Analyse: For mange kokke fordærver maden

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 1 måned(er) siden

Vejle kom til Brøndby Stadion med et defensivt udgangspunkt, hvor man stod i en 5-3-2 med dybe backer i spillet mod bolden, og i spillet med bolden forsøgte hurtigt direkte og simpelt spil op gennem specielt Alan Sousa. Offensivt overlod vejlenserne nemlig ansvaret for skabe målchancer til deres profil Alan Sousa, som med udgangspunkt i angrebet havde frihed - og tog den - til at drive langt ud mod højre, hvilket gav en gedigen slagside mod højre, og gav Kevin Mensah en del arbejde at tumle med.

Niels Frederiksen lod sine Brøndby-spillere mønstre på banen i en 3-4-3, hvor cheftræneren havde lavet et taktisk nybrud og ofret en central midtbanespiller for i stedet at placere denne i frontkæden. Det betød rent konkret at Frendrup var blevet sat på bænken, mens Slimane og Radosevic udgjorde den centrale duo på midtbanen, og man i stedet lod Divkovic spille en falsk 9'er i en rolle mellem Uhre og Hedlund som yderangribere. Resten af setuppet var ganske lig det typiske udtryk gennem længere tid - med tre stoppere og to wingbacker.

Forskellen var nu, at wingbackerne ikke var alene om at udgøre bredden, da Brøndby med assistance fra yderangriberne (i form af Uhre og Hedlund) havde flere strenge at spille på i halv- og siderummene.

For mange kokke fordærver maden

Men Brøndby stod i specielt kampens indledning over for et scenarie man har mødt flere og flere gange i dette efterår, når modstanderne har positioneret sig dybere i et forsøg på at minimere det bagrum som Brøndby rigtig gerne vil sætte Uhre og Hedlund op i. For med tre stoppere plus Radosevic der har en dyb rolle i det opbyggende spil endte Brøndby rigtig ofte med ganske simpelt at bygge op med for mange spillere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På grafikken ovenfor ses en tydelig ulempe i det opbyggende spil, når man som Brøndby bygger op med tre mand OG en dyb 6'er. Sammenholdt med de to wingbacker der også står på forsiden af Vejles defensive organisation, så ender Brøndby med for få punkter "inde midt i Vejle", og det bliver nemmere for gæsterne at lukke af. For Vejle ville rigtig gerne kvæle kampen med en tung defensiv og fokus på ikke at eftergive central rum til Brøndby at spille i.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor endnu et eksempel på hvordan Vejle gerne ville spille kampen mod bolden. Stå ultrakompakt med kort distance mellem kæderne og klemt sammen mod midten, mens man afgav pladsen på kanterne til Brøndby. Tilsat den tidligere nævnte opbygning med "for mange" spillere endte det i de negative sekvenser med at gå for langsomt, og med for få aftagere til bolden i fremadrettede vinkler for boldholderen.

En svensker i halvrummet

Simon Hedlund spillede en væsentlig rolle - og med kvalitet - i Brøndbys chanceskabende spil. Svenskerens udgangspunkt var primært højre yderangriber, men Hedlund trak ofte og med stor velvilje ned i banen, hvor han indfandt sig i halvrummet (mellem buen på målfeltet og ud til kanten af feltet ned gennem banen). Det trak ofte Opoku med efter Hedlund, en episode som også spillede et væsentligt element i opbygningen til 1-1 målet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby lykkedes her med at skifte bolden fra venstre (Mensah) over tshiembe ind over midten til Hedlund, der var drevet ned og ind i banen, hvor han fandt netop det ledige rum som er sårbart mellem Vejles kæder. Her eksekvererede svenskeren en milimeterpræcis aflevering til Bruus - der tog det løb der sukkes efter man som wingback skal tage.

Skæve minutter og Frederiksens taktiske kløgt

Anden halvleg blev en rodet omgang til en start. Ikke så meget fordi Vejle pludselig blev voldsomt gode i spillet med bolden som at Brøndby sløsede i boldomgangen. I denne fase af kampen faldt Brøndbys præcision i pasningsspillet, ligesom presintensiteten også faldt mærkbart. Det blev mere kaos og mindre koordineret, hvorfor Vejle i denne periode kom frem til nogle gennembrud, hvor især Sousa voldte hjemmeholdet besvær, når han doblede op med Mølgaard på højresiden, og gjorde livet surt for Mensah på wingbacken.

Niels Frederiksen genvandt kontrollen over kampen med et taktisk svirp med tryllestaven. For hvor Brøndby indledningsvist stod med tre stoppere i bagkæden til opspillet plus den dybe 6'er i form af Radosevic, så foretog Niels Frederiksen efter en times tid et skifte, da han tog Rosted ud, og med Cappis flyttede en station fra bagkæden og frem på midtbanen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor illustreret den mærkbare ændring de taktiske justering gav. Stadig med en dyb 6'er til at beskytte stopperne, men frem for tre stoppere der står og glaner, så nøjes man med to, som er alt rigeligt. Bredden blev beholdt med de to backer (hvor specielt indskiftningen af Riveros åbnede op for en naturlig bredde qua han var venstrebenet), men centralt gav det Vejle mærkbar større hovedpine med både Slimane og Cappis som to 8ere der kunne tage løbene gennem kæderne og ind i boksen. Cappi excellerede mærkbart i den disciplin, og kom frem til flere udmærkede afslutninger, mens Slimane fortjener en enorm stor ros for virkelig at boltre sig i mellemrummet på Vejle som en konstant spilbar åbning.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Uden det blev et kontinuerligt sprudlende Brøndby-mandskab, så blev det dog bedre for Brøndby med skiftet til 4-3-3 mod en så dybt positioneret modstander som Vejle søndag. Grafikken ovenfor viser også et spil gennem kæderne, hvor man på førsteafleveringer får flyttet spillet frem på banen.

Konklusion - skitsen til en alternativ vej

Brøndby spillede ikke en perfekt kamp mod Vejle. Dertil var perioden i starten af anden halvleg for rodet, og man endte med at give Vejle mulighed for at komme frem til lidt rigeligt på chancekontoen. Men langt overvejende så man skitsen til en alternativ vej for Brøndby i de kampe, hvor modstanderne står dybere og tvinger Brøndby til i højere grad at opbygge tålmodigt fremfor det hidtil ofte praktiserede direkte spil. 4-3-3 var en klar gevinst for Brøndby i denne kamp, og konturene med Riveros og Mensah på backen blev spændende.

Mod Vejle så man i glimt i markant tydeligere grad tegningen til hvordan 4-3-3 kan eksekveres i Brøndby, uden det betyder Uhres og Hedlunds kompetencer blegner. Det er ikke nødvendigvis den eneste vej taktisk man skal betræde fremadrettet, men et muligt kvalitativt alternativ.




Deltag i diskussionen




  • mp80
  • mp80   1 måned(er) siden   

  • Mod sådanne modstandere, bør man hæve tempoet, så modstanderen har mindre tid til at stille sig dybt. Mod de modstandere vil en Pavlovic desuden give mere mening, da man kan sende høje indlæg ind fra de to wingbacks.

    For at spille i højere tempo, kræver det dog bedre teknik og præcision end det holdet har leveret i et godt stykke tid. Så håber snart der kommer mere fart over spillet, da det ellers bliver alt for let for modstanderne at læse spillet.
    1 enig





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021