-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Denne torsdag eftermiddag var der for Brøndbys vedkommende premiere på Future Cup, som fra denne sæson har erstattet Reserveligaen. I Future Cup må man maksimalt have fem spillere med, som ikke betegnes som U/21-spillere. Brøndby IF stillede med følgende 11 mod AGF på Brøndby Stadion:
Jonathan Ægidius
Hjalte Andersen (U/19) - Sigurd Rosted (C) - Frederik Alves - Blas Riveros
Mathias Jensen (U/19) - Valdemar Kwasniak - Marinus Larsen
Marko Divkovic - Carl Bjørk - Peter Bjur
Første halvleg var en relativt lige affære. Hjemmeholdet fik skabt en håndfuld fine forsøg og spillede generelt friskt til. Carl Bjørk blev spillet igennem og fik en afslutning på, men keeperen reddede i samarbejde med sit forsvar. Den svenske angriber spillede generelt en god time og vi skulle komme til at se mere til ham efter pausen.
Bjørk fandt sig godt tilpas som den centrale angriber og var god til at falde ned i banen, hvorfra han enten videredistribuerede godt eller fik vendt af på en modstander og sat fart. Han truede konstant med sine dybe løb. Marko Divkovic gjorde også en god figur, og han tegnede sig ligeledes for en chance, da han elegant tog bolden ned i feltet i en vending og fik afsluttet, men lige forbi mål.
Marinus Larsen var iøjenfaldende på den centrale midtbane og fik drevet bolden frem til en glimrende afslutning med venstrebenet, som blev reddet af keeperen. Desværre måtte han udgå skadet midtvejs i første halvleg efter han gik ned i en hård tackling på en AGFer. Stillngen var 0-0 ved pausen.
Brøndby kom uændret ud til anden halvleg - i hvert fald mandskabsmæssigt. Spillemæssigt kom de flyvende ud. Bjørk fortsatte de gode takter fra første halvleg, da han løb med bolden ned mod AGF-feltet og først truede den ene vej, inden han trak bolden ind i banen og fra buen på feltet krøllede den i mål i det lange hjørne.
Få minutter efter kunne svenskeren notere sig for en assist, da han fik spillet Divkovic i løb mod feltet. Han afsluttede med sit gode venstreben første gang uden for målmandens rækkevidde. To flotte Brøndby-mål og det begyndte at lugte af en sejr.
Men så blev vi præsenteret for nogle af de problemer, som vi også har set i Superligaen, samt i U/19 Ligaen. Brøndby har svært ved at forsvare indlæg fra siderne og standarder. På få minutter havde AGF bragt sig på 2-2 efter to indlæg fra siderne, hvor AGFerne nærmest stod i kø for at heade den ind inde i feltet. Forsvarsspillet efterlod noget tilbage at ønske, men det gjorde midtbanepresset også i denne periode. Der blev ganske enkelt tabt for mange dueller og andenbolde på egen banehalvdel, og så blev der for meget plads til gæsterne på siderne.
Slemt blev værre for Brøndby, da AGF bragte sig foran med 3-2 efter et hjørnespark, som Ægidius gik op for at gribe. Men han tabte bolden og så kunne en AGF-spiller sparke den ind.
Det blev en noget rodet affære derfra og spillet bølgede meget frem og tilbage, men Brøndby havde stadig individuel kvalitet i front, særligt i form af Divkovic, og han tog da også sagen i egen hånd til sidst. Han trak på tværs af feltet med bolden og sparkede den resolut i nettet i det korte hjørne.
3-3 blev det til i en kamp med flere gode Brøndby-præstationer, hvor særligt Carl Bjørk og Marko Divkovic lyste op.
Deltag i diskussionen
Mærsk
Betalende bruger
22. september 2022
Porstmand Per 22. september 2022
Hvad mener du? Det har kun været et problem siden 2005?
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
22. september 2022
HepHep 22. september 2022
Kompetencer?
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
22. september 2022
Brøndbystrand 23. september 2022
mimor1 23. september 2022
Rob1975 23. september 2022
mimor1 2. october 2022
Rob1975 3. october 2022
---