Bell: Vi mangler lige det sidste

Skrevet af Thomas Kramer Nielsen, 31. juli 2022

I aftens kamp mod Silkeborg, var Brøndby i lange perioder bedst på bolden, men manglede skarpheden foran målet. Joe Bell var skuffet over at holdet indkasserede to mål og samtidig ikke selv fik scoret.

- Vi er selvfølgelig utilfredse med nederlaget. Vi vidste at vi skulle præstere godt. Jeg synes vi var gode på bolden, men vi må ikke indkassere to mål og ikke selv score. Vi må være kritiske og kigge på både det negative og positive. Og komme tilbage igen, udtaler Bell i mixed zone.

- Vi får skabt chancer, men mangler lige det sidste, for at få den ind i nettet. Hvis vi var kommet på 1-1 i anden halvleg, havde vi måske vendt kampen og vundet. Det er de små detaljer, der mangler.

Allerede på torsdag skal de blå-gule spille igen. Her venter Basel hjemme på Brøndby Stadion.

- Vi er profesionelle og kigger på det langsigtede mål i sæsonen. I aften er vi meget skuffede, men vi skal hurtigt videre, for vi har en stor kamp på torsdag, som vi nu skal fokusere på. Vi er i en situation lige nu, hvor vi spiller både ligakampe og europæiske kampe, hvilket er en udfordring.

- Det er en udfordring fysisk, men vi har en talentfuld trup, hvor vi kan rotere og få energi ind i holdet, hvilket er nødvendigt. Vi spiller en krævende taktik, hvor vi vil presse vores modstandere meget. Vi har en god fysisk træner, så vi er forberedte.

Bell erkender, at det har været en dårlig sæsonstart af Brøndby, men at de ikke kan gøre noget ved det nu, udover at gøre sit bedste for holdet.

- Ikke en ideel start og selvfølgelig skal vi gøre det bedre. Vi kan ikke gøre noget ved det nu, men vi må være kritiske, og både kigge på vores nederlag, men også vores sejre, siger Bell til 3point.dk.

- Som spiller gør du det, som din træner forlanger. Jeg startede ikke inde i det første to ligakampe, så det her var min første start. Jeg er skuffet over, at vi ikke fik sejren, men jeg prøver at gøre mit bedste for holdet, når jeg får muligheden. Det bliver en lang sæson med en masse kampe, så der vil komme meget rotation, så man skal forblive fokuseret og sætte holdet først, slutter Bell.




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      31. juli 2022   

  • En professionel fodboldspiller skal ikke forholde sig til de langsigtede målsætninger. De skal vinde den næste kamp og det samme gælder trænerstaben i Brøndbys organisatoriske setup. CV har det langsigtet mål som ansvar, og her fejler både han og hans scouting-team.
    1 enig
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        1. august 2022   

    • @Saesonkort
      Helt enig !
     
    • Uche
    • Uche
      Betalende bruger
        1. august 2022   

    • @Saesonkort - uenig i din påstand selvfølgelig skal spillerne kende det langsigtede mål, men som han også siger så har de en vigtig kamp igen på torsdag, som er vigtig. Det der bekymrer mig er, hans udtagelse om et tæt program og det er hårdt, det er dybt bekymrende, da der kun er spillet 5 kampe af en ny sæson.
     
    • @Saesonkort Fuldstændig uenig

    Se 1 flere kommentarer

  • Pogon sejren bliver efterårets BIF højdepunkt nr. 1. Medmindre at der snart lukkes et par aftaler med spillere, som har mere på CV'et end et hæderligt ophold i Viking...
    1 enig

  • JA Bell fordi vi mangler en angriber som kan score mål det er 70 % af vores største problem og været det i snart 1½ sæson, så der SKAL hentes en angriber ind med kvalitet. Dertil ville offensiv midt og leder gøre en forskel br />
    Mit forslag er at hente Wahid Faghir en klasse angriber som har hele pakken og Stuttgart ønsker at komme af med ham, har været lidt skadet men skulle være klar igen.

    En kvalitets angriber og landsholdsspiller som for 1 år siden lå som det 39 største talent i verden 11 pladser over Rooney fra FCK, som alle ved er et kæmpe talent. Han har lige det vi mangler stærk i feltet, fantastisk med hovedet for de mange indlæg vores backs kommer med, og en afslutter der er kølig. Samt og ikke mindst en god forretning på sigt
    2 enige · 3 god kommentar
     
    • Uka
    • Uka
      Betalende bruger
        1. august 2022   

    • @CV fan side lyder som en god plan.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        1. august 2022   

    • @CV fan side
      Ved du om han er klar ?
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER