-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Onsdag aften bekræftede Brøndby tilgangen af hollandske Stijn Spierings, som nu forstærker klubbens midtbane. Her er, hvad Brøndby forventer at opnå med denne tilgang, samt en dybere analyse og perspektiv.
Midtbanespilleren fik et regulært gennembrud i fransk fodbold hos Toulouse, med hvem han først var med til, som en bærende figur, at rykke op i Liga 1 og siden vinde pokalturneringen med. Det kastede interesse fra Lens af sig (der netop havde sluttet sæsonen som nummer 2 efter PSG), der samlede Spierings op på en fri transfer i sommeren 2023 ved hans kontraktudløb med Toulouse.
Spierings fik aldrig fodfæste i Lens, hvor han ikke blev træner Franck Haises foretrukne valg. Spierings fik minutter i Lens første fire kampe for så at lave en retur transfer til Toulouse på en lejeaftale.
Den lejeaftale udløb i sommeren 2024, hvor Spierings måtte se de samme klubber der jagtede ham i 2023 have fundet andre emner og nu var en “mindre attraktiv vare” på markedet. Dette åbnede døren for Brøndby, som kunne lokke Spierings til klubben. I Lens havde han udsigt til minimal spilletid, og med en kontrakt på yderligere tre år var hans franske arbejdsgiver tilfredse med at reducere deres lønomkostninger.
Stijn Spierings er vokset op i AZ Alkmaars ungdomsakademi, hvor han var en teknisk dygtig, men langsom offensiv midtbanespiller. Det blev aldrig til mere end nogle få kampe for AZs 1.hold, og derfra gik turen til Sparta Rotterdam.
Det skifte blev aldrig nogen lykke for Spierings, der på rygtebasis overvejede at stoppe karrieren. Dog blev han samlet op af RKC Walwijk, hvor han fik tur i karrieren.
Et overraskende skifte til Levski Sofia kom på bordet, hvor han dog ikke spillede længe før Toulouse bragte ham til fransk fodbolds anden bedste række. Her spillede Spierings to sæsoner inden han med Tououlse rykkede op i den bedste franske række.
Stijn Spierings var en profil for oprykkerne, der konsoliderede sig midt i rækken og endda vandt den franske pokalturnering med nederlændingen som en bærende spiller.
Efterfølgende blev det en yo-yo tid for Spierings med skiftet først til Lens, så en hurtig retur til Toulouse på leje og retur til Lens denne sommer, før end altså kontrakten blev ophævet og Brøndby er den nye arbejdsgiver.
Stijn Spierings er en teknisk velfunderet midtbanespiller, der tidligt i karrieren var mere en offensiv type på den forreste del af midtbanen. Men med årene er han blevet en hårdhudet 6er-ish type på den bagerste midtbane.
Fra positionen på den bagerste midtbane kan han bruge sin gode teknik og blik for spillet til at cirkulere bolden, og når muligheden byder sig også bidrage med sine fremragende lange afleveringer.
Spierings er dygtig til at aflevere bolden gennem modstandernes kæder, en evne, der gjorde ham bemærket under hans tid i Toulouse. Sammenliget med de øvrige centrale midtbanespillere i den bedste franske række markerede Spierings sig flot som en af de bedste!
Han har mange defensive dueller og erobrer mange bolde, endnu en facet af spillet han viste frem i sin tid hos Toulouse (data fra hans sæson i den bedste franske række med Toulouse i 2022/23).
Sammenlignet med det Brøndby har er Stijn Spierings langt mere i retning af Daniel Wass på bolden; med progressive afleveringer frem i banen og høj træfprocent (uden at ligge 1:1 på det skill set Wass har), men omvendt også langt mere en bolderobrer / balancespiller med mange interceptions og fysiske dueller.
Sammenligningen med Radosevic illustrerer kompetencerne hos nederlændingen. Han erobrer bolde og er en dygtig playmaker. Spierings har ikke det at drive bolden frem i banen som et decideret trademark i sit spil.
Spierings har potentialet til at kombinere rollen som både dyb playmaker og bolderobrer på midtbanen.
For Brøndby lukker Stijn Spierings et hul på midtbanen, hvor Daniel Wass og Noah Nartey har skulle dække af, da hverken Josip Radosevic eller Mathias Greve har vist sig som værende kompatible erstatning i den spillestil, der praktiseres. Spierings har på papiret evnerne til at kunne både starte som en del af en trio (med fx Noah Nartey og Daniel Wass) eller erstatte Daniel Wass på en del parametre.
Hvad er downsiden ved Spierings? Han fungerer bedst på et hold, der fokuserer på boldbesiddelse og possession-baseret fodbold. Han har til tider det der bedst kan beskrives som en tynd linje mellem at lægge sit spil op på et højt niveau og være for arrogant med boldomgangen. Ikke noget alarmerende, men dog en note værd. Han er ikke en sprinter med en heftig acceleration, uden han dog på nogen måde er langsom eller som værende manglende atletisk.
Stijn Spierings er på papiret for god til Brøndby. Har etableret sit navn i den bedste franske række, hvor han præsterede så godt så nummer 2 i 2023 skrev kontrakt med ham.
Så når han vælger Brøndby i 2024 handler det også om at hans navn er blevet “mindre varmt” efter det uheldige skifte til Lens. Brøndby har åbenlyst ikke været “førstevælger” til den transfer, men har givetvis måtte ventet til Lens har afsøgt markedet for om nogle ville betale en transfersum. Ligesom Spierings også selv har afventet bud.
Brøndby har lavet en god transfer. Stijn Spierings er en rutineret international profil, der kommer med et skill set, der på papiret passer til spillestilen, højner niveauet og bygger på øverst i truppens hierarki. Brøndby har med denne transfer potentielt set hævet barren.
Som med alle andre transfers er der ingen garantier. Men Brøndby skal tro på at Stijn Spierings på vestegnen kan finde det samme spil frem igen som gjorde ham til en profil i Toulouse i årene 2020-2023.
I forbindelse med transferen af Stijn Spierings har Tipsbladet talt med den danske spiller Rasmus Nicolaisen fra Toulouse, der om Spierings sagde:
- Han er en sekser, der er lækker på bolden. Han har en lækker fod og er god til lange afleveringer. Han læser spillet godt, så han er en god spiller og en god fyr.
- Han gav noget ro med bolden. Han er en spiller, der sjældent laver fejl på bolden, og han er sikker på kuglen. Jeg synes, at han læser spillet godt, og han vinder mange dueller. Han står ofte de rigtige steder i forhold til at placere sig godt rent defensivt. Han er en meget rolig spiller, men han kan også lide at gå til den.
Fodbolddirektør i Brøndby, Carsten V. Jensen sagde ved præsentationen af Spierings:
- Stijn er en spiller med en stærk tilstedeværelse på midtbanen. Særligt hans tid i fransk fodbold har givet ham solid erfaring fra højeste niveau, og vi er overbeviste om, at han med sine evner vil tilføre os kvalitet.
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
1 måned(er) siden
@Kasper: Fremragende analyse, tak! *fri transfer *nonchalant
Perikles 1 måned(er) siden
kasperpedersbaek
Administrator
1 måned(er) siden
Perikles 1 måned(er) siden
“Stijn Spierings er på papiret for god til Brøndby.”
kasperpedersbaek
Administrator
1 måned(er) siden
Perikles 1 måned(er) siden
kasperpedersbaek
Administrator
1 måned(er) siden
Det var skam hverken surt eller vredt :)
preben
Betalende bruger
1 måned(er) siden
BIFLeed 1 måned(er) siden
En 4 back kæde køber jeg også ind på med Stijn som god defensiv 6er og en stærk og sikker fod i det tidlige opspil.
Super spændende!! Glæder mig at se ham på græsset.
---
Per Pøl
Betalende bruger
1 måned(er) siden