Brøndby-defensiven kollapsede og Brøndby brændte chancer på stribe i 4-2-nederlag

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 2. maj 2021

Søndag eftermiddag var Brøndby-truppen taget en tur til Randers, hvor der ventede en gentagelse af seneste spillerundes opgør.

Niels Frederiksen havde ændret lidt i sin startopstilling og Lasse Vigen erstattede Morten Frendrup på midtbanen, ligesom Peter Bjur kom ind på venstre wingback i stedet for Kevin Mensah.

Brøndby kom egentlig fint ud af startblokken og de kom fint ud af de første ti minutter, selvom det var meget duelpræget. Jesper Lindstrøm fik Brøndbys første chance i kampen, da Mikael Uhre lagde en bold godt af til ham, men Lindstrøm høvlede den langt over mål.

Hjemmeholdet truede mest på standardsituationer og de gav også Brøndby lidt problemer, men de blå/gule kom helskindet igennem.

Det hører til gengæld til sjældenhederne at Brøndby selv scorer på standardsituationer, men det var ikke desto mindre tilfældet, da Peter Bjur svingede et hjørnespark ind i feltet og Hjörtur Hermannsson satte hovedet på og bragte Brøndby foran 1-0.

Erik Marxen lænede sig op ad et rødt kort få minutter senere, da han nedlagde Uhre i fremdrift. Han var ikke bagerste mand, for Simon Piesinger var der også, men han kunne ikke have nået Uhre, der var få meter fra feltet. Marxen slap med en advarsel.

Hermannsson forærede Randers en god mulighed med en grov fejlaflevering, men Tosin Kehinde manglede den sidste skarphed i situationen. Den havde han dog få minutter efter - desværre for Brøndby.

Maxsø tabte en hovedstødsduel og til sidst kunne Greve spille Kehinde helt fri. Han kunne let udligne til 1-1, som var stillingen ved pausen, selvom Brøndby havde pænt med muligheder - og især optræk til muligheder - i resten af halvlegen.

Men det største problem for Brøndby i dag var, at de slet ikke kom ud på grønsværen efter pausen. Det gjorde hjemmeholdet til gengæld. De kom blæsende og Maxsø kom i problemer igen. Han tabte endnu en duel og så kunne Vito Hammershøi-Mistrati til sidst bringe Randers på 2-1.

Og minuttet efter kom Maxsø på bagkant i en duel og begik straffespark. Det tog Hammershøi-Mistrati sig af og han scorede sikkert.

Brøndby var fuldstændig rundt på gulvet, hvis de da overhovedet var at finde på banen. Det kaldte på en reaktion og den kom også. Brøndby kastede alt frem og skabte et hav af muligheder, men alle tilfældige bolde i feltet blev opsnappet af Randers-spillere. Det var virkelig sådan en dag for Brøndby.

Da de endelig fik bolden i nettet, var der offside. Og da en bravt kæmpende Hedlund fik tilkendt et straffespark, sparkede Uhre så skidt, at det var en nem redning for Carlgren. Det var i sandhed SÅDAN en dag.

Men Hedlund var en enmandshær. Han blev ved med at løbe dybt og forsøge at skabe noget. Indskiftede Rezan Corlu fandt ham med en fin bold i dybden og Hedlund sparkede selv og passerede Carlgren i målet. 

Men Randers scorede på alt, hvad de rørte ved. Og derfor lukkede indskiftede Tobias Klysner også kampen, da Randers efter at have forsvaret i en halv time pludselig kom frem til noget igen. Ganske symptomatisk for kampen, hvor Brøndby-defensiven virkelig kollapsede.

Det endte 4-2 til Randers og Brøndby skal nok fokusere mere på at holde andenpladsen end på guld, hvis dette er niveauet for de resterende fire kampe.




Deltag i diskussionen




  • Arenzano
  • Arenzano
    Betalende bruger
      2. maj 2021   

  • Øv - det var en kamp vi burde have vundet med alle de chancer. Meget skidt af Maxsø, Uhre og Bruus idag og hvordan kan Pavlovic ikke score? God kamp af Hedlund, hermansson og til dels Radosovic. Op på hesten igen og sejr på søndag.
    7 enige
     
    • @Arenzano Ja, enig. Vi må forsøge med en positiv tilgang til resten af sæsonen.

    Se 3 flere kommentarer

  • Fandens! Og surrealistisk, som Nanna skriver. Synes egentlig, at vi spiller en fin nok kamp i det store hele, men de personlige fejl bliver dyre. Sad midt i anden halvleg og følte, at 4-3 til os ikke var helt umuligt. Men desværre blev det ikke sådan...

  • Betalende bruger
      2. maj 2021   

  • Ha ha ha så troede man lige ..men nej man fik en kæmpe røvfuld af Randers der var klasser bedre og tak,til maxø og uhre for at pisse mesterskabschancen væk
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        2. maj 2021   

    • @NewY Ja, så håber du I kan slå AGF I morgen. Det skal du ikke være sikker på I kan selv om dommeren altid snyder jeres modstandere når de besøger jer i Parken.

  • Har ikke ord for hvor skuffende det her er, alt at spille for og så laver man sådan en kamp, det er simpelhen IKKE godt nok.
    1 enig

  • Vi har 7-8 kæmpe chancer, og 2 mål den fatter jeg bare ikke, og hvorfor sparke Uhre lige pludselig straffe ? troede vi spillede om guld og ikke topscore titel, var der andre der syntes Lindstrøm virkede hæmmet i dag, der var sq ikke rigtig fart over knægten og han tog en beslutning lidt for hurtigt
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @Vainio74 fuldstændig åndsvagt at Maxsø ikke sparke det straffe.
      2 enige
     
    • Knop
    • Knop   2. maj 2021   

    • @Vainio74 ligepludselig, Uhre har da scoret på to straffespark i denne sæson!

    Se 2 flere kommentarer

  • Det forsvarsspil de første 5 minutter efter pausen er en joke. Kan man levere sådan en gang elendigt makværk, bliver man ikke mester. Det var nonchalent, og det er utilgiveligt i den situation vi var i. Dårligere er de andre hold heller ikke, at de ikke bukker og takker for tilbuddet. At man ikke i det mindste kan få uafgjort mod et hold der intet har at spille for, er komplet til grin.

    Men i 85 minutter spillede vi jo en god kamp. Randers havde et kæmpe marginal i at Marxen ikke blev udvist i 1.halvleg, og derefter scorede de på samtlige chancer de skabte, men der peger pilen på os selv og den manglende coolness i forsvaret, som vi også så mod PSE.

    Absurd så store chancer vi brændte i den anden ende, specielt i slutningen af kampen.

    Nu skal vi håbe at AGF vinder over PSE, ellers kommer de faretruende tæt på.
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        2. maj 2021   

    • @Christian Brøndbyman fck ender over os når sæsonen er færdig ...bif taber hjemme mod fcm ude mod fck og sikkert ude mod agf

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Uka
    • Uka
      Betalende bruger
        2. maj 2021   

    • @Christian Brøndbyman meget enig. Må indrømme at selv i vores udmærkede 1 halvleg, bliver jeg lidt træt af den måde Bruus spiller wingback på.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • SSN
  • SSN
    Betalende bruger
      2. maj 2021   

  • Den mest ukoncentrerede indsats denne sæson.
    Maxsø, Uhre, Jobbe og Schwäbe er helt væk idag. Frendrup bør ikke afslutte uden for feltet.
    Hedlund var outstanding. Positivt at vi scorer på hjørne, skaber mange chancer og at Corlu gør et fint indhop.
    4 enige
     
    • @SSN du kan da ikke klandre Schwäbe for dårligt forsvarsspil

  • Som forventet hvergang Brøndby virkelig har noget at spille for...

    Maxsø, Uhre, Jobbe og Pavlovic bør virkelig kigge sig selv i spejlet efter denne kamp!!

    Eneste plus idag er fandme Hedlund..
    1 enig

  • Skævben
  • Skævben
    Betalende bruger
      2. maj 2021   

  • Vi har hele tiden vidst, at vi skulle have alle marginaler for at kompensere for en lidt svagere trup. Det havde vi så ikke i dag...
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Skævben Præcis. Og vi har jo haft marginalerne i grundspillet. Sådan nogle ting har det med at udligne sig. Vores evne til at skabe chancer er et stort plus vi kan tage med fra i dag.
      1 enig
     
    • @Skævben
      Bortset fra Marxens manglende udvisning, synes jeg ikke vi manglede marginaler i dag. Det var ganske simpelt mangel på kvalitet og en evne til at lukke af i forsvaret i pressede situationer. Randers må aldrig nogensinde score 2 mål på under 3 minutter lige når en halvleg er gået i gang.
      2 enige

    Se 4 flere kommentarer

  • Randers havde 7 skud i hele kampen vi havde 16, helt utroligt
    1 enig

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      2. maj 2021   

  • Schwabe var godt nok heller ikke til nytte - igen! Hvis Hermansen ikke er klar nu, så er han det nok heller ikke den 1 Juli.
    4 enige
     
    • MicFys
    • MicFys
      Betalende bruger
        2. maj 2021   

    • @Saesonkort Ja, han tøver igen ved målet til 2-1. Han kigger slet ikke på indlægget ind i feltet, han kan som målmand se bold og modstander bevægelser. Så må han ud i de lille felt og gøre sig bred.
      1 enig
     
    • @Saesonkort
      Enig. Det er måske ikke så meget han kan gøre i dag, men han redder bare ikke så meget for os. Og på deres andet mål på indlægget tror jeg Maxsø forventer at han kommer ud - men det skal man ikke forvente af Schwäbe. Jeg er ved at være meget træt af det.
      4 enige · 1 god kommentar
     
    • mp80
    • mp80   2. maj 2021   

    • @Saesonkort Endnu engang er du efter Schwäbe, det er klokkeklart Maxsø der koster dyrt i dag og ikke Schwäbe.

