Fodbold live resultater




Brøndby led hård skæbne mod AaB

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 14. april 2022

Torsdag aften var det tid til påskebold på Brøndby Stadion, og det var et Brøndby-hold, der søgte oprejsning efter tre nederlag på stribe.

Et af dem var faldet mod aftenens modstander fra AaB i Aalborg, så det var også et Brøndby-mandskab, der havde revanche til gode. Til gengæld var både Josip Radosevic og Henrik Heggheim i karantæne, så trænerteamet rystede posen og startede i en 4-3-3, hvor der blandt andre var blevet plads til Christian Cappis.

Hjemmeholdet startede som lyn og torden og det gode spil fortsatte faktisk langt størstedelen af første halvleg. Det var klart de bedste 45 minutter, Brøndby har spillet i 2022, men som bekendt vinder man ikke fodboldkampe, når man ikke kan score mål - og det slider Brøndby virkelig med i øjeblikket.

Mathias Kvistgaarden fik sin første startplads i Superligaen og han leverede sammen med resten af det blå/gule mandskab en energifyldt halvleg med godt genpres og mange gode angrebsåbninger. 

Både Andreas Bruus og Blas Riveros fandt gode positioner og fik smækket g​​ode indlæg i feltet, men der manglede en spiller med dræberinstinkt i boksen. Simon Hedlund havde også et par forsøg, hvor han fik testet landsmanden Jacob Rinne i AaB-målet, men keeperen trak det længste strå i de dueller.

Til gengæld trak Mads Hermansen det korteste strå, da AaB for en sjælden gangs skyld fik sat et godt angreb sammen. En bold blev spillet i dybden til Kasper Kusk og Hermansen kom for sent ud. Kusk fik prikket bolden og lod benet hænge. Der var berøring, omend det ikke var meget, og dommer Mikkel Redder pegede på pletten.

Louka Prip gjorde igen det onde ved Brøndby, da han scorede på straffesparket. Hjemmeholdet skabte fint med muligheder til at få udlignet inden pausen, men der manglede igen en dræber i boksen, så derfor var det AaB der, stik imod spil og chancer, kunne gå til pause med en føring.

AaB kom bedre ud ​​og stå i anden halvleg. De fik lukket mellemrummene bedre, men offensivt var det stadig hjemmeholdet, der stod for det hele.

Desværre var det bare sange sang som inden pausen. Der manglede en dræber i feltet, som kunne sparke indlæggene i kassen. Brøndby forsøgte at smide den store targetman Andrija Pavlovic på banen, men selvom han er stor, gjorde han ikke den store nytte. Tværtimod stod han flere gange offside og dermed blev brodden taget af det pres, som hjemmeh​​oldet forsøgte at lægge.

Hermansen blev ikke udfordret i anden halvleg, men det hele løb ud i sandet for Brøndby til sidst. De blå/gule led en hård skæbne i en kamp, som spillemæssigt er det bedste Niels Frederiksens mandskab har præsteret i 2022. Men facit ved slutfløjtet var 1-0 til gæsterne fra AaB.




Deltag i diskussionen




  • Bjarke
  • Bjarke   14. april 2022   

  • Lille forudsigelse herfra. Vi får maks 4 point i resten af sæsonen
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Welkro
    • Welkro   14. april 2022   

    • @Bjarke lige af nysgerrighed.. Hvilke kampe regner du med at få point i??
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Bjarke LUK og SMUT
      1 enig

    Se 4 flere kommentarer

  • Hader denne sportsgren
    1 god kommentar

  • Man ved jo efterhånden ikke hvad man skal sige.

    Forsvaret sjusker, backs står stille, midtbanen er smal og er tydeligvis uvenner med angrebet.

    Det er meget muligt vi mangler en der kan lave mål, men hvem i alverden skal stå for assists?

    Hvad mon vi kan få Jobbe og Uhre for...?
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        14. april 2022   

    • @Bastiano Backs står stille?? -du har simpelthen ikke set kampen!
      15 enige · 6 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @Bastiano tror ikke vi så samme kamp. Vi spiller en pisse god kamp, og dominerer det meste af kampen. Der mangler bare en som putter bolden i nettet.
      16 enige · 6 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Bastiano hvilken kamp så du? vi var uheldige!

    Se 1 flere kommentarer

  • Betryggende at vi viser vi KAN skabe chancer.
    Kvistgaarden gjorde det godt. Han bør starte i parken.
    Knapt så betryggende vores manglende skarphed. Især Divkovic og Hedlund.
    Pavlovic... nøj hvor var han ringe.
    9 enige · 2 god kommentar
     
    • @Marc Johnson Jeg er meget enig mht. chancer! Jeg synes dog, at Divkovic gør det godt i pres, laver de rigtige løb til chancerne - men mangler bare skarpheden på chancerne. Tror faktisk (ved det ikke), at han har flere afslutninger end Kvistgaarden. Men nøøøøøj vi mangler en angriber med mål i støvlerne. Hedlund har enkelte mega gode aktioner, men dobbelt så mange tåbelige beslutninger. Virkeligt frustrerende. Og Pavlovic er simpelthen bare ikke god nok. Men vil hæfte mig ved, at vi i dag skaber masser af chancer, og så synes jeg, at de i dag kæmper 100% (trods alt…)
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Marc Johnson enig pavlo kom kun ind pga. sin luftstyrke havde nu heller set Alves på toppen de sidste 10 min
      2 enige

---

  • Joblar
  • Joblar   14. april 2022   

  • Vel første gang vi i sæsonen dominere en kamp fra start til slut, men altså den offensiv det er godt nok frustrerende……. 24 skud og kun 3 inden for rammen, det fortæller lidt om den manglende kvalitet der er oppe foran….desværre er vi ved at have pisset Europa væk, godt nok en skam.
    6 enige · 4 god kommentar

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      14. april 2022   

  • Vælger at glæde mig over det klart bedre spil og udtryk!

    MOM står mellem Bruus og Bell, Riveros og Divkovic skal også nævnes!

    Pavlovic: Offside offside offside...gider ikke se på ham mere...
    Greve: Usynlig...

    Håber vi har fået troen og spilleglæden lidt tilbage, og begynder at få lidt point!

    CV og NF skal ingen steder!
    11 enige · 3 god kommentar
     
    • @19Magic64 Så sandt så sandt!!! Vi har set den samme kamp:)
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @19Magic64 Pavlovic rör bolden 4 gange, er offside 3 gange og taber 3 ud af 3 hovedstöds dueller. Jeg tror der render serie spillere rundt som kunne göre det bedre. Jeg selv er 43 aar spillede serie 6 tilbage i 99 og jeg kan i dag levere bedre end pavlovic.

      Greve bliver Aldrig en succes, han kan Intet.

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @19Magic64 Greve skal bare videre så heller give singh chancen i en kamp som denne
      1 enig

  • A team
  • A team   14. april 2022   

  • Bedste første halvleg længe set, Niels Frederiksen nye opstilling får ikke som belønnet.

    Midtbanen med Slimane og Bell så godt ud, men vores evige problem angrebet er bare ikke skarpe nok.

    Pavlovic er igen en katestrofe konstant offside

    Kvistgaarden kan være sin indsat bekendt med hans energi, men mangler kvalitet til at få scoret, håber den kommer, men det er nu han skal vise at han skal satset på.

    Vores angreb mangler ganske enkelt kvalitet, forsvaret stod godt og Alves korte indhop så fint ud. Glædeligt at se Blas tilbage igen som vi kender ham
    7 enige · 4 god kommentar

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      14. april 2022   

  • Vel også bedste vi har set fra Kvistgaarden! Glæder mig til at se mere fra ham i fremtiden, ligner en ny darling..
    2 enige
     
    • A team
    • A team   14. april 2022   

    • @19Magic64 skal vi ikke lige lade ham score nogen kasser inden vi gør ham til darling, han mangler at få scoret.

      Men kommer med en masse fed energi, og det bør give ham genvalg mandag. Lad os håbe du får ret.
      3 enige · 3 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • A team
    • A team   14. april 2022   

     
    • Solz
    • Solz   14. april 2022   

    • @19Magic64 Jeg kan godt lide Kvistgaarden og tror faktisk også på ham på sigt, men han skal altså score i dag. Vi må se hvordan han leverer over tid, men selvfølgelig er konkurrencen i angrebet ikke overvældende.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • Welkro
    • Welkro   14. april 2022   

    • @19Magic64 det kræver så at vi smider en forlængelse efter ham. Han har udløb næste år, og vi burde prioritere at få en forlængelse på plads nu. Han burde være klar i startopstillingen om en halv til en hel sæson.
      1 enig

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      14. april 2022   

  • Stor ros til Niels Frederiksen for at ryste posen. Den 3-back-kæde skulle være økset inden sæsonstart, men bedre sent end aldrig. Hedlund er simpelthen ikke god nok til Brøndby på bolden eller i afslutningerne. Find en anden 10’er og prøv igen!

    Og Pavlovic, han skal sendes med det første tog fra Vestegnen til Østerbro.
    11 enige · 4 god kommentar
     
    • Joblar
    • Joblar   14. april 2022   

    • @Saesonkort helt enig Hedlund er og har været en skandale hele sæsonen, håber ikke vi ser ham og Pavlo mere denne sæson. Og så er Greve desværre igen en skygge af sig selv, han render simpelhen og gemmer sig, sætter intet i gang offensivt, virkelig skuffende.
      3 enige

  • Mange opløftende ting at tage med sig fra idag, på nær resultatet. Bell spillede endelig en god og solid kamp, vi dominerede på flere parametre og havde fortjent mere.. Lad os nu stikke en kæp i fck's guldhåb!
    7 enige · 2 god kommentar

  • Alt det her skyldes 1 person og han bliver kaldt CV…. Hvor er det vildt… alt det kvalitet han har solgt vs alt det lort han har indkøbt!!! Det er jo en joke hvis han skulle være en DK’s bedste sportschef….
    Håber snart hans position bliver taget op i ledelsen!!! Kæft jeg er træt af at se så ringe indkøb, vi er det eneste top6 hold uden en kvalitetsangriber… Pinligt!! Der burde kraftedme være penge til topspillere efter vi har fået penge ind og Europa og burde være til mere end dem CV har købt….
    Hvor er jeg vred!!!…
    6 enige · 4 god kommentar
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        14. april 2022   

    • @Anders77, CV er ledelsen! Han rapporterer til Bestyrelsen.
      2 god kommentar

  • Solz
  • Solz   14. april 2022   

  • Det var faktisk en fantastisk oplevelse at se os spille fodbold igen. Lang tid siden vi i den grad har prøvet at skabe kampene på den måde og genpres var endelig igen for alvor en markant factor i vores spil.

    Vi var absolut ikke heldige, men hvor er det tydeligt, hvor vigtigt det er at have en ægte målscorertype. Vi var pisse heldige med Uhres gennembrud, da vi solgte Wilczek, da ingen kunne have forudset at Uhre skulle blive så fantastisk en angriber. Ikke flere af den slags sats, tak! Fint at have stategi og være mådeholdende og det hele, men ikke fint at overlade skæbnen til held og tilfældigheder. Det blev dyrt med den manglende kvalitet i front - alt for dyrt!

    Bortset fra de stadig manglende scoringer, så var det en stærk indsats og mentalitet, og især rart at se os spille underholdende igen.
    8 enige · 3 god kommentar
     
    • Joblar
    • Joblar   14. april 2022   

    • @Solz helt enig, det her nederlag lever jeg med, fordi som du skriver der var rigtig mange ting i spillet der mindede mig om det Brøndby jeg mener vi skal være, målene skal nok komme hvis vi fortsætter som i dag.
      5 enige · 2 god kommentar

---

  • mp80
  • mp80   14. april 2022   

  • Der er både ros og ris til NF, flot spil og masser af muligheder i en kamp man bør vinde 10 ud af 10, når man ser på spillet over de 90 min.

    Hedlund bør være fortid, han er så ekstrem uskarp og fungere bare ikke uden en som Uhre til at løbe fra modstanderne.

    Hvorfor spilde mere tid på Pavlovic? Kæmpe fejl at hente ham og så på en meget lang aftale. Giv pladsen på bænken til Schwartau, han er i top form og virker som fremtidens løsning.

    Kvistgaarden gør det langt hen af vejen godt, skal bare have mere tillid og spille fast, så kommer der mål på den konto.

    Endelig skiftede NF system og det burde have givet 3 point, håber man holder fast i ændringen.

    Dog bekymrende at de dyre spillere man har hentet ikke bruges og nok ender som fejl indkøb. Spillere som ifølge CV skulle kunne gå direkte ind og styrke holdet.

    Fortsætter stimen af nederlag er det helt fair at se på om der ikke skal nye øjne på træner bænken. Om det er NF, Retov eller nogle af de andre må ledelsen vurdere.
    1 enig
     
    • Joblar
    • Joblar   14. april 2022   

    • @mp80 omkring Pavlo er jeg enig det er et kæmpe fejlkøb, og han skal væk til sommer, hvis vi skal have en type som ham i truppen må det være Salec.
      1 enig

  • Virkelig flot kamp, specielt 1.halvleg, hvor NF rammer helt plet rent taktisk. Det var et meget flot udtryk, men adskillige gode præstationer.
    I 2.halvleg stiller Aab sig helt ned, og så bliver det svært, men vi dominerer dem kraftigt halvlegen igennem.

    Jeg hæftet mig ved at vi er på rette vej. Stemningen på stadion synes jeg egentlig også afspejlede dette. Vi skal bare fortsætte i samme spor, så skal det nok vende.
    7 enige · 2 god kommentar

  • ZnapZ
  • ZnapZ
    Betalende bruger
      14. april 2022   

  • Så er vi ved at være der i min objektive mening. Vi spillede flot og med flot presspil.
    Alves spillede meget flot offensivt. Smid Hegg til venstre for Max. Spil div-hed-kvistgaarden på top.
    Næste pointe er at prøve kvist på midtbanen/Evt. for Hedlund i sidste 10 min.
    Men god kamp. Skuffende resultat. Men på mandag er også vigtigere. Kan leve med god kamp-> nederlag i dag og ligeglad-> sejr mandag.
    Glæder mig til mandag. Og en ny kamp.
    1 enig
     
    • @ZnapZ - enig presspillet sad i skabet, det var sjældent vi blev overspille. Nu skal vi have fundet målene. At Hedlund spiller dårligt, kan jeg ikke genkende i givet fald spillede Divkovits og Kvistgaarden også dårligt. Jeg ser Hedlund sammen med Bruus som de to der skaber flest chancer
      4 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      14. april 2022   

  • Åh til helvede, det er en af de kampe som ikke giver os retfædighed, spec i 1. halvleg, fortæller hvad jeg synes og mener Brøndby er, i modsætning til slapheden i sidste kamp, der er ingen som ikke har vist niveau, nogen mere end andre, men alle bestod , synes jeg. Men lad os nu fighte for 4. pladsen , optimalt nr 3, men Silkeborg er pt DK’s bedst spillende hold iog NF bør kigge på deres kamp mod fck, dd og cv skal senere leve op til ikke at være vores svar på tulip
    2 enige · 1 god kommentar

---

  • Welkro
  • Welkro   14. april 2022   

  • Vi er efterhånden dårlige på sådan en helt meme-agtig måde i slutspillet. Altså resultatmæssigt.

    Spillet var bedre,men det betyder ikke det store i et slutspil hvor resultaterne gælder og vi kun møder direkte konkurrenter.
    Det er skræmmende at vi kan sige at vi spillede den bedste halvleg længe mod AaB, og så alligevel score 0 mål og tabe (igen-igen).

    Fedt at vi spillede med 4 i bagkæden. Ærgerligt at vi så har brugt 7.5 millioner til 4-5 valget i Alves til en plads i midterforsvaret.
    1 enig

  • Joblar
  • Joblar   14. april 2022   

  • Nogen der ved hvor mange der var på stadion, det så godt nok tomt ud på TV ?
     
    • @Joblar der var 14.192 så vidt jeg husker. Den som vandt gættekonkurrencen på stadion gættede 14.200 :-)

    Se 1 flere kommentarer

  • De første 60 min. er de bedst spillede 60 min. jeg har set BIF spille i lang, lang tid. Udover en angriber som mangler til at putte bolden i kassen spiller vi rigtig godt. Backs løber godt med, Bell, Bruus, Blas og Anis spiller jo decideret fremragende. Jeg tror ikke på at sidstnævnte er her mere end et par måneder mere. Hans bundniveau er voldsomt hævet, siden sidste halvår og han har fået hår på brystet. Selvom det blev et nederlag var det en fornøjelse at se hele første halvleg. Det var alle sæsonkort kronerne værd! Pisse ærgerligt vi mangler en bomber. Vi har været så privilegeret af at have pukki, Kamil og Uhre. Det er første gang i en evighed vi ikke har en “ægte” målscorer :-(
    6 enige · 1 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        14. april 2022   

    • @Brøndbystrand - Meget enig. Men husk hvor uheldig Pukki var i starten. Det var altid stolpe-ud. Men da han så fik hul på bylden, var det fede tider.
      Jeg synes Hedlund og Kvistgården allerede viser et godt blik for hinanden. Og Divkovic byder sig rigtig godt til.
      Det klædte de 3 i front, at have hinanden at lege med.
      Det er dette niveau og denne spillestil jeg synes vi skal bygge videre på.
      Nu mangler vi bare det sidste slutprodukt.
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        14. april 2022   

    • Slettet. Dobbelt opslag

  • Så ufortjent, dejligt at se Alves på banen SKAL starte inde istedet for rosted!
    KOM IGEN BOYS vi vender skuden mod rotterne og kommer STÆRKT IGEN!!!!!!!!
    1 enig

---

  • Virkelig god kamp af BIF. Med lidt held og selvtillid havde vi også vundet denne kamp.

    Joe Bell. Du gør det sgu godt. Jeg savnede på ingen måder Rado.

    Vores backer var også rigtig godt med offensivt. Meget positivt overrasket, når nu vi spillede med en mere flad 4-kæde.

    Anis tryller som vi kender ham og det er kun lige det sidste der mangler. Cappis også med en meget fornuftig præstation.

    Kvistgaarden, Divkovic og Hedlund kombinerer faktisk rigtig godt sammen. Det går så 100% i stykker da Pavlovic kommer på banen.... shit, ham gider keg ikke glo på længere. Björk og Salech fremfor Pavlovic anytime.

    Tak til NF for at spille med denne formation. Det var opløftende at se. Den forsvarsspiller som bliver vekslet til en midtbane-mand gør godt. Mod fck er 3-5-2 nok ikke helt dumt, men fremadrettet har denne formation min stemme.

    PS: TAK fordi I kæmpede så bravt, drenge. Det hjælper en hel del på det irriterende nederlag.
    7 enige · 5 god kommentar

  • Tja man skal vel være inkarnerede bif fan for at se det urimelige i det nederlag, alle andre aviser siger at Aab bare var kyniske og at brøndby reelt ikke kom til chancer …uanset hvad har vi tabt 4 i streg og en ydmygende 6 plads er i sigte ….bare ikke godt nok og CV ufattelige inkompetente indkøbsstrategi har skylden !!
     
    • @Brøndby 1964 IF
      Du har vist ikke set kampen - og du har helt sikkert ikke læst avisernes artikler om kampen :-D
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Brøndby 1964 IF
      Prøv at (gen-) se Onside:AaB træner og spillere er ikke enige med dig
      1 god kommentar
     
    • Slettet - dobbelt indlæg

  • Tja man skal vel være inkarnerede bif fan for at se det urimelige i det nederlag, alle andre aviser siger at Aab bare var kyniske og at brøndby reelt ikke kom til chancer …uanset hvad har vi tabt 4 i streg og en ydmygende 6 plads er i sigte ….bare ikke godt nok og CV ufattelige inkompetente indkøbsstrategi har skylden !!
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        15. april 2022   

    • @Brøndby 1964 IF - Tja, hvis man ikke scorer på sine chancer, er det fair nok ikke at vinde.
      Men at sige at Brøndby ikke kom til chance, er noget vås. De var bare ikke gode nok til at få den ind.

      Jeg har også svært ved at kalde AaB for kyniske. De har et straffespark og een reel chance, som Kusk skyder langt over.
      At vinde på et straffespark, vil jeg ikke definere som kynisme.
      2 enige

  • P.s marc johnson ….ja ja jeg skal sove med den om natten

---

  • P.s marc johnson ….ja ja jeg skal sove med den om natten

  • Betalende bruger
      15. april 2022   

  • Enten er Brøndby-fans meget religiøse, eller også meget troløse i modgang: Kun lidt over 14.000 på stadion i går, pinligt - ca. 9.000 færre end mod AGF for ca. 1 måned siden. Ps. Jeg var der. Denne gang er det os (fansene), der skal undskylde overfor spillerne - alt for sløvt fremmøde!

  • Dall
  • Dall   15. april 2022   


  • Dall
  • Dall   15. april 2022   


---

  • Dall
  • Dall   15. april 2022   


  • Dall
  • Dall   15. april 2022   


  • Dall
  • Dall   15. april 2022   






Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner