-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Brøndby eSport vandt suverænt eSuperligaens grundspil og de skal i dag forsøge at ride videre på denne bølge. De møder AaB eSport i kampen om en plads til torsdagens semifinaler. 3point.dk fangede Frederik "Fredberg" til en snak om aftenens kamp og hvordan de ser på styrkeforholdet.
- Det har været fire gode sæsoner. Vi har uden sammligning vel egentlig været det mest stabile hold over alle sæsonerne, og nu sikrede vi os en plads til finals igen i år ved at blive nummer et i ligaen. Så det kunne ikke være bedre.
- Vi skal passe på med ikke at falde i fælden, som vi gjorde sidste år mod Horsens. Vi undervurderede dem nok for meget og det gør vi ikke i år. Vi skal have respekt for vores modstandere og spiller vi så op til vores bedste, så skal vi nok vinde.
- Det ser for mange øjne måske lidt mærkeligt ud på pairet, at vi valgte AaB, men valget blev egentlig baseret på at vi aldrig har tabt til AaB og når man har så god en historik mod dem, så var det egentlig ret oplagt at vi valgte at matche up mod AaB.
- Det har selvfølgelig spillet lidt ind, at det er AaB's første gang ved finals og vi måske på det punkt har lidt mere rutine. Dog er setuppet lidt anderledes i år og rammerne er lidt mindre end de forgangne år i Forum, KB Hallen og Forum Horsens så det kommer nok ikke til at påvirke dem så meget som man kunne have forestillet sig.
- Jeg synes vores optakt til i aften har været meget god. Vi vandt grundspillet og nu vil vi forsøge at ride videre på den bølge i aften. Vi ved, at hvis vi spiller op til vores bedste så kan vi vinde, men underpræsterer vi, så er det farvel.
Brøndbys fans har også taget turen ud til aftenens kvartfinaler og Fredberg er enormt taknemlig for den store opbakning.
- Der er masser af Brøndby-fans derinde i studiet og vi er klart dem med den største fanbase her i eSuperligaen. Det betyder utroligt meget for os at de er mødt op og det er noget som løfter os rigtig meget. Det at høre og se de er her betyder meget for os.
Brøndby og AaB spiller kvartfinaler på TV3 Max klokken. 21.00.
Deltag i diskussionen