• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Jordi Vanlerberghe er udfordret. Hans aktualitet er falmet, og belgieren har måttet tage plads på bænken.

Baggrund: Fra lidt til ingen tid

Sidste gang Vanlerberghe spillede fuld tid for Brøndby var den 17. august i udesejren mod Randers FC. Dengang hed træneren Frederik Birk.

Allerede under Birk var indledningen på sæsonen udfordrende for belgieren, der ikke helt for alvor spillede sig fast til at være fast mand.

Efter Steve Cooper greb tøjlerne i september, blev situationen yderligere forværret for stopperen. Siden har Vanlerberghe måttet tage til takke med tre indhop på samlet 68 minutter - mod FC Nordsjælland i pokalen samt mod Silkeborg og FC København.

Taktisk skifte og det nye makkerpar

Med Steve Cooper som cheftræner gik Brøndby fra tre til to stoppere - den mest åbenlyse konsekvens af trænerskiftet.

Samtidig blev det foretrukne makkerpar hurtigt etableret. Cooper har kun fraveget det i karantænetilfælde, senest ude mod Fredericia, hvor Rasmus Lauritsen spillede ved siden af Frederik Alves.

Ellers har der stort set ingen ændringer været på stopperpladserne. Makkerparret har været mejslet fast: Frederik Alves og Luis Binks.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Rollemæssigt har skiftet fra tre til to stoppere også flyttet balancen i midterforsvaret. Alves har indtaget den mere afventende rolle især med bolden, mens Binks har haft frihed til at drive spillet frem i banen og udvikle spillet.

Vanlerberghe minder i spillestil mere om Binks end Alves, og det kan have været medvirkende til, at Cooper ikke er gået med en konstellation bestående af netop Binks og Vanlerberghe.

Hvor der i en trebackkæde konstant var en afventende stopper centralt (Alves), er der i et system med to stoppere ikke plads til samme rollefordeling. Det stiller andre og større krav i restforsvaret - særligt til den stopper, der skal fungere som sikkerhedsventil.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Når Vanlerberghe endelig har spillet i denne sæson, har niveauet samtidig ikke været det samme som tidligere. Belgieren har oplevet et markant fald på flere parametre: indlæg, driblinger, accelerationer forbi modstandere, drives frem i banen, defensive dueller og progressive afleveringer.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Noget kan og skal naturligvis tilskrives, at hans minutter under Cooper alle er kommet som højre back (men dog kun de nævnte 68 minutter samlet). Men det ændrer ikke på kernen: Vanlerberghe har oplevet et veritabelt fald fra sit tidligere niveau.

Et blik mod fremtiden

Den belgiske stopper fylder 30 år i sommeren 2026 og står med kontraktudløb året efter, i sommeren 2027.

Det er ikke nu, han skal stå uden for et hold. Det er nu, han skal spille.

Den manglende spilletid er uholdbar, og situationen peger mod to veje for fremtiden - veje, der fører i hver sin retning.

1. Den ene mulighed er, at fravalget af Vanlerberghe handler om spillerprofil. At det er et bevidst taktisk fravalg af kompetencer, som peger mod et skifte væk fra Brøndby hurtigst muligt.
2. Den anden mulighed handler om fysik og timing. At en hårdere preseason under Steve Cooper kan bringe Vanlerberghe tilbage i billedet, hvis forklaringen på de konsekvente fravalg i efteråret primært skal findes her.

Belgieren HAR bevist sin egenskaber; han er dygtig til at udvikle spillet, hvadenten det er med afleveringer frem i banen eller ved at drive bolden. Han er stærk 1-v-1 i duellerne. Men har han det, der skal til for at spille sig retur under Steve Cooper? Det er må fremtiden vise.

Januar er deadline

Det kommende transfervindue vil fortælle os meget om fremtiden for Jordi Vanlerberghe.

For hvor aggressivt vil Brøndby presse på for et salg? 

Benjamin Schmedes har tidligere vist, at han ikke tøver med at skære randspillere fra - og januar er sjældent et vindue, man overlever i den position.

Deltag i diskussionen