Brøndby og AGF delte i uskøn affære

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 21. marts 2021

Søndag aften tog Brøndby IF imod AGF i Superligaens sidste grundspilsrunde, hvor alle kampe blev afviklet samtidig. Der var dog ikke megen top 6-spænding at spore i kampen på Brøndby Stadion, hvor begge mandskaber var sikret, men i stedet kæmpede om vigtige point i topstriden.

Brøndby indledte kampen med et par kritiske boldtab på egen banehalvdel, men kampen skulle lige sætte sig og AGF fik ikke udnyttet dem. 

Derfor kunne Brøndby i den anden ende skabe en god mulighed, da Lindstrøm fandt plads i højresiden og lagde et kompetent indlæg ind i boksen, hvor en AGF’er var tæt på at sende den i eget net.

Samme Lindstrøm kom også til en fin skudmulighed på kanten af feltet nogle minutter senere, men han fik ikke ordentligt træf på bolden, som derfor ikke gav Grabara i AGF-målet problemer.

AGF begyndte også at røre på sig og de var primært farlige på omstillinger og lange indkast ved Munksgaard. Munksgaard magtede også at skralde igennem og han gik i en voldsom tackling på Bjur, indkasserede et gult kort og måtte se Bjur lade sig udskifte skadet.

AGF’erne begyndte at sværme mere og mere om Brøndbys felt og lagde et fysisk tryk på de blå/gule. Munksgaard smækkede et indlæg fra højresiden ind i feltet, men på vejen ramte den Mensahs arm og dommeren dømte straffespark. Det omsatte Mortensen sikkert til 1-0.

Men Brøndby svarede hurtigt igen og minuttet efter lå bolden i nettet i den anden ende. Simon Hedlund sprintede afsted i højresiden og lagde en perfekt bold på tværs til Uhre, der scorede til 1-1.

Hedlund havde flere gode aktioner mod slutningen af kampen, men det havde Grabara i AGF-målet også. Han fandt gode redninger frem på forsøgene fra både Uhre og Jung, så stillingen var 1-1 ved pausen.

Anden halvleg blev en grim affære. Mange dueller, mange frispark og mange frispark, som end ikke blev dømt. Der var ikke rigtig nogen rytme i kampen og ej heller mange chancer.

Den største faldt til Mortensen efter et hjørnespark, hvor han med hoved og skulder fik headet på mål, men Jung clearede på stregen.

Til allersidst i kampen fik Hedlund en stor og meget tilfældig mulighed, men han fik slet ikke træf på bolden og derfor endte det 1-1. Det var en grim og hårdt spillet kamp, som bestemt ikke vil gå over i historiebøgerne.




Deltag i diskussionen




  • Det var egentlig fint nok at vi igen fik kørt en uafgjort igennem i en kamp hvor spillet ikke kørte.

    Kampen var som forventet meget dårligt spillet. AGF lykkedes med at spille duelspil hele kampen, og dræbe alt tempo med deres indkast og svinestreger kampen igennem. De er det nye FCM 2018.

    Bjur MÅ bare ikke være skadet nu. Så ærgerligt efter at være kommet i gear.
    10 enige · 2 god kommentar

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      21. marts 2021   

  • Ikke den bedste kamp i dag. Dog en dejlig opløftende præstation af Bruss. AGF var marginalt bedre i dag. 1-1 er dog et fair resultat.
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • @Philip Synes ikke 1point er at kimse af. Specielt på en uskøn affære. Så nu må vi håbe på det er minimalt det der skete med Bjur så han er klar om 2 uger.
      3 enige

    Se 5 flere kommentarer

  • AAB ude af top 6, FCN i top 6, PSE taber. Kunne næsten ikke være bedre :)
    8 enige · 3 god kommentar

  • mp80
  • mp80   21. marts 2021   

  • Ufortjent, kampen havde set meget anderledes ud, hvis dommeren kunne dømme fair. Flere grove frispark gav intet gult, slag og skub gav heller intet, man kan bare konstatere dommeren gang på gang bortdømmer Brøndby. En skam Hedlund ikke kan tage en bold til. sig og få afsluttet ordentligt. Det koster sejren.
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • @mp80 Delvist enig. Brøndby slap også for 2x advarsel for at forhindre nogle lovende AGF-angreb. Så der gik også lidt den anden vej.

      Jeg vil ikke sige han bortdømte BIF. Det røde til krøltoppen kunne dømmes, men gult kan også forsvares. Straffet var korrekt og Links slag blev vurderet til et tjat. Det synes jeg er fint. Var Jung faldet teatralsk, for at fremtvinge en reaktion, var jeg blevet rasende.

  • Gizmo
  • Gizmo   21. marts 2021   

  • Frendrup ud af midtbanen, ødelagde vores hold.
     
    • Betalende bruger
        21. marts 2021   

    • @Gizmo what ???

    Se 1 flere kommentarer

  • Betalende bruger
      21. marts 2021   

  • Indse det med det samme ...brøndby bliver ikke mestre ...dels tænker jeg at fcm muligvis vinder resten af deres kampe ...så skal vi møde Randers vi altid har kæmpe problemer med, agf som vi altid har kæmpe problemer med og 4 kampe mod fc klubberne som man sagtens kan tabe ....det kommer ikke til at ske
     
    • Bjarke
    • Bjarke   21. marts 2021   

    • @NewY hvis man indser det med det samme, så har man en tabermentalitet. At kæmpe for det indtil sidste fløjt er det eneste rigtige.

      FCM har set nervøse i flere af deres kampe og nu har de også to pokalkampe i ligaen, de har det hårdt mod fck, agf og os.

      Jeg tror stadig med det pointgennemsnit vi har vist at vi kan blive mestre.
      8 enige · 5 god kommentar
     

    Se 2 flere kommentarer

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      21. marts 2021   

  • Det bedste i en utrolig dårlig kamp var 1 point.
    Så savner vi altså stadig en boldspiller og dirigent på midten, Vigen er bare ikke god nok.
    Men super at pse tabte i Randers
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        21. marts 2021   

    • @preben Ja, Corlu eller Singh ville pynte.
      1 enig

  • Dansplast
  • Dansplast
    Betalende bruger
      21. marts 2021   

  • Vi vandt jo så ikke 4-0 som jeg vist nok tippede.
    2 god kommentar

  • Mads
  • Mads   21. marts 2021   

  • Den svage dommer var AGF's bedste mand.

    Alle tvivlskendelser gik deres vej.

    Jeg er godt tilfreds med 1 point, at FCK tabte, at Aab ikke er i top 6.

    Svinet, der stemplede Bjur skulle ha' haft rødt.
    5 enige
     
    • @Mads
      Helt enig. Casper Højer lavede frispark nok til at få 3 gule kort i den kamp. Gift Links der slår Jung i hovedet. Det var helt vildt hvad de fik lov til med deres bissespil.
      10 enige

    Se 4 flere kommentarer
     
    • @Mads arrr tag sølvpapirshatten af.
      Hårdt spillet kamp og sådan er det at møde AGF.

      Det skal vi kunne tåle.

      Fedt med Uhre mål mod top6. Frendrup fungerer ikke på wingbacken.
      1 enig
     
    • @Mads arrr tag sølvpapirshatten af.
      Hårdt spillet kamp og sådan er det at møde AGF.

      Det skal vi kunne tåle.

      Fedt med Uhre mål mod top6. Frendrup fungerer ikke på wingbacken.

  • Missionen er klar inden mesterskabsspillet; Vi skal finde en måde at slå AGF og FCM på.

  • Solz
  • Solz   21. marts 2021   

  • Kedelig uskøn kamp, men fint med et point. Bortset fra FCM’s sejr, så flaskede alt andet sig alligevel. FCM må nu definitivt påtage sig favoritværdigheden, mens vores chance for guld jo også er fin.
    1 god kommentar

  • Ærgerligt at de nye spillere ikke kan bidrage med mere: Lumb, Pavlovic, Corlu kunne alle have bidraget i dag, hvis de havde haft fysik til det. Håber Bjur kommer tilbage og at Pavlovic og Corlu kommer i spil i slutspillet..
    3 enige

  • Joblar
  • Joblar   21. marts 2021   

  • Hold kæft vores dødbolde er fortsat en katastrofe, håber godt nok pausen bliver brugt til at forbedre den del, total ide forladt og uden nogen form for kvalitet - come on !
    4 enige

  • Det er svært med den dommer.
    Der er jo klart rødt når man takler med begge ben.
    Jeg syntes egentlig hvis der skulle være en vinder burde det være os.
    AGF har vi kun et hovedstød der bliver farligt. Ellers havde Marvin jo intet at lave.
    Håber ikke det er for slemt med Bjur.
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • @Sorteslyngel Ret enig i det du siger, men der står intet sted i fodboldloven, at en tackling med begge ben skal give rødt. Det er andre kriterier dommeren skal vurdere.

    Se 3 flere kommentarer

  • Erik
  • Erik   21. marts 2021   

  • I øvrigt er det møgirriterende at et indkast skal tage næsten 5 min. Det er noget mange af de jyske hold der praktiserer. Først skal en bestemt spiller lunte tværs over banen, dernæst tørre bolden af i trøjen, så snyde mindst 10 meter fremad, så give tegn med en arm i vejret - og så ENDELIG kaste (langt) - med en fod ind over sidelinjen...
    Der burde være regler for det. Underholdende er det sgu ikke og spillet går totalt i stå.
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • @Erik mans skal bare bruge indendørs reglen at den skal sparkes

  • Erik
  • Erik   21. marts 2021   


  • fabi
  • fabi   21. marts 2021   

  • Forhelved hvor er jeg træt af den nye/moderne fortolkning af de handsregler. Der er muligvis straffe idag, men hvor er det dog trættende at se på i længden, med alle de tynde straffespark. Man burde begynde at kalkulere på at slå indlæg efter modstanderens hænder, eller i den zone omkring ens direkte modspillers overkrop, hvor armene tit og ofte er i bevægelse, grundet sprints, spring og hop.

    Hands i den rimelig ufarlige indlægssituation burde ikke udløse spilles største chance til modstanderholdet, men et indirekte frispark.
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • @fabi Helt enig! Jeg har også svært ved at se straffet i dag, rammer den ikke ham på skulderen?
      Men ud over det er flere spillere begyndt at spille på det, at sparke bolden op mod hånden på deres direkte modstander i en 1:1 i feltet.
      Mensah fratager jo ikke AGF en oplagt målchance...
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Iøvrigt er Vigen mig en gåde.
    At en så god fodboldspiller har et så lavt bundniveau.
    Går han på druk? Undskyld i dag ligner han en der spiller med tømmermænd. Han sætter jo ikke en fod rigtigt.
    Vi kan ikke have en stamspiller til den løn, der en komplet lottokupon at sætte ind i en kamp enten som starter eller som indskifter.
    5 enige

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      21. marts 2021   

  • Når vi ikke spiller bedre, er jeg fint tilfreds med 1-1.
    Om det er os selv der er dårlige eