Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Ibrox
  • Rangers FC

    Rangers FC logo
  • 0 - 0
  • Brøndby IF logo

    Brøndby IF

 
...


Analyse: Lumb er den sikre løsning

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 41 min. siden

Driftsikker var det hyppigst skrevne ord søndag aften på twitter, da rygterne om Michael Lumbs skifte til Brøndby begyndte at florere. Et andet ord for ordinær lød de første jokes herefter på. Og nej, den transfer er bestemt ikke den mest sexede i historien om fodboldtransfers.

Men hvad er det for en spiller som Brøndby IF henter til klubben som vikar for skadede Blas Riveros? Driftsikker er ikke, uagtet hvor fladt det ord end lyder, et helt skidt ord at bruge om venstrebacken der skifter en gul trøje ud med en anden. Det beskriver nemlig på mange punkter hvad det er 32-årige Michael Lumb har leveret igennem sin karriere i Superligaen, hvor det siden 2016 er blevet til 11.890 minutters spilletid for henholdsvis Lyngby og AC Horsens.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Venstre wingback har været en uriaspost for Brøndby igennem mange måneder. Det skulle være løst med Blas Riveros. Men en langvarig skade sendte igen Brøndby på jagt efter en vikarløsning for Riveros, i det erstatningerne i form af Bjur og Mensah ikke leverede tilstrækkeligt på positionen til at kunne udgøre en varig mulighed i det tætte forårsprogram.

En skolet forsvarer

Michael Lumb er først og fremmest, i modsætning til blandt andre Bjur, Mensah og sågar også i den modsatte side Bruus, skolet som forsvarsspiller fra starten af sin karriere. Michael Lumb er fysisk stærk i duellerne, et konkret eksempel er tallene for Superligasæsonen 2019/20, hvor Lumb af 175 defensive dueller trak sig sejrsrigt ud i de 60% - hvilket var i den allerøverste del for spillere på backpositionen i den sæson.

Erfaringen i det defensive spil kommer også Lumb til gode i sin positionering, for når man ikke er verdens hurtigste spiller - uden dog at være decideret langsom - så vejer aggresiviteten og spilforståelsen op for dette. Tilsæt en rigtig fornuftig fysik, og man har en rigtig fornuftig defensiv base.

I pasningsspillet er det essentielt med en naturligt venstrebenet spiller til den position, da man ellers risikerer at "lukke" banen i opbygningsspillet hvis den modtagende spiller er højrebenet og derved er tvunget til at dreje kroppen indad i banen og dermed lukke muligheden for den fremadrettede pasning.

Skal der peges på et svagt punkt, som Brøndby faktisk udnyttede i opktakten til  Jesper Lindstrøms scoring i den sidste kamp mod Horsens før vinterpausen, er det Lumbs tendens til at forsøge at "stjæle" nogle meter i presset og jagten på et offensivt raid på venstrekanten. For backen har det med i Horsens at luske højere i banen end den øvrige bagkæde.

En ny og gammel rolle i Brøndby

At "stjæle" de ekstra meter, og deraf risikere at bagrummet bag ved Lumb åbnes, kan være mere risikabelt i en traditionel bagkæde med fire mand. Men i en rolle som wingback vil man med tre stoppere i bagkæden komme denne udfordring i hu, da yderstopperen (i denne side Jung) naturligt vil kunne skubbe ud og lukke rummet bag den fremadstormende back.

En rolle som wingback vil være meget lig den "skyggerolle" han optrådte i hos Horsens, hvor det typiske setup fungerede med Lumb der raidede venstresiden og slog indlæggende dybt, mens man i modsatte side slog dem tidligt. Lumb optrådte derfor i en meget offensiv rolle. Grafikken nedenfor illustrerer tydeligt pointen. Nummer 5 er Lumb, angivelserne er indlæggene fra Horsens' kamp mod AGF tidligere i efteråret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvad får Brøndby?

Et kritikpunkt fra min side af i efteråret har været den til tider manglende bredde i angrebsspillet, hvis ikke wingbackerne har skubbet højt nok i banen. Med Michael Lumb får Brøndby en spiller, som hellere end gerne løber de ekstra meter for at åbne banen og modtage bolden på kanten.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Lumb er habil 1:1 i det offensive, og kan godt afdrible en modstander i en direkte duel. Han ligger, trods det han han spillede for et hold i den lavere ende af tabellen, stadig godt til i direkte sammenligninger med en række udvalgte modspillere fra en nogenlunde ens position i Superligaen. I en sammenligning med Højer (AGF), Paulinho (FCM), Kopplin (RFC), Ahlmann (AaB) og Mensah (BIF) fra sæsonen 2019/20 fortæller også, at Lumb på mange måder - output wise - er en Casper Højer light. Ikke at jeg taler ham op til samme nvieau og evner, men Lumb ligger lunt i svinget på sit output, på både driblinger, indlæg og chancer skabt ligger han som en af de to to bedste.

Tager vi et kig på xG (expected goal) og xA (expected assist) ligger Lumb også ganske lunt i sammenligningen med sine konkurrenter fra sidste sæson. Hans oplæg og afslutninger har mulighederne for et bedre output. Specielt på xA fronten er det interessant om hvorvidt en gruppe af (antageligt) bedre medspillere i Brøndby vil give et større output på assistfronten.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby får en angrebsivrig spiller til positionen som venstre wingback. En spiller som er meget arbejdssom, fysisk stærk omend knap så hurtig. De får en spiller som over en lang årrække har leveret på et niveau i den højere ende af Superligaen.

Det Brøndby også får er en knap 33-årig spiller, hvorfor kontrakten på et år er ganske logisk. Michael Lumb er bestemt ikke den mest sexede transfer, men han er den spiller der lige nu giver mening til en uriaspost som ganske enkelt ikke har været godt nok dækket uden Blas Riveros. Det er ikke en Blas Riveros 2.0 - det er en god solid driftsikker venstre wingback. Uagtet hvor lidt sexet det så end lyder.

Nedenfor er samlet en pakke med analyser af det som Lumb bringer i sit spil.

 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      4. januar 2021   

  • Fremragende - og fremragende timing Kasper!
    3 enige

  • svak
  • svak   4. januar 2021   

  • Virker som en ærgerrig vindertype = godt for holdet og godt eksempel for de unge.
    3 enige

  • Flange
  • Flange
    Betalende bruger
      4. januar 2021   

  • Ja - tak for en god analyse!
    Jeg siger: Hellere driftsikker end sexet.
    Vi er sgu en fodboldklub, ikke en stripklub...
    2 enige · 2 god kommentar

  • God analyse, Kasper. Tak for den. Jeg er meget enig i dine konklusioner.

    Ville dog ønske nogle forklaringer på din første figur. Den er helt gakkelak for mig.
    1 enig

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      4. januar 2021   

  • Fedt og hurtigt arbejde Kasper. Det er sgu lækkert, at man så hurtigt efter en offentliggørelse kan læs en SÅ detaljeret analyse af vores nye spiller.
    Det må sætte standarten for fremtidige signings. Så jeg ser frem til endnu flere analyser af nye spillere. :-D
    3 enige

  • Tak for denne grundige beskrivelse af vores nye spiller.

    Det ser fint ud med Lumb. Han ser ud til at kunne det vi skal bruge på wingbacken - duelstærk, aggressiv, og lægger nogle rigtig fine indlæg, som Uhre og Pavlovic kan eksekvere på. Tror også umiddelbart han er rimelig god til at udfordre 1:1 på kanten.

    Jeg glæder mig allerede til at se ham og Fallenius (og resten af holdet) i den første træningskamp.
    1 enig





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021