Fodbold live resultater




Bengt Sæternes har forlænget til 2027

Skrevet af Adam Emil Mossin, 1 måned(er) siden

Cheftræneren for Brøndbys bedste kvindehold har forlænget sin kontrakt. Bengt Sæternes har skrevet en ny kontrakt, der nu løber frem til 2027.

På Brøndbys hjemmeside fremhæves bl.a. Sætenes’ udvikling af spillestilen på holdet. Hovedpersonen udtaler selv, også til hjemmesiden, om forlængelsen:

- Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte arbejdet her i Brøndby. Vi har skabt et stærkt fundament i truppen og en kultur, hvor udvikling, professionalisme og offensiv fodbold går hånd i hånd. Jeg glæder mig til at fortsætte rejsen med både spillere og fans.

Brøndby er gået over til at have et fuldtidsprofessionelt setup om kvindeholdet, som de første i Danmark. Derfor mener klubbens Head of Women’s football, Kim André Pedersen, at det særligt i det lys er vigtigt at forlænge og vise tillid til det igangværende projekt.

- Vi er meget tilfredse med at forlænge den nuværende aftale. Kontinuitet, faglighed og loyalitet over for de beslutninger og investeringer, vi arbejder med, er vigtigt. Vi er også glade for udviklingen i holdet og for spillere, der nærmer sig et nyt niveau. Bengt er vellidt af spillerne, og deres udvikling er det primære mål i hans rolle. Vi ønsker at bygge videre på kontinuiteten og processerne og sikre, at Bengt fortsat leder projektet.

Bengt Sæternes blev ansat som cheftræner i 2024 og er igang med en sæson, hvor Brøndbys kvindehold aktuelt ligger 3’er i A-Ligaen. Kvinderne genstarter snart sæsonen og møder i den forbindelse Rosenborg i en træningskamp på søndag.
 




Deltag i diskussionen








Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner