Fodbold live resultater




Brännlund: Kæmpe chance for at udvikle mig

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 16. august 2024

Den unge svensker Julian Karlsson Brännlund har de seneste dage været med Brøndby Masterclass i Salzburg, hvor han har spillet med i turneringen Next Generation Trophy, som er en international turnering for U/16-hold.

Brännlund er til daglig spiller i svenske GIF Sundsvall, men var altså inviteret med og spillede for Brøndby IF ved turneringen.

- Prøveperioden er en kæmpe chance for mig for at udvikle mig som spiller, men også som menneske. Indtil videre har det været super sjovt at lære holdet at kende og også klubbens historie og ambitioner, siger Brännlund til 3point.dk.

- Det er første gang jeg spiller mid store, internationale hold, så jeg glæder mig meget over at have fået denne mulighed. Jeg vil vise, hvem jeg er, både på og uden for banen.

- Brøndby IF er en fantastisk klub med dedikerede fans, gode faciliteter og gode muligheder for at udvikle fantastiske spillere i Masterclass.

Men om et permanent skifte til Brøndby bliver aktuelt, ved hovedpersonen ikke endnu.

- Lige nu nyder jeg det bare. Hvis muligheden kommer, vil jeg træffe beslutningen sammen med mine nærmeste.

Julian Karlsson Brännlund gør sig i offensiven og beskriver sig selv således:

- Jeg synes, jeg er en hurtig kantspiller med en god venstrefod. Jeg er en god afslutter og har god kontrol på bolden.

 




Deltag i diskussionen




  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      16. august 2024   

  • Vi kan altid bruge unge spillere, især de som har en god venstrefod.
    Men han er godt nok kommet langt hjemmefra.
    Måske en ide at inddrage vores svenske venskabsklub i Malmø og lade ham gøre folkeskolen færdig inden vi henter ham.

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      17. august 2024   

  • Phiri er vel den eneste udenlandske spiller fra MasterClass, som har fået et rigtigt gennembrud på førsteholdet i klubbens historie?
    1 enig
     
    • @Saesonkort Slimane er vel tuneser?

    Se 2 flere kommentarer





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner