• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Niels Frederiksen havde på forhånd udtalt, at han ikke ønskede en åben slagudveksling mod FCN, som en hel del kampe i Farum tidligere havde udspillet sig. Det lå antageligt også til baggrund for valget af Radosevic som en del af midtbanetrioen, som supplement til Frendrup som de mest defensivt orienterede og med tredjemanden Simon Tibbling, som det kreative indslag i et forsøg på at undgå den offensivt passive midtbane man så mod blandt andre AGF.

I bagkæden var var det the usual suspects i form af Hermannsson, Maxsø og Jung foran Schwäbe på mål. En trio som skulle vise sig helt essentiel i bestræbelserne på både at begrænse FCNs offensive potentiale både ved forsvarsspil med og uden bolden i besiddelse.

På wingbackerne havde Niels Frederiksen klart taget den mest fornuftige løsning ved at trække Jung retur som stopper, flytte Gammelby over i venstre og lade Bruus tage højre wingback (for med sin fart at kunne neutralisere i første omgang Sadiq og siden Sulemana efter indskiftningen).

Frontduoen bestod af Mikael Uhre & Simon Hedlund, hvilket gav mening ud fra såvel Uhres seneste form og det faktum, at han er en ekstrem løbestærk presspiller, som ville passe godt til det hurtige underlag i Farum (både til at løbe omstillinger og til presspillet).

Nordsjælland løb i halvrummene og blev lukket ned

FCN stillede med Diomande & Damsgaard på hver side af den centralt placerede Magnus Kofod (som den primære dybe motor på midtbanen), de to førstnævnte søgte så halvrummet i hver side af banen i et forsøg på at finde enten kantangriberen i den givne side eller Kudus, som faldt ned som falsk 9’er centralt i banen.

Brøndby udviste dog ekstrem god disciplin i det defensive spil, da man lynhurtigt fik positioneret sig og lukket rummene ned. Som vist på ovenstående skubbede Bruus frem på Sadiq, mens Tibbling, som yderste midtbanespiller i den side, pressede boldholdende FCN-spiller, i dette tilfælde Diomande, mens Hermannsson skubber frem og lukker halvrummet og Radosevic lukker Kudus ned. Det efterlader ikke hverken rum eller en fri mand at aflevere til for Diomande, og med Hedlund liggende bagtil er mulighederne lige pludselig ganske få.

Pragmatisk pres & defensiv disciplin

Brøndby spillede mod FCN langt fra med samme presfilosofi som under Zorniger. Men hvad betyder det konkret? Det betyder det, at man lagde preslinjen markant lavere på banen, hvilket afsted kom et mere afventende presspil mod FCN. Et kig på PPDA (antallet af afleveringer man tillader modstanderen før en defensiv aktion udføres; pres, tackling osv.) afslører også et markant mere afventende Brøndbymandskab end tidligere set – både sammenlignet med Zorniger-tiden, men så sandelig også for indeværende sæson.

3point.dk © All rights reserved

 Brøndby mødte typisk FCN med første pres omkring midterlinjen. Når FCN havde bolden og satte gang i opbygningen betød det typisk, at Diomande trak bredt som en wingback, Thycosen skubbede frem som wingback i modsatte side, mens Melic (nummer 25 på grafikken ovenfor) trak ind centralt i banen, så FCN satte spillet med 3 mand i bagkæden, og med Kofod og Damsgaard centralt i banen, og Kudus der havde licens til, som falsk 9’er at trække ned i banen. Her udfyldte de to yderste midtbanespillere hos Brøndby en perfekt rolle, i det de, når bolden gik ud i den side de var i, skubbede frem og sammen med Uhre & Hedlund fik lagt et pres med 3 mand. Det endte rigtig ofte for FCN med at de spillede bolden på tværs i deres bagkæde, men havde svært ved at flytte den forbi Brøndbys pres.

Det er åbenlyst også en kæmpe FCN force, den måde de kan repositionere sig på i boldbesiddelse og skabe åbne rum, men i denne kamp lykkedes det for sjældent qua et ekstremt solidt taktisk setup fra Brøndbys side af.

Brøndby gik også højere i banen for at lægge presset, når muligheden bød sig. Ovenfor et godt eksempel på hvad der skulle til at for lykkedes; en aflevering bagud fra en FCN-spiller, hvorefter Tibbling og Radosevic skubber højt i presset sammen med de to angribere og wingbackerne. Tvinger Vindahl til en lang aflevering.

Der var enkelte tilfælde, hvor det at spille med både Radosevic og Tibbling har sin pris. Begge spillere kan af og til miste hovedet og skubbe frem i et unødigt pres, hvor de enten ikke har holdet med sig eller åbner pladsen bag sig.

