.

- Det er ikke så meget hvem, men hvad vi skal ”frygte” hos jer. I er farlige, når I får tid og plads til jeres dybdeløb, så det skal vi helt klart have styr på.

 

 

Hvad tror du, at kampen bliver, og hvad bliver udslagsgivende?

- Jeg tror vi snupper alle tre point, da I mangler Jobbe, men især Jung. Den er svær, da måden I og vi vil gribe kampen an på afhænger meget af resultatet fra FCK – FCM. En sejr til FCM vil betyde, at I skal angribe, fordi I skal bruge seks point for at blive Danmarksmester, hvor en sejr til FCK vil betyde, at et point kan være godt nok for jer.

- På den anden side vil vi med en FCM-sejr og en sejr til os være et point fra en 3. plads med et bagstivt FCM hold i sidste kamp, derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor kampene ikke skal spilles samtidigt.

- Men spændende skal det nok blive.

Kampen sparkes igang torsdag klokken 20.00 og spilles i Aarhus. Vi siger tak for optakten til Ole Salling, som kan følges på Twitter her.




Deltag i diskussionen




  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      20. maj 2021   

  • Nu er det bare at spille penge på en AGF sejr. Det plejer at resulterer i en Brøndby sejr.
    8 enige · 4 god kommentar
     
    • @Philip Jeg har det på samme måde. Det må være noget gammelt testamentarisk at man føler man kan påvirke resultatet og hvis det ikke går som håbet kan man donere pengene til et godt formål og så kommer der alligevel noget godt ud af det. Er rystende nervøs.
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer
     
    • Uka
    • Uka
      Betalende bruger
        20. maj 2021   

    • @Philip hæ Hæ, den plejer jeg også at bruge. Så der ryger en formue på AGF, så må vi sgu vinde.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        20. maj 2021   

    • @Philip Måske er det din måde. Min måde er at spille på både agf og uafgjort. Når det gælder andre kampe er det kun det mindst ønskede resultat men når det gælder os virker det bedst at spille både kryds og nederlag til os.
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Kunne være interessant med Pavlovic fra start sammen med Hedlund. Uhre på bænken.
    Slimane ind i stedet for Jobbe.

    Jeg tror virkelig vi kan få problemer i vores opspil når vi skal erstatte Jung. Jeg antager det bliver Rosted der tager venstre centerback.

    Så bliver det også en kamp hvor vi skal spille mere langs jorden. Ikke just det vi har gjort mest i sæsonen.
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        20. maj 2021   

    • @Marc Johnson Slimane er ikke til at blive klog på. NF bør ryste posen og overraske. Kunne godt tænke mig følgende opstilling som nærmest må ses som en 3-2-2-1-2

      Mål, Schwäbe
      Forsvar, HH, Max og Rosted.
      2 seksere, selvfølgelig Frenne og Rado
      Wingbacks, Bruus og Mensah
      Corlu på 10'eren
      Helt fremme, Hedlund og Fallenius.
      Så finder DN og deres defensivspillere ud af at de skal forholde sig til en spiller han ikke kender 1 time før kampen og vi får 2 helt friske folk med mod på tilværelsen på banen mod et efterhånden slidt gf hold. Vis du tør, NF. Hvo intet .......... som du sikkert ved du gamle (du gamle, selv om du er noget yngre end undertegnede).
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Fuldstændig vildt at vi stadig selv kan afgøre mesterskabet! Jeg har simpelthen ikke nerver til det. I 16 år har vi ventet på denne chance, og i den periode har vi kun i 2018 været så tæt på som nu. Når muligheden er så god som nu, bliver smerten så meget desto større, hvis vi ikke slår GF i aften. Det vil simpelthen være ubærligt - Horsens v2.0.

    Samtlige spillere, trænere og fans omkring klubben vil i al fremtid kunne genkalde sig aftenens kamp - uanset om det bliver et lykkeligt udfald eller det modsatte. Vi SKAL simpelthen bare vinde, jeg kan slet ikke overskue andre scenarier - og da slet ikke at kunne blive overhalet af de unævnelige i allersidste spillerunde. Lad os nu for h...... bare vinde. FORZA Brøndby!!!
    4 enige · 3 god kommentar
     
    • @BigBang79 nej for pokker min nerver er også helt flået. Jeg overvejer virkelig at gå i hi i 2 uger for jeg kan simpelhen ikke holde til det her. Det er aaaalt for nervepirrende. Min mave slår allerede knuder og det er kun torsdag.
      Det er så vildt at vi selv kan afgøre det nu. Vi SKAL bare vinde de 2 sidste kampe. Jeg magter helt ærligt ikke at skulle være afhængige af om andre taber. KOM SÅ GUTTER!!!
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

  • @Dansplast Puha, jeg var slet ikke rolig. Forfærdelig oplevelse, det føltes som Horsens og i sin tid Roma kampen. Forfærdeligt. Men nøj det bliver fedt på stadion på mandag






BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021