Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Brøndby Stadion
  • Brøndby IF

    Brøndby IF logo
  • 0 - 1
  • Vejle Boldklub logo

    Vejle Boldklub

 
...

Fodbold live resultater




Brøndby IF med kæmpe minus: Bevidste og nødvendige valg og investeringer

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 7 timer siden

Brøndby IF har torsdag sendt årsregnskab på gaden, og det er ikke just opløftende læsning. Til gengæld er det heller ikke helt uventet. Brøndby IF har præsenteret et underskud på 131 millioner kroner - det var forventet, at det ville ligge mellem -120 og -140 millioner kroner.

Perioden er 1. juli 2024 til 30. juni 2025 i dette regnskab.

Resultatet er naturligvis utilfredsstillende for Brøndby IF og skyldes forskellige investeringer, men også et misset europæisk ligaspil i 2024. 

- Et negativt resultat i den størrelsesorden er naturligvis ikke tilfredsstillende. Lad os bare kalde en spade for en spade. Når det er sagt, er hovedårsagen til resultatet en række af bevidste og nødvendige valg og investeringer, der styrker klubben på både kort og lang sigt. Valg og investeringer, der er afgørende for, at vi i det regnskabsår, vi er midt i nu, har mulighed for sorte tal på bundlinjen på trods af, vi ikke deltager i et europæisk ligaspil i efteråret 2025, siger Jan Bech Andersen til klubbens hjemmeside.

- Det er ingen hemmelighed, at vi de seneste år har øget vores spillerbudget og har investeret i holdet og truppen i jagten på sportslig succes. Sidste år valgte vi helt bevidst at fastholde vores spillertrup så vidt muligt. Det gjorde vi både med henblik på vores sportslige resultater, men også med henblik på spillernes udvikling og den værdistigning, det kan give, når vi beholder vores spillere længere og giver dem muligheden for at nå deres fulde potentiale i Brøndby. Den beslutning smitter negativt af på det årsregnskab, vi præsenterer i dag, men har til gengæld en positiv økonomisk indvirkning på det regnskabsår, vi nu er i fuld gang med.

Denne sommers spillersalg af blandt andre Yuito Suzuki, Mathias Kvistgaarden og Jacob Rasmussen vil først indgå i næste regnskab.

For regnskabsåret 2025/26 forventer Brøndby IF et resultat før skat i niveauet -40 millioner kroner til +20 millioner kroner.




Deltag i diskussionen




  • Det er simpelthen vildt, hvor lidt vi har fået ud af alle de penge.

    Brøndby må simpelthen være den dårligst drevne klub i Norden.

    For dælen vi bruger mange penge pr. Point vi får.
    2 enige
     
    • Rasmus Stephansen
    • Rasmus Stephansen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top gode
        25. september 2025   

    • @Bastiano Hvor let købt kan en kommentar blive, der er jo intet nyt, alt er som forudsagt, et underskud mellem 120-140 mio. kr. så det er faktisk meget troværdigt det der kommer fra bestyrelsen.
      5 enige · 2 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer
     
    • @Bastiano,

      Historisk set har BIF været ekstremt ringe drevet (men der er mange eksempler på klubber hvor det er værre - Fremad Amager, Frem, Lyngby).

      Der er først rigtigt ved at blive ryddet op i det nu, så der går nok stadig et eller to år før det vender.
      5 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Bastiano Jo Jo, men som der er blevet skrevet, indgår en del af salgene først i næste års regnskab.

    Se 4 flere kommentarer
     
    • Pirmin
    • Pirmin
      Betalende bruger
        25. september 2025   

    • @Bastiano Vi skal nok have med i ligningen, at de klubber fans og medier sammenligner os med, de har øget deres budget markant mere end os. Så pointene var nok blevet færre, hvis man ikke havde øget sine investeringer.
      Derudover er der mange der ikke skelner mellem investeringer og drift. Og som ikke tager den stigende værdi af vores aktiver med. Driften er bestemt rød i år, men hvis de melder et forventet resultat ud i det niveau, de har gjort, er der ikke driftsunderskud næste år.

    Se 1 flere kommentarer
     
    • LØK
    • LØK   28. september 2025   

    • @Bastiano Nu var vi millimeter fra at blive mestre ... Og vi tabte med kun 3-2 i Europa kval til en klub fra en stor liga der har købt spillere for 760 mio. i dette sommers vindue alene. Så ja, der er ikke sølvtøj, men det har været tæt på.
      Men ærlig talt, så blev Rom jo ikke bygget på en dag eller 18 måneder for den sags skyld. Det vi ser er investeringer i alle aspekter af klubben og resultaterne kommer jo ikke nødvendigvis fra dag 1. Jeg balancerer lidt på linen her fordi, jeg da som sådan er enig i at vi ikke endnu har set resultater der står mål med investeringerne. Men det er måske også en urealistisk forventning at have. GFH vil det her, og de fortsætter ufortrødent med at opgradere klubben, og har nu stillet deres eget hold i ledelsen af den sportslige sektor: Sportsdirektør, Teknisk direktør, trænerteam - det ser jo helt vanvittig godt og spændende ud.
      Så jeg er 100% fortrøstningsfuld mht at vi rykker os rigtig meget de næste 2 år. FCM og FCK rykker bare også voldsomt for tiden, så jeg tror ikke vi bare sådan lige giver dem baghjul. Men jeg tror at der bliver Bif, FCK og FCM og så alle de andre i dansk fodbold i langt mere udtalt grad end hidtil. Hvis ikke vi investerer nu bliver der kun to klubber i toppen.

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      25. september 2025   

  • Deprimerende læsning.
    Har stor tillid, og tålmodighed til GFH, men alligevel.
    1 enig

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      25. september 2025   

  • Det er vel som forventet. GFH har købt en klub, hvis koefficient ikke giver seedning, hvormed det sandsynlige udfald hver år vil være at man ikke når gruppespillet i Europa. Alligevel budgetterer man med det. Det kunne måske give mening, hvis GFH gjorde som Strasbourg og kørte med et kæmpe spillerbudget og de topspillere det giver adgang til. Men det gør de ikke og så er det naivt at budgettere med indtægter fra noget som statistisk set er urealistisk at opnå.

    Den anden vej til succes er at øge budgettet til et niveau, hvor man matcher eller overgår de rigeste klubber i ligaen, således at man med stor sandsynlighed vil kunne snuppe de mest attraktive pladser ift europæisk kval. Men GFH er milevidt fra at matche FCK og FCM, så det statistisk sandsynlige udfald i superligaen er 2-4 pladsen. Man sikre sig kval muligheden, men fordi det oftest sker via 3 eller 4 pladsen ryger vi hvert år ud til et bedre hold.

    Sidste vej til økonomisk balance er FCN modellen, hvor salg af unge talenter til astronomiske summer driver hele butikken. Her har Brøndby og GFH forbedret sig, men der skal langt mere til før det kan bære klubben.

    Så jeg kan ikke forstå at underskuddet og udfaldet kan komme bag på GFH eller nogen andre.
    2 enige
     
    • @del Piero den positive vinkel er omvendt at vi både sidste år og i år faktisk er relativt tæt på et gruppespil. Gruppespillet i sig selv vil selvfølgelig ikke redde økonomien, men det kan blive startskuddet. Det tog også FCM nogle forsøg at knække koden, men så knækkede de den også.

      En anden kode vi skal knække er ift MC. Jeg har ikke tallene men jeg vil tro vi forsat er blandt de ringeste ift at få værdi ud af MC. FCM viser også vejen her mig bekendt.

      Jeg tror bestemt ikke GFH er overrasket. Det ville chokere mig hvis de er
      4 enige · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

  • Jeg glæder mig til at læse regnskabet for at se om man bare kan nogenlunde regne ud hvor alle de penge bliver brugt.

    Antal ansatte (sikkert for mange), kvindefodbolden(klart en minus forretning, men hvor meget?) og dyre lønninger til subpar (langt dyrere end deres performance) spillere (Pentz, Wass, Klaiber kommer i tanke) kan jeg formode er en del af fortællingen. Tror vi nærmere os personale omkostninger på 200 millioner om året. Det afspejler vores trup ingenlunde -så et eller andet sted må der kunne spares.
    2 enige

---

  • Rasmus Stephansen
  • Rasmus Stephansen
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top gode
      25. september 2025   

  • Årsrapporten der landede her til formiddag er helt som det på troværdig vis er forudsagt af bestyrelsen, klubben kommer ud med et underskud på mellem 120-140 mio. kr realiseret i et underskud på ca. 131 mio. kr.

    Det er dog usundt og ikke holdbart i længden med et underskud i denne vægtklasse, ingen tvivl om det, der skal ske forbedringer i driften, dog skal man se resultatet i lyset af at det sker på baggrund af nogle bevidste og strategiske valg, var underskuddet fremkommet grundet væsentlige forringelser i klubbens primære indtægter eller uforudsete tabsgivende aktiviteter ville der være større grund til at blive bekymret.

    Lad os se på hvordan det går med udviklingen klubbens toplinje, de væsentligste indtægtskilder som er:

    Entre & tv og præmieindtægter, som udviser en vækst på ca. 8%

    Indtægter fra partnere & sponsorer, som udviser en vækst på ca. 8 %

    F&B - som udviser en vækst på ca. 8 %

    Merchandise - som udviser en vækst på over 55 %

    Det er ganske fornuftige vækstrater som hvis man sammenligner med C 25 selskaberne der i snit vækster mellem 3-7 % pro anno, Novo springer skalaen med vækstrater på det noget nær det dobbelte.

    Jeg noterer mig at klubben har tilgodehavender for hele 68 mio. Kr. fra salg, tjenesteydelser osv.

    Brøndby er altså et selskab med en positiv udvikling i sine primære indtægtskilder, en trend som peger i den rigtige retning, dog er Brøndby som de fleste andre fodboldklubber stærkt afhængig af kommende transferindtægter, en forretningsmæssig forudsætning som ikke vil ændre sig med mindre klubben opnår større entre & tv og præmieindtægter.
    3 enige · 4 god kommentar
     
    • Kenneth
    • Kenneth
      Betalende bruger
        25. september 2025   

    • @Rasmus Stephansen
      Hvilken tal har du brug til dine udregninger ?

      Hvis man tager rene tal fra sidste sæson (23/24) ser det i hvert fald ikke ud som dine tal. (med rene tal mener jeg 18 måneders årsrapport minus første halvårsregnskab i den periode)

      Entre & tv og præmieindtægter -2% (88.4446/86.250)
      Sponsorer + 5% (85.950/90.455)
      F&B og arrangementer -6% (38.276/35.840)
      Merchandise + 43% (29.773/42.475)

      Lige som med udgifterne er det svært at vide hvor meget af Sponsor indtægterne skyldes at kvinderne er rykket over.

      Og det er ikke nok at have 5,7% i indtægts stigning når udgifterne stiger med 7,6%

    Se 4 flere kommentarer
     
    • @Rasmus Stephansen stærkt indlæg! Stor ros for at en fed og alternativ perspektivering

  • Kepgar
  • Kepgar   25. september 2025   

  • Ikke just opmuntrende læsning, men det er hvad der sker når en klub/forretning bliver drevet af amatører uden nogen form for struktur, eller forretningsmodel.

    Det virker dog som om at BS er i gang med at tag hånd om problemet. Om han kan rykke denne denne klub som har været drevet som fremad Amar i næsten hele dens eksistens bliver svært at forudse.
     
    • Kenneth
    • Kenneth
      Betalende bruger
        25. september 2025   

    • @Kepgar
      hvad mener du med de ikke har en forretningsmodel ?

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Rasmus Stephansen
    • Rasmus Stephansen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top gode
        25. september 2025   

    • @Kepgar BS har intet med forretningsmodellen at gøre, han opererer i den sportslige sektor, det noget helt andet..........

    Se 1 flere kommentarer

  • Det der vel er mest bekymrende er at man selv med alle salgene her i sommers, stadigvæk kan vente et underskud i næste regnskabsår.
    Det må jo betyde at Brøndby på en eller anden måde bruger langt flere penge end de genererer og kun kan holde os flydende (være med til at spille der hvor at det er sjovt) ved hjælp at 'lånte' penge som først hang på Kasi Jesper, så Jan Bech og nu på GFH.
    2 enige
     
    • @Bornholms_Granit

      Lad os se, om vi ender med et minus. Noget kæmpe plus bliver det dog med sikkerhed ikke.

      Men nævn en fodboldklub, som ikke er afhængig af salg? Det er vel de fleste ikke legetøjsklubber, der står i den situation.

      Så vi skal vel bare kunme sælge spillere for omkring det samme hvert år eller komme i Europa, så ser økonomien vel ikke værre ud end andre klubber.

      Det er så også et ret stort bare, men det er ret så simpelt.

      Omvendt, kan man også sige, vi ser bestemt konkurrencedygtige ud i forhold til top 3, trods de mange salg.

      Vi balancerer på et knivsæg, utvivlsomt. Kan vi break even næste år ish og komme i top 3 og muligvis europa. Så kan vi begynde at bygge på, ligesom bønderne fra Herning.

      En forlængelse af Nartey og et gennembrud(plus forlængelse) af Armbæk ville da lune
      1 god kommentar

  • Betalende bruger
      25. september 2025   

  • et regnskab helt som forventet og der er vist ikke mange herinde der læser artiklen inden de ryger til tasterne …. JBA forklarer ganske fint hvorfor tingene er som de er ….jeg er helt rolig og stoler 110% på ejerne , men jeg er jo selvfølgelig ikke økonomidirektør som jeg kan forstå mange af jer herinde er

---

  • Betalende bruger
      25. september 2025   

  • For lige minde alle om at når brugere herinde mener ledelsen i Brøndby ønsker pyro og ligefrem nærmest ønsker det

    Så synes jeg I skal gå ind læse artikler og andet fra ledelsen

    Her en af disse og ikke kun det man har også lavet afstemning i blandt FANS hvor flere ikke ønsker pyro end omvendt det siger en del det er endda fans ikke ledelsen:

    https://bold.dk/fodbold/nyheder/brondby-klar-med-karantaener-pyro-syndere-skal-findes
     
    • @bif fan for evigt 1) ingen har skrevet nogen steder, at ledelsen ønsker pyro. Link gerne til hvem der har skrevet det eller stop dine virkelighedsfjerne løgne.

      2) Kan du linke til den afstemning og hvilke fans der har svaret på den? For jeg tænker umiddelbart ikke, at det er majoriteten af sydsiden og dem der tager på udebane, der har responderet. Eller er det endnu en udokumenteret løgn du kommer med?

      3) Har du ikke netop angrebet mig fordi, at du ikke mener, at jeg holder mig til debattens emne? Hvad har din anti-pyro agenda at gøre i en debat omkring klubbens regnskab? Har du ikke nogle yousee-abonnementer du skal forsøge at sælge til folk herinde som et ''gratis produkt''?

    Se 4 flere kommentarer

  • Regnskabet var lige så elendigt som forventet. Det virker til GFH har sat sig mellem to stole. Der er brugt adskillige millioner på at rykke os sportsligt, men det er stadig for lidt ift at kunne matche FCM og FCK eller slå de hold vi møder i playoff.
    Positivt at der er investeret i fanzoner, det kan øge indtægterne på kampdage.
    De ekstra indtægter er bare peanuts ift de forøgede lønudgifter til spillerne.
    Det ligner desværre en negativ spiral, men jeg håber at jeg tager fejl.
     
    • Betalende bruger
        25. september 2025   

    • @Studenterbrød nej det virker som om ledelsen har fuldstændig styr på hvad de laver, til gengæld virker det som om at du ligesom de fleste andre herinde kun har læst overskrifter …JBA forklarer meget fint hvad der foregår

    Se 3 flere kommentarer

  • TACKLER
  • TACKLER
    Betalende bruger
      26. september 2025   

  • Stærkt argument omkring fastholdelse af spillere = værdistigning. Når man ved at Kvistgaarden gik på en 2025 udløst frikøbsklausul. Så dygtige forretningsmænd er svære at hamle op med..

  • #1964
  • #1964   26. september 2025   

  • Forklar lige en almindelig dansker hvordan vi kan lave så stort et underskud - punktform eller overskrifter er helt fint.

    Har vi investeret tungt i vores infrastruktur i form af parkeringspladser, træningsfaciliter, opgradering af banerne/boderne/højtaleranlæg/lounger osv. ?
    Sådan helt lavpraktisk, har vi investeret i aktiver som vi kan forvente repræsenterer en faktisk værdi? Eller er vores omkostninger bundet op i sign on fees, lønninger og køb af spillere, hvor værdien er lidt mere variabel ift. om de slår til eller ej.

    Jeg forstår præmissen med at der er loft over hvad man kan tjene i SL i form af placerings- og tv penge, så det ekstra boost skal komme fra europa eller spillersalg. Jeg læser at vores kommercielle område vokser støt, så vores overforbrug må 'jo' stamme fra spillerkøb/lønninger og infrastruktur?

    Jeg tror personligt på at vi ser Brøndby lave fine salg hvert transfervindue. Vinduet i sommers var ekstraordinært, men vi har nogle gode emner som kan afvikles til vinter eller sommer igen, som jo vil nedbringe underskuddet. Her tænker jeg især på Nartey, Bundgaard og/eller Ambæk. Jeg siger Ambæk fordi drengen er 17 år, har en pissefed indstilling og speed/teknik og målnæse. Det gør mig lidt fortrøstningsfuld ift. fremtidige indtægter. Men jeg er også lidt urolig qua de her giga store underskud... det virker ulogisk, så kan en venlig sjæl lige give mig ro i sindet og forklare hvad jeg ikke forstår :)

---

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      28. september 2025   

  • Ser faktisk gerne at vi ekspanderer hvad vores spillerlønninger angår.
    Specielt skal det gøres mere attraktivt for vores unge spillere, at jagte gennembruddet hos os.
    Sporere efter Schwartau og Bischoff salgene, viser et par klare skrækeksempler.
    Money talks og hvis vi skal kunne holde længere på vores bedste spillere og tiltrække kvalitet udefra, så skal der skrues yderligere op for budgettet.
    Spørgsmålet er så om vi har den fornødne risikovillighed i vores nuværende position.





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner