• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Læste denne artikel et sted, og synes den var så god at jeg ønsker dele den med jer der ikke har haft mulighed for at læse den, for mig siger den ALT.

Brøndby-legenden John Ranum fortæller om sit lange liv i klubben, om Alexander Zornigers indflydelse på Brøndby og om en forsvarsspillers utrolige udvikling. 

bold.dk er klar med en ny udgave af '10 hurtige', hvor spillere, trænere og andre fodboldpersonligheder får ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Denne gang har vi talt med Brøndby-koryfæet John Ranum, som for nyligt stoppede i klubben efter 41 år med fokus på talentarbejde.

Ranum er noget af en Brøndby-legende og kommer her ind på flere af de oplevelser, han har haft i klubben.

Han fortæller blandt andet om Alexander Zornigers gode aftryk på klubben trods manglende tiltro til klubbens talenter, og han fortæller også om en forsvarsspiller, som med den rette indstilling er nået længere end ventet.

Hvem er de største talent, du har arbejdet med i Brøndby? 

- Ingen nævnt ingen glemt.

- Jeg har arbejdet sammen med 26 A-landsholdsspillere, og det er svært at fremhæve nogle frem for andre. 

- Tiderne skifter desuden, så jeg har arbejdet med dem på forskellige måder, og de spiller jo også forskellige positioner, og det er svært at sammenligne forsvarsspillere med midtbanespillere og angribere.

- Jeg er stolt af og føler mig priviligeret over at have arbejde med så mange dygtige spillere, siger Ranum til bold.dk. 

Hvem er i dine øjne den bedste spiller i Brøndbys historie? 

- Michael Laudrup. Jeg har ikke selv arbejdet med ham, men bare oplevet ham fra afstand, og han var jo bare unik.

- Han var ikke den, der fik flest kampe for Brøndby, men han var jo bare den største i dansk fodbolds historie. Jeg kan ikke komme på andre, og der kommer jo nok heller ikke nogen som ham.

- Michael var toppen af poppen, hvilket man jo også ser, når man kigger på, hvilke klubber han spillede for. Han var usædvanlig. 

Hvilken spiller, der som ung ikke var det største talent, har overrasket dig mest positivt som senior? 

- Mads Juel Andersen. Havde jeg hørt dengang, at han ville ende med at spille fast i Barnsley, havde jeg nok tvivlet.

- Mads har stort set altid spillet i Brøndby, men da han kom op på U15-, U17-, og U19-holdene var han kun i periferien af trupperne og ikke den første på holdkortet.

- Men han var ambitiøs og opsøgte tingene. Han satte en ære i at være en god forsvarsspiller, og det er altid den defensive del af sit spil, han forsøgte at forbedre. Han efterspurgte hele tiden videoklip for at se og lære, hvad han kunne gøre bedre.

- Andre spillere ville gerne lære, hvordan de kunne blive bedre med fødderne, bedre på offensive dødbolde eller noget lignende, men for Mads handlede det kun om at blive bedre til at forsvare. 

- Han har haft en fantastisk indstilling til tingene, og den modgang, han har oplevet, har rustet ham. Han har desuden haft en indre glæde over spillet. Han elsker at spille fodbold og er bare et glad væsen, og det har også smittet af.

- Hvis de spillere med de største talenter havde samme indstilling som Mads, var der ingen grænser for, hvad de kunne drive det til.

- Der har altid været snak om Daniel Agger, som kom lidt pludseligt frem på Brøndby-holdet, men Daniel har altså altid været et meget stort talent, hvilket man allerede så, da han var lilleput-spiller.

- Da jeg fik ham op som junior-spiller, var han skadet det meste af tiden, og dengang havde vi jo ikke samme setup med en masse fysioterapeuter og behandlingsmuligheder, så han var lidt overladt til sig selv.

- Han måtte opsøge det eksternt og kunne ikke lave noget, da skaden var så slem. Han begyndte at spille golf og fandt hurtigt ud af, at han også havde kæmpe talent for det, men heldigvis valgte han fodbolden.

- Han fik styr på skaderne og kom som senior med på 2. divisions-holdet under Tom Køhlert, og Tom fik sat skik på det hele og fik styr på Daniels lidt vilde temperament, og pludselig gik det jo så rigtig stærkt, da han først fik chancen på førsteholdet.

Hvilken person i Brøndby har betydet mest for dig? 

- Der er mange, men jeg må sige Per Bjerregaard. Ham kan man ikke komme udenom. Han var lederen i Brøndby og indbegrebet af klubbens DNA. Det var ham, der sammensatte DNA’et.

- Han har altid været en kæmpe inspirator, både på godt og ondt, da han kan være en hård negl. Men han fik folk til at stå sammen og havde så godt styr på alt i klubben, fra store strategiske beslutninger til navnene på spillerne på vores lilleputhold.

- Han kunne skælde ud, når det var nødvendigt, men alt, hvad han gjorde, var for Brøndby IF’s bedste og ikke for hans egen skyld, og han har været unik for klubben.

Zorniger skabte gode resultater, men brugte ikke klubbens talenter. Ærgrede det dig at se? 

- Absolut, men han fik den gode Brøndby-ånd tilbage og gav Brøndby IF og dansk fodbold så meget andet.

- Allerede da han startede, var det som at vende tilbage til de glade 90’ere i Brøndby. Man kunne pludselig mærke den specielle stemning igen blandt publikum og vores fans. Det var pludselig det gamle Brøndby, og det var fantastisk at opleve.

- Han gav noget til dansk fodbold og ikke bare Brøndby. Mange Superliga-hold har i dag noget af det, som han bragte ind til dansk fodbold, især omkring genpres, og det er meget hans fortjeneste.

- Han har på kort tid gjort rigtig meget godt for klubben og gav os noget kunstigt åndedræt på et rigtig vigtigt tidspunkt.

- Selvfølgelig var det skide ærgerligt for os, der arbejdede med talenterne at se, at vi ikke fik nogle igennem til førsteholdet, men så er det dejligt at se i dag, at så mange talenter har slået igennem og vist, de kan være med. 

Hvilket tidligere Brøndby-talent har du det tætteste forhold til i dag? 

- Det er umuligt for mig at svare på, da der er rigtig mange tidligere spillere, som jeg i dag har et rigtig godt forhold til.

- Uden jeg vil nævne navne, kan jeg da sige, at min kone og jeg blev så tætte med så mange spillere, at vi efterfølgende har været med til bryllupper, konfirmationer og barnedåb i nærmest hele landet og uden for landets grænser hos tidligere spillere.

- Jeg har stadig kontakt med mange af dem, og de har hver især alle en plads i mit hjerte. Det er ikke nødvendigvis dem, der nåede længst i karrieren, jeg fik det tætteste forhold til.

Hvor mange talenter har du efterhånden haft boende hjemme hos dig? 

- Med prøvespillere er vi oppe på cirka 175, så det er blevet til nogle stykker.

- Det er anderledes at få udenlandske spillere hertil. Der var for eksempel rigtig mange spillere fra Sydafrika i forbindelse med vores samarbejde med Bidwest, og det var noget helt specielt at opleve.

- Vi rejste selv en del til Sydafrika og fik derfor et indblik i, hvilke kår de kom fra, og derfor var det nemt for os at forstå, hvorfor det var så specielt for dem at komme til Danmark.

- Spillerne fik arbejdet sig ud af slummet, hvis de kom til Danmark og Europa, og de efterlod alle et meget stort indtryk.

- De følte en enorm tryghed, når de kom til Danmark fra Johannesburg. Der var især to ting, der var store. Det var, at her var så rent, og så at de uden problemer kunne sætte sig på et tog i Brøndby og køre ind til København og opleve byen, uden at føle sig utryg. Det kunne man altså ikke, hvor de kom fra.

Er der noget fra din tid i Brøndby, du fortryder? 

- Nej. Med mindre at der er nogle spillere igennem tiden, som jeg ikke har udvist 'ordentlighed' overfor, i så fald vil jeg her benytte lejligheden til at give dem min uforbeholdne undskyldning

- Det var altid vigtigt for mig at behandle folk med respekt.

- Det var jo ikke kun de spillere og mennesker, som var i klubben, men især også dem, man skulle sige farvel til. De havde hver især drømt om at slå igennem i Brøndby, så som træner og klubmand satte jeg en stor ære i at behandle dem ordentlig og med respekt, når de fik at vide, at de ikke skulle være her mere.

- Det håber jeg, at jeg er lykkes med.

Hvilken dansk klub er i dine øjne den bedste til talentudvikling i dag? 

- Brøndby IF. Du får mig jo ikke til at sige noget andet, siger Ranum med et grin.

- Der er en langt større konkurrence i dag, end der har været tidligere, men vi gør alt, hvad vi kan for at gøre det bedst muligt, og hvis jeg mente, at der var andre klubber, som gjorde det bedre end os, ville jeg spørge mig selv, hvorfor vi ikke gjorde det samme.

- Vi arbejder 100 procent hver eneste dag døgnet rundt på at være de bedste på vores felt og have den optimale talentudvikling, og det mener jeg også, vi har. Men jeg har stor respekt for, hvad de andre klubber gør.

- Da jeg startede, og vi spillede om mesterskabet i 90’erne, var der kun KB og os på Sjælland. Vi vandt alle kampe, så det var de indbyrdes kampe, som skulle afgøre, om vi kom i finalen mod vest-holdet, som altid var AaB, da de heller ikke havde konkurrence dengang.

- Sådan er det heldigvis ikke i dag, og det er godt for alle i dansk fodbold, også os i Brøndby. Konkurrencen er sund. 

Hvis du kunne ændre noget ved moderne fodbold, hvad skulle det så være? 

- At vi ikke glemmer at det er mennesker vi har med at gøre.

- Det skal også være forretning, sådan er det jo, men man skal huske, at talentudvikling handler meget om mennesker, og det ikke bare bliver tal og statistikker.

- Det er min egen uforbeholdne mening, at talentarbejde er et håndværk, og arbejder man godt med et ungt menneske, er der ingen grænser for, hvor langt man kan få dem, og det glemmer man nogle gange, hvis man bare sidder bag en skærm og ser på, hvor hurtigt en spiller kan løbe, eller hvor mange mål de laver.

Deltag i diskussionen