• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Efter at have kæmpet en 0-0 hjem mod FCM tog Niels Frederiksen mod FCK et fornuftigt og taktisk klogt valg, da han fravalgte den meget defensivt orienterede midtbane med både Frendrup og Radosevic (sammen med Vigen) til fordel for en midtbane med klart definerede roller i form af en dyb 6’er - Morten Frendrup - og to dynamiske 8’ere i form af Slimane og Lasse Vigen.

Det var ligeledes værd at notere sig, at Jung var blevet skubbet op på venstre wingback (i fraværet af en fortsat skadet Mensah), hvilket efterlod en bagkæde med  Hermannsson, Maxsø & Rosted foran Schwäbe på mål og Gammelby på højre wingback. Oppe foran var det op til Hedlund & Mraz at udgøre frontduoen.

Højrefodsopspillet gav problemer

Med Jung på venstre wingback positionen oplevede man en udfordring i opspillet fra bagkæden. For med den teknisk stærke tysker skubbet et hak længere frem og ud til venstre efterlod det opspillet fra bagkæden med tre højrefodsspillere.

Det havde FCK læst, og indrettede deres pres herefter. For Østerbro-klubben lagde et tungt pres på Maxsø i samme øjeblik han modtog en aflevering fra specielt Hermannsson, da man oplagt gerne ville lede spillet ud mod Rosted, som så blev presset ud af i banen for at tvinge ham til at bruge sit venstreben i opspillet. Det kostede et par unødvendige boldtab.

Som det ses på grafikken presser Daramy frem centralt og lukker Maxsø ned, mens Kaufmann tager et let buet løb og på den vis presser Rosted ud. Samtidig skubber Pep Biel højt på Jung og lukker den korte mulighed ned for Rosted samtidig med Zeca tager Frendrup ud.

Når det så er sagt ift opspillet, så fortjener både Rosted & Hermannsson ros for deres defensive aktioner. De vandt deres dueller både på jorden og i luften.

Den svære vending

Maxsø skal have ros for sit lederskab & rollen som indpisker på Brøndbyholdet, men mod FCK udviste han en fantastisk evne til at læse spillet og presse aggressivt frem i banen, når typisk Daramy trak ned i banen for at modtage bolden i FCKs opspil.

I derbykampen skete det ofte i samarbejde med Frendrup, som ligeledes viste et forbilledligt defensivt løbearbejde i et konstant pres på FCKs centrale duo, Zeca & Falk, som fik svære betingelser i at vende spillet centralt i banen.

Brøndby dominerede centralt i banen, og på et punkt hvor FCK ellers har topklasse i  ligaen i form af Zeca & Falk fik hjemmeholdet lukket ned for de vendinger som specielt Falk udviser høj klasse i. Men på skift fik Frendrup og Vigen oftest fik lukket ned for Falk.

Slimane sled med at få det offensive spil til at lykkes. Men lige så meget han sled med at lykkes med det offensive lige så meget lykkedes han med at neutralisere Zeca i FCKs opspil. Den stærke græske profil blev tvunget langt tilbage i banen for at modtage bolden, men konstant med Slimane der holdt et vågent øje med FCK anføreren.

FCKs udfordringer & Brøndbys solide arbejde

FCK har et meget klart spilkoncept. Man har indadgående fløje, hvorefter backerne skal tage de aggressive offensive løb for at komme i overlap og slå indlæg til angriberne i feltet med en midtbanespiller der ankommer sent i feltet sammen med den modsatte indadgående fløj.

Men mod Brøndby lykkedes hjemmeholdet med at presse højt på FCKs backer, mens midtbane trioen hos Brøndby var dygtige til at holde sig kompakt og lukke det centrale rum ned.

Det blev svært for FCK at lave de vendinger centralt i banen der var nødvendige for at lykkedes med at isolere den indadgående kant med den overlappende back mod wingbacken. Falk blev stresset og vendte ikke rettidigt med bolden og Zeca endte med et for dybt udgangspunkt.

Brøndbys udfordringer & FCKs solide arbejdE

Det billede vendte bare efter Brøndby efter ca. en times spil ændrede på konstellationen på midtbanen. Radosevic & Tibbling kom på banen og udgjorde sammen med Frendrup midtbane trioen. Det blev udisciplineret og sjusket i presspillet, organisationen røg og det blev i en periode alt for let for FCK at spille sig på bagsiden af Brøndbys midtbane.

Unge Morten Frendrup fortjener også stor ros for sit defensive arbejde, men der er et punkt, hvor Frendrup skal ligge på sit spil. Han har en tendens til i momenter at “blive væk” i opspillet, hvor stopperne har brug for ham til at give en vinkel på et opspil frem i banen.

Samtidig er der nogle sjuskede beslutninger, hvor Frendrup taber bolden på kritiske steder. Det handler naturligvis om erfaring, og det er på ingen måde et punkt der er dybt kritisabelt.

Løb gennem kæderne

Lasse Vigen viste mod FCK det niveau man kan forvente af ham. Han var dynamisk, fyldte banen ud fra felt til felt og viste et fint drev med bolden. Som 8’er i det nuværende system er det alfa omega at spilleren går højt i banen for at tilbyde en spilstation til wingbacken og angriberen, således der er en trekant mellem angriber, 8’er og wingback som mulighed for boldholderen.

Netop løbene gennem kæderne er en klar styrke hos Vigen, som på grafikken ovenfor ses med et fremragende eksempel på dette. Erobrer først bolden og afleverer den frem i banen for så at fortsætte løbet frem og på den måde løber fra Falk og ender i en 3-mod-3 situation.

Konklusion

Niels Frederiksen udviste en taktiske snilde der fortjener ros efter først en meget kritisabel indsats mod AGF efterfulgt af en meget forsigtig defensivkamp mod førerholdet fra FCM. Det ville have været nemt at vælge den “sikre” løsning og stille op som mod FCM, men han tog konsekvensen og fandt en god løsning på FCKs spilkoncept.

Der var en lang række spillere der lyste op. Gammelby på wingbacken med offensive udfordringer, en enorm stærkt spillende bagkæde med en Maxsø i en ekseptionel power præstation, Frendrup med solidt defensivt arbejde og Vigen med løbene gennem kæderne. En godkendt præstation, hvor uafgjort på en og samme tid var at få for lidt ud af kampen, men samtidig, in mente Brøndby kom bagud i det 82.minut, samtidig en halv sejr.

Deltag i diskussionen