Mod FCN skete det ikke så ofte, men når det skete, så dannede det grobund for at FCNs dygtige pasningsspillere nemt kom forbi første pres, og når det så sker så højt i banen, som på ovenstående grafik, så kom FCN pludselig på bagsiden af 4 Brøndbyspillere, heraf 2 af de 3 centrale midtbanespillere. Det var et mindre problem mod FCN, men en potentiel risiko med begge de herrer på banen.

Det er også på baggrund af uopmærksomhed fra Radosevic og et lidt tøvende presspil fra Tibbling at FCN får deres vel nok største chance.

Damsgaard får lov til upresset at trække ind i banen med bolden. Diomande har positioneret sig på bagsiden af Radosevic, mens Sadiq har lagt sig ind på 9’er pladsen (Kudus er faldet ned i banen). Det tvinger Frendrup til, da Damsgaard nærmer sig dangerzone fra højre halvrum til at skulle forholde sig til Kudus såvel som til Damsgaard selv. Det betyder at Maxsø må skubbe frem på Sadiq, mens Damsgaard med en sukkerbold – her må man bare anerkende tårnhøj klasse – gennem kæderne finder den tværløbende Dioamande, som på trods af at Hermansson følger ham fra første sekund, løber fra islændingen alene pga eksplosiv acceleration og kommer igennem til en friløber.

Brøndbys tålmodige offensiv & de hurtige omstillinger

På en og samme tid lykkedes Brøndby med at vinde kampen i en vekslen mellem at forsvare sig med bolden. FCN havde store problemer med at presse Brøndbyholdet i fase 1, da man typisk byggede op med både de 3 stoppere og en dyb – oftest Frendrup – 6’er på midtbanen. Det afsted kom et numerisk overtal, som sammenholdt med en stor ro på bolden, at FCN løb mange forgæves meter.

Målet til 2-0 var det bedste eksempel på det. Brøndby bygger tålmodigt op bagfra. Først et forsøg på at føre den op i venstre side ved Gammelby, som klogelig vender spillet over midten, da han ser, at venstresiden er lukket ned, bolden kører ind centralt, hvor Frendrup virkelig viser noget jeg har savnet fra ham – han vender bolden ind centralt til en fri Vigen på bagsiden af FCN-presset, hvorefter bolden igen ender hos Schwäbe der smukt ser at med en aflevering ud i halv / siderummet til Vigen (der igen er løbet i et nyt rum) kan bolden komme på bagsiden af et 5-mands FCN pres igen. Derfra glider Vigen elegant fri med bolden, får trukket Magnus Kofod væk fra det centrale rum, hvorefter Slimane indtager rummet, tvinger Kian Hansen til at gå frem i et pres, hvilket bare åbner rummet bag ham. Det ser Hedlund, løber i dybden og får en smuk aflevering i dybden fra Slimane (og scorer). Et smukt opspil, perfekt udført af alle dem der rører bolden.

Konklusion: FCN blev taktisk udmanøvreret

Brøndby lykkedes med at stække FCNs offensive pasningsspil ved at lukke de rum ned, som de nordsjællandske spillere ellers er mestre i at finde. FCN fik aldrig for alvor stukket kniven i Brøndbys sårbare punkter, fordi Brøndby oftest formåede at dække for sig, så slagene ikke blev sat ind. De gange det lykkedes for FCN skete på baggrund af et ukoordineret pres, som åbnede rum på bagsiden af Brøndbys preslinje. Defensivt fortjener hele  holdet et skulderklap. Stopperne ydede en fantastisk indsats i specielt at skubbe ud og dække af i rummet bag wingbackerne, ligesom de i opspillet var tålmodige og uhyre sjældent smed boldene væk. Wingbackerne for at være uhyre disciplinerede og lukke FCNs kanter ned. Specielt Bruus lykkedes med at holde Sadiq som Sulemana væk. Trioen på den centrale midtbane for et stort løbearbejde og det samme gøre sig gældende for Hedlund & Uhre i front.

Særlig anerkendelse fortjener Schwäbe for et helt eminent pasningsspil og vision for spillet. Den tyske keeper vidste hvornår der skulle spilles kort og langt, og har en kæmpe stor andel i det andet mål. Maxsø for at dirigere defensiven, overblikket og roen. Frendrup for at være en kæmpe chef på den midtbane. Kudus startede stærkt, men blev siden fundet i lommen på Frendrups shorts efter kampen. Pakket ind i cellofanpapir og gavebånd. Ligeledes med en kæmpe rolle i det andet mål. Uhre for et helt eminent løbearbejde, defensivt såvel som offensivt.

Deltag i diskussionen