Andreas Bruus sikrede Brøndby IF point i sidste sekund

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 11 dage siden

Trafikken lå tungt over det danske Store Bededag-landskab torsdag eftermiddag, så turen fra Vestegnen til Herning var lang. Måske var det et forvarsel om, hvad der ventede Brøndby-defensiven i opgøret mod det guldjagtende hjemmehold.

Niels Frederiksen havde ikke fundet plads til derby-helten Mathias Greve i sin startopstilling på Heden, men til gengæld var både Andreas Maxsø og Anis Slimane tilbage efter at have afsonet karantæne.

FCM kom blæsende ud af starthullerne, og der var ikke spillet meget mere end et par minutter før Mads Hermansen måtte diske op med en kæmperedning.

Men de blå/gule fik ædt sig bedre og bedre ind i opgøret. De stod i perioder dybt, men truede på omstillingerne, og det var netop en sådan, som sikrede Brøndby et føringsmål. Christian Cappis brød bolden midt på banen og lagde den til siden til Anis Slimane, der spillede Simon Hedlund i dybden i højresiden. Han ventede på det rette løb, inden han lagde et godt cutback til selv samme Cappis, der satte indersiden på og scorede.

Hjemmeholdet trykkede på, og i perioder stod Brøndby meget dybt, men de havde det meste af tiden okay styr på det. Til gengæld manglede der lidt skarphed fra særligt Slimane i omstillingerne, så chancerne den anden vej blev ikke helt spillet store nok.

Traffikken mod Brønbdbys mål fortsatte i anden halvleg, men med lidt mere skarphed kunne Brøndby have lukket kampen. Bruus testede FCM-målmanden, men han reddede flot. På det efterfølgende hjørnespark headede Slimane på overliggeren.

Hjemmeholdet skulle bruge en sejr og kastede naturligvis gradvist alt frem. Presset blev tungere og tungere på Brøndby, som bare stod og parerede. Det holdt da heller ikke.

Hermansen havde stået en god kamp, men med ti minutter igen så han ikke for god ud, da Evander gled gennem feltet i højresiden og sparkede bolden i mål ved den korte hjørne fra en meget spids vinkel.

Det bragte naturligvis troen tilbage på tingene på MCH Arene, der nu igen havde snor i ligaens førerhold. Blot et par minutter efter Evanders mål, havnede bolden pludselig hos Anders Dreyer i feltet og han sparkede den med største selvfølgelighed i nettet til 2-1.

Men i kampens allersidste sekunder gjorde Brøndby det onde ved FCM og Bo Henriksen. N​​oget med 2018 og Bo Henriksen og en jubel. Måske huskede Andreas Bruus det. Han hakkede i hvert fald bolden i kassen til 2-2 til allersidst.

Dermed fik Brøndby point for anden kamp i træk, da det endte med pointdeling på MCH Arena.




Deltag i diskussionen




  • Vi spiller vel nok slutspillets bedste kamp, men desværre gør to genialiteter fra Evander, at vi ikke tager sejren. Jeg ser mange positive ting og opløftende præstationer. Den kunne vi ligeså vel have vundet.

    Tshiembe spiller igen en monster kamp.. Hold kæft hvor var han stærk, kom i vejen for alt. Hedlund spiller vel også sin bedste kamp i denne sæson for os og gør det mere simpelt idag..

    Egentlig meget sjovt at skuffe begge fc klubber på så kort tid

    Jeg er faktisk overvejende positiv og indsatsen er bestemt godkendt, selvom vi ikke vinder.
    9 enige · 3 god kommentar

  • Mester
  • Mester   11 dage siden   

  • 1 forsvarsspiller og midtbane mand som score for os, vores angribere skal til at steppe op ellers kan/håber jeg på en stor udskiftning til sommer på den front.

    Glædeligt at lukke røven på BO Henriksen + at få 1 point med hjem det kan vi lide
    6 enige · 4 god kommentar

  • Uche91
  • Uche91   11 dage siden   

  • Skuffende jubel, vi er alt for pæne - løb dog ud og hån Bo H. som tak for hans opførsel i 2018. Kevin T. skal ud igen, han sælger jo fuldstændig Mads H. ved 1-1, så hellere Rosted.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Uche91 man behøver ikke synke til hans niveau, manden ejer jo ikke nogen form for klasse
      3 enige · 2 god kommentar

  • Flot kamp som var godt sat op af NF. Jeg synes dog ikke han forvalter føringen specielt godt i 2.halvleg. Der er brug for at stå dybt, men også at have boldspillere der kan spille ud af pres og dominans. Det er Rado ikke.

    Men fuck det. Flot, flot moral af holdet. Nu tror jeg virkelig på vi vinder de sidste 2.
    1 enig

  • Citeret frit fra hukommelsen; "De [Brøndby red.] er bare et bump på vejen." sagt af Bo Henriksen i forbindelse med vores første kamp mod FCM i Pokalturneringen tidligere i år.

    Det bump blev da overført i dag hva' Bo?

    Hvad holdet angår;

    Tshiembe: er inde i noget af en redemption arc.

    Maxsø: beviser hvorfor man altid savner ham.

    Hermansen : bør rigtig nok udelukkes fra fremtidige afstemninger; gør det altid godt!

    Hedlund: Gør noget af skaden god igen, ligeledes inde i en redemption arc.

    Cappis: Spiser sig mere og mere ind på holdet.

    Bruus: Superbruusen is back on the menu!

    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Kapper
    • Kapper   11 dage siden   

    • @Keep_Attacking jeg så ikke andet end fejl fra Hedlund (med en undtagelse).
      Rado bør ikke spille på dette hold. En klar fejl at skifte ham før Greve.

      Hedlund var bedre end forrige kamp, men burde ikke starte længere for han kommer frem til nul og nix

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Mkjep
    • Mkjep   11 dage siden   

    • @Keep_Attacking Ikke enig om Hermansen, han koster sejren, vi mangler en ordentlig målmand og ikke en markspiller med handsker på.
     
    • @Keep_Attacking
      Hermansen så ikke for godt ud ved 1-1 målet
      3 enige

    Se 2 flere kommentarer

  • Solz
  • Solz   11 dage siden   

  • Utroligt hvad Niller får ud af denne trup. Stik ham en skarp angriber, så begynder det at ligne noget. Flot kamp, men dog ærgerligt vi ikke lukkede den til 2-0, der var chancer nok.
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • @Solz Vi skal nok også ha' bedre styr på spillet ellers er en god angriber totalt ligegyldigt :)

    Se 2 flere kommentarer

  • Joblar
  • Joblar   11 dage siden   

  • Ok kamp, men syntes vi bliver for passive da vi kommer foran, vi skal lære at gå mere efter mål nummer to, virkelig en stærk kamp af Kevin T.
    3 enige

  • Hans
  • Hans   11 dage siden   

  • Stadig dårligt at smide det hele væk i 79 minut! Koncentrationsvigt og man sover! Hamrende irriterende alle muligheder for en 4 plads smidt væk nu…men så bliver vi i det mindste ikke yderligere ydmyget i Europa conference kvalen …hvilket Brøndby heller ikke har niveauet til! hent nu en målscorer til holdet til sommer…trænger man til
    1 enig · 1 god kommentar

  • mp80
  • mp80   11 dage siden   

  • Skuffende med endnu en kamp uden sejr. Flere store personlige fejl koster dyrt, Tshiembe svinger enormt meget i niveau. Håber der ryddes godt og grundt op i truppen og staben til sommer.
     
    • @mp80 er der altid et hår i dit livs suppe? Vi får et velfortjent point på det sidste skud i kampen i 5 mins overtid ud af de 4 der var lagt til.

      Tshiembe har lige spillet to bundsolide kampe mod de to stærkeste hold i rækken. Jeg håber at han bliver.
      1 enig

  • Sidder med en følelse, som om vi har tabt. Synes NF er alt for passiv i dag (igen i dag). Fra anden halveg start skifter han en angriber med en 6'er- jeg forstår grundlaget, da vi var meget presset i første halveg. Men, udskiftningen af Dickovic med Greve forstår jeg intet af. Man bliver altså nødt til at spille med en angriber på banen. Ved godt NF's plan var, at Hedlund stadig kunne true bagrummet, men det gjorde han ikke. Han spillede mere som en ekstra midtbane.
    Så fra det 70. Min og frem spiller man nærmest uden angriber.

    Vi havde flere muligheder for omstillinger, der var et par situatuoner hvor fcm mister bolden på farlige steder, men vi har INGEN mand vi kan smide i dybden! Slimane måtte drive bolden frem selv. Det dur simpelthen ikke.

    Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige.
    5 enige
     
    • Kapper
    • Kapper   11 dage siden   

    • @Ville bliv vild ! Meget enig.
      Det var en klar taktisk fejl ala det fcm lavede mod os sidste år, den sidste kamp mod Brøndby.
      2 enige
     
    • @Ville bliv vild !
      Enig. Da Kvistgaarden gik ud, skulle Björk have været inde i stedet for Rado. Så ville vi have haft 2 hurtigløbere oppe foran, og så ville FCM være tvunget til også at kigge bagud i deres pres.
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      11 dage siden   

  • Virkelig passive og defensive indskiftninger! Rado for Kvistgaarden, og Rosted for Cappis?!
    NF forsømmer fuldstændigt at gå efter 2-0 målet, især med tanke på Fcm var på hælene, og vi havde momentum!

    Vores taktik med at lave indlæg og indspil til midten, når det er Kvistgaarden, Divkovic og Hedlund der skal forvalte det, er simpelthen dømt til at mislykkes...

    Held og gummiguf hos Fcm der gør vi får point med hjem.
    3 enige

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      11 dage siden   

  • Det var 1point efter en generel elendig indsats og NFs målsætning om ingen Europa deltagelse , var ligeved at lykkes. han havde da ellers gjort sit, så mon ikke han får skabt så megen forvirring i holdet at vi heller ikke vinder de to sidste. Bedste var vel Cappis, hedlund ( han var vel nærmest liga klasse for første gang i foråret ) og Riv

  • Sidder og lytter til Bo Henriksens syn på kampen, BIF har en chance ellers har vi fint styr på dem
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        11 dage siden   

    • @Vainio74 - Hørte det også godt. Den mand er så virkelighedsfjern… Det var nærmere omvendt. De har 2 chancer, og dem scorer de på.
      1 enig
     
    • Joblar
    • Joblar   11 dage siden   

    • @Vainio74 en chance og så score vi 2 mål, kom igen Bo…
     
    • @Vainio74 Hold Bo Hansen uden for den her
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      11 dage siden   

  • Ikke nogen køn kamp. Men som NF udtalte efter kampen, krigede de den hjem.
    Han sagde også, at ham syntes de havde spillet bedre mod AaB og Randers.
    Så nu skal det bare sættes samme i de sidste kampe. Spil godt og krig den hjem.
    KOM SÅ GUL OG BLÅ.
    3 enige · 2 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      11 dage siden   

  • Det er synd, at Tshiembe får en håndfuld hjerneblødninger i hver kamp som oftes resulterer i 1-3 indkasseret mål - vi slap med 2 i dag.
    1 enig
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        11 dage siden   

    • @Saesonkort Ja hvis han kunne få ryddet op i dem, ville han være en rigtig fin forsvarsspiller..synes nu han har spillet sig noget op.
     
    • @Saesonkort
      Jeg har svært ved at se at FCMs mål er Tshiembes skyld.

      Ved det første skal han for alt i verden undgå at lave straffe på Evander, som kommer ud i en spids vinkel, så Tshiembe dækker midten i stedet. Det er Hermansen der er forkert placeret.

      Det andet mål er noget klumpspil. Det kan jeg heller ikke se ham have skyld i.
      5 enige · 1 god kommentar

    Se 6 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort ingen af målene er Kevins skyld.. Det er to geniale ting fra Evander. Mads kunne måske have gjort mere ved den første, men jeg vil ikke klandre ham.
      1 enig · 1 god kommentar

  • NF din gamle bankmand hvorfor fanden løb du ikke frem og tilbage og jublet som en gal foran Bo Rambo ved 2-2 målet
    han skal smage sin egen fejrings måde den stodder!

    2 enige · 1 god kommentar

  • Mester
  • Mester   10 dage siden   

  • Vildt der skrives om Hermansen koster os sejren, glemmer de personer den verdensklasse redning i starten ?

    Måske koster Hermansen os det første mål, men Blas har også del i det.

    Selvom Hermansen koster os første mål, så redder han os for min to andre, så regne regne, ja så koster han os i hvert fald ikke sejren
    5 enige · 4 god kommentar





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021