    Se 2 flere kommentarer

  • Bizar kamp. Vi scorer på hjørne, brænder straffe og lukker 4 kasser ind for første gang siden 2-4 kampen mod Sønderjyske i september 18.

  • Jeg forstår godt man ikke tager sin topscorer ud, men det viste sig at være en stor fejl at spille med Uhre. Han er meget meget slidt og han skal hviles...

    Suk, om kampen er der ikke så meget at sige. Den slags sker.

    Lidt mere mod fra Niels havde været på sin plads.
    Jeg ville have hvilket enten Jobbe eller Uhre (særligt fordi Hedlund i den grad er klar) men også givet Jung en pause.

    Vigen viser at han er bedst fra bænken, bare surt at Frendrup er så rystende dårlig.
    1 enig

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      2. maj 2021   

  • Det var vel en af vores bedste kampe i sæsonen, som så blev ødelagt at tre x Maxsø fejl. Vi spiller rigtig fint og skaber tonsvis af chancer. Der er tre andre spillere der fortjener en bemærkning:
    1) Vigen viste igen i dag, at han bare ikke er god nok til at starte inde.
    2) Hedlund med en fantastisk kamp, klart min MOTM.
    3) Corlu lavede et rigtig fint indhop og viste at han har nogle kvaliteter som vi godt kunne bruge.
    7 enige · 5 god kommentar

  • Bollespark til podcasten for at jinxe os.

    Spøj tilside, jeg er stadigvæk harm over den præstation holdet lagde ud med i anden halvleg. Vi ved der kan være udfald, men for satan da, det er ikke til at tilgive. At vi så skulle have scoret 6 mål, det er jeg ligeglad med når defensiven sejler.
     
    • @thorrium holdet spillet fint i 45 min.
      Gik ned med flaget pga. maxsø og Uhre

    Se 1 flere kommentarer

  • Det er hvad der sker når man kåre Maxsø som MOM efter hver kamp selvom der var andre som gjorde det bedre.
    Efter føringen gik Maxsø i stå og kostet 2-3 mål.
    Uhre kostet 2 idag.

    Smid Jobbe under kniven efter FCM kampen vis det ikke bliver til 3 point Der SKAL gives fuld gas på SØNDAG mod FCM!

  • Dette slutspil har jo dybest set været et langt mareridt. Men det er og blir et lille fodboldmirakel at vi overhovedet er hvor vi er nu. Måske det tætteste vi kommer på en DM titel i mange år. Til sommer skal rygraden jo formodentlig sælges til diverse lorteklubber og så er det forfra igen med et relativt lille budget, der formodentlig ikke tillader penistransfers der for alvor kan flytte noget. Det er satme tungt lige nu. Svært at se hvordan afstanden til FC klubberne i næste sæson skal blive mindre end den er nu. Du vinder ikke et DM uden at investere i holdet. Spændende om CV får lov til at hente kvalitet til sommer.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Skævben
    • Skævben
      Betalende bruger
        3. maj 2021   

    • @Kristianbs Enig, men hvis Maxsø, Vigen, Hermansson, Jung, Uhre/Jobbe forlader klubben, så må der være frigivet en del, som trods alt vil kunne give en nogenlunde habil trup. Den skal spilles sammen, og vi ender nok ikke igen i top 2-3, men der må være noget man kan bruge. Gå ikke ud fra at masterclass skal tage over for alle de spillere.

    Se 3 flere kommentarer

  • Vel den bedste offensive kamp i denne sæson, I hvert fald i forhold til at skabe chancer og med xg på 2,6 er to mål vel godkendt. Det er selvfølgelig svært at vinde kampen når det ellers så stabile forsvar lukker 4 mål ind
    4 enige · 1 god kommentar

  • Uka
  • Uka
    Betalende bruger
      2. maj 2021   

  • Ja, man behøver ikke at tage i Tivoli for at for at få en tur i rutschebanen, man kan bare være Brøndby fan. Så score vi på en dødbold og man sidder næsten med tårer i øjnene af glæde, og tænker den kører vi hjem. Også kommer der så en flok selvtilfredse ignoranter ud til anden halvleg og ødelægger alt på et par minutter. Godt jeg ikke skal gi karakter idag. Jeg er skuffet over indsatsen. Håber de rejser sig mod Fcm.
    2 enige · 1 god kommentar





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021