-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Det har været et forår uden et offensivt gennembrud.
Fire spillede kampe er blevet vekslet til 0 scorede mål. Men det mest problematiske er måske expected goals-tallene, der gør udfordringen krystalklar:
Brøndby skaber ikke chancer til at kunne forvente den store volumen af mål!

Spørgsmålet er dog dybere end at tale om manglen på målscorere. Det handler om hvilke skridt der skal tages for i det hele taget at skabe chancerne.
Der er blot tre spillere, der har spille alle fire kampe i foråret fra start.
Luis Binks, Ben Godfrey og Bartosz Slisz udgør Steve Coopers kerne på holdet. Patrick Pentz ligger også i gruppen (men grundet karantæne var han ikke fra start i de første to kampe).

Emmanuel Dennis, Nicolai Vallys og Marko Divkovic har spillet de seneste tre kampe fra start.
Jacob Ambæk kan også notere sig i kernegruppen.
Men derfra har der været roteret heftigt gennem foråret.
I særdeleshed på den centrale midtbane. For mens Bartosz Slisz er konstanten roterer Steve Cooper så heftigt på den anden dybe midtbaneplads, så det er svært ikke at blive efterladt med et indtryk af en træner, der endnu har til gode at knække koden på midtbanen.
For Cooper har endnu ikke fundet den rigtige spiller ved siden af Slisz - og netop den position er central for tempoet i Brøndbys opbygningsspil.
Mathias Jensen, Benjamin Tahirovic og Daniel Wass har alle spillet der. Ingen mere end en kamp i træk.

Mathias Jensen kan påhæftes tillægsordene: løbestærk, energisk, men med hidtil begrænset bidrag til progressive afleveringer og i at drive spillet frem.

Benjamin Tahirovic kan spille fremad og vende spillet hurtigt, men præstationerne svinger ganske enkelt for meget.

Daniel Wass er den klart bedste pasningsspiller, men mangler mobilitet og duelstyrke. Han kan komme til at sænke tempoet i opspillet, men er omvendt også fænomenal til at finde afleveringskanalerne op mellem modstandernes kæder.
Steve Cooper søger en spiller der både kan sætte tempo i spillet og dække store rum, men ingen af kandidaterne løser aktuelt hele rollen.
Brøndbys offensive spil afhænger af hurtigt opspil.
Problemet opstår, når bolden cirkulerer for længe centralt, og når sideskiftet til modsatte wing kommer for sent.
Konsekvens: Wings modtager bolden mod et allerede organiseret forsvar.

Dermed når modstanderne at falde på plads i deres defensive struktur, lukke mellemrum og få hjælp på siderne, så Brøndbys wings kommer op mod en dobbelt cover situation på siderne.
Dermed forsvinder mange af de 1-mod-1 situationer, der ellers skal skabe gennembrud.
En af de mest gennemspillede chancer i forårskampene opstod ved: Hurtigt spil med få berøringer.
Bolden flyttes fra venstre ind centralt og videre ud i højre siderum.

.png)
Villadsen kommer til et gennembrud på kanten, leverer et indlæg, som Vallys med sent løb i feltet møder og får afsluttet på.
.png)
.png)
Pointen: Når tempoet er højt nok, kan Brøndby bringe modstanderen i ubalance.
Brøndby søger med lys og lygte efter den rigtige makker til Slisz - og efter hvilke løsninger Steve Cooper vil vælge på kanterne.
Sow, Lahdo, Ambæk, Vallys og Viggo Poulsen har alle startet på en wing.
Det rejser et spørgsmål om hvilke tanker Steve Cooper gør sig om spillervalget til kanterne.
Den walisiske cheftræner er gået med både indadgående kanter såvel som med spillere, der til deres naturlige stærkeste fod ville gå på ydersiden.
At Dennis bruges som 9'er er ikke en rolle der nødvendigvis er oplagt, men kan pege mod at Cooper fortsat søger efter den rigtige offensive konstellation.
Brøndby går ind i slutspillet med en defensiv struktur der synes relativ fast: Pentz, Godfrey og Binks er den centrale akse, Villadsen synes at have sat sig på backpladsen til højre, hvorfor spørgsmålet til venstre mest handler om, hvorvidt Cooper igen vil bruge Divkovic fremme i banen, når nu Köhlert er klar efter skade.
Men Brøndby går også ind i slutspillet med en offensiv struktur, der stadig er under udvikling.
Rotationen i startopstillingen kan tolkes som: En træner der stadig leder efter den rigtige kombination.
Hvis Brøndby skal finde et mere stabilt offensivt udtryk, kræver det sandsynligvis at en større del af holdets kerne får lov til at spille sammen over en længere periode.
For først når relationerne mellem spillerne får tid til at udvikle sig, kan holdets offensive automatismer for alvor sætte sig.
Derfra kan Steve Cooper bygge større rotation ind på i særdeleshed de offensive pladser.
Men for at nå dertil skal Steve Cooper finde vejen til et hurtigere og mere direkte opspil. Den vej fører over den centrale midtbane - og den spiller, der kan give Brøndby tempoet tilbage i opspillet.
Det er nøglen til at knække den offensive nød for Brøndby.
Deltag i diskussionen
Kristianbs 1 måned(er) siden
LJS
Betalende bruger
Top debattør
1 måned(er) siden
Tonni Adamsen ;-))
Og mon ikke at Emmanuel Dennis kan score 10 sæsonmål på en sæson.
Ser også Jacob Ambæk som en spiller, der kan runde et to cifret antal scoringer, i næste sæson.
NewY 1 måned(er) siden
Bornholms_Granit 1 måned(er) siden
Det hjalp dem også at man dengang som klub kunne ha et andethold der måtte spille med i divisionerne, de her få future cup kampe der er i en sæson får reserverne sgu ikke meget ud af nu om dage.
Nu om dage er der en forventning om at alt der kommer til klubben slår til med det samme ellers er det bare ud med sig igen.
Kristianbs 1 måned(er) siden
Studenterbrød 1 måned(er) siden
Men også senere Skoubo og Duncan samt Kamil W Matthias J vi har haft så mange fantastiske angribere i historien og altid garant for 3-4 store angribere
Bjur var også god til at fodre dem ligesom mange andre trylle Erik :))
Kristianbs 1 måned(er) siden
Jeg synes Torben Frank var en fed angriber og ligesom du skrev med strudahl.
Men min nummer 1 vil altid være Ebbe sand for mig at se den bedste angriber i dansk fodbold
Sorry Elkjær og Brian Laudrup
Studenterbrød 1 måned(er) siden
Kristianbs 1 måned(er) siden
Men det kommer for lidt på kanterne og vi mangler fart i spillet og gøre det uventet
Det kunne Noah, det kan Sow og det kan Fuduka og jeg håber at Cooper finder plads til en eller par spillere der besidder fart og kunne gøre det uventet ellers vil det blive ikke bare kedeligt fodbold
Men også alt for nemt at læse og både Sow og Fukuda har de egenskaber der skal til for at åbne offensiven op og fart i spillet
Så enig midtbanen men mener lige så meget fart på kanterne og det uventet i spillet mangler vi lige så meget
Vigtigt med spillere der kan sætte en mand af
DoctorEnigma 1 måned(er) siden
Men du har helt ret i det du skriver og er enig med dig :) god dag
NewY 1 måned(er) siden
TibblingLove
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Men jeg ved at du som altid er totalt fakta resistent, så dette er ikke noget der ændrer din opfattelse..
TibblingLove
Betalende bruger
1 måned(er) siden
Selv Maxsø havde bedre stats end Sebulonsen.
Alle med forstand på fodbold kan se hvad SEBASTIAN BØD ind med og at du ikke kan det, overrasker mig ikke for begavet har du aldrig været.
Welkro 1 måned(er) siden
Hvor er det dog vildt at analyse punktet, der omhandler der hvor vi lykkes, beskriver hvordan vi kom frem til chancer, og ikke hvordan vi scorede mål. Simpelthen fordi at Kasper ikke har nogle mål at beskrive det ud fra.. Bekymrende!
brøndby 1 måned(er) siden
Vanvittig bekymrende, men nu må vi se efter en rimelig opløftende midtjylland kamp.
Panenka 1 måned(er) siden
Nu er holdet jo i opbygningsfasen, men indrømmet, kampen mod Viborg SKAL vise fremgang, eller begynder det at blive bekymrende.
Studenterbrød 1 måned(er) siden