Fodbold live resultater




Brøndby henter Gavin Beavers

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 20 dage siden

Brøndby har onsdag aften bekræftet tilgangen af 19-årige Gavin Beavers, der er kommet til fra amerikanske Real Salt Lake. Her har den unge keeper allerede fået erfaring i MLS, ligesom han har spillet på flere amerikanske ungdomslandshold. Beavers har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2028 og tiltræder med øjeblikkelig virkning.

Om tilgangen til keepergruppen siger sportsdirektør Benjamin Schmedes:

- Vi er utrolig glade for at få Gavin Beavers til Brøndby IF. Gavin er en ung målmand med et stort potentiale og en imponerende karakter både på og uden for banen, og trods sin unge alder har han allerede vist sig frem og spillet på højt niveau i MLS og på ungdomslandsholdene. Han er stadig en ung keeper, men vi har lagt en god plan for ham, så han sammen med vores trænerteam og keeper-gruppe får de rigtige rammer og forudsætninger til at udvikle sig her i Brøndby IF.

Gavin Beavers får trøje nummer 13 og har første træningsdag fredag i indeværende uge.




Deltag i diskussionen




  • Uche
  • Uche   20 dage siden   

  • Er dette et signal om at det ikke er noget talent i masterclass, som kan bruges, eller er det en direkte erstatning for Thomas Mikkelsen.
     
    • @Uche En kombination af af Mikkelsen bliver 42 i år (og vel formodes at stoppe til sommer), at Ægidius ikke er vurderet god nok som reserve og next in line fra masterclass er for unge til at stå for presset / være gode nok - er mit bud.
      6 enige

    Se 3 flere kommentarer

  • Med Mikkelsens kontraktudløb 30 juni må BS vurderer at GB er klar som anden målmand nærmest fra dag 1..? eller hvad tænker I andre?
    1 enig
     
    • Lasse P
    • Lasse P
      Betalende bruger
        19 dage siden   

    • @Rasmus Stephansen Jeg tænker at det er rettidig omhu i forhold til at Mikkelsen agere 2. målmand frem til sommer, og så får Beaver den plads. Så har han små 6 måneder til at vænne sig til Danmark. Ægidius er nok færdig, og så kommer én fra MS (Sonne Schmidt?) op og er 3. målmand. Det giver mening i min verden.
      4 enige

    Se 6 flere kommentarer

  • Men er det ikke en for kort kontrakt, hvis han skal nå at spille for os og samtidig kunne sælges videre til en fin pris? Håber der er en klausul om forlængelse i kontrakten





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner