Fodbold live resultater




Bekræftet: AaB lejer Bruus

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 2. september 2024

En gammel kending er tilbage i Superligaen.

AaB lejer den tidligere Brøndby-spiller Andreas Bruus i Troyes for resten af sæsonen. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.  

Andreas Bruus har siden skiftet fra Brøndby i sommeren 2022 tørnet ud for det franske mandskab, men i denne sæson kommer den 25-årige omskolede back under Menno van Dams vinger i det nordjyske.

Hos oprykkerne ser man særligt frem til at tilføje Bruus' hurtighed til Superliga-mandskabet. Det udtaler AaB's sportsdirektør James Gow.

– Andreas har power og fart, og som tidligere angriber kan han også begå sig på positioner højere oppe på banen. Derudover bringer han sult, en stærk vilje og i det hele taget en topmentalitet, og vi ser ham som en stærk tilføjelse til vores trup, siger James Gow til aabsport.dk. 

Andreas Bruus selv er også glad for at komme til Nordjylland, hvor han vil hjælpe nordjyderne med at komme tilbage efter forrige sæsons nedrykning. 

– AaB er en stor og traditionsrig klub med et skønt stadion og nogle fede fans, og både til træning og i kamp vil jeg arbejde hårdt for, at vi kan få bygget op og bringe klubben tilbage, hvor den hører til, og forhåbentligt kan jeg levere både fart, mål og assists, så vi opnår vores målsætning, siger Andreas Bruus til AaB's hjemmeside. 




Deltag i diskussionen








Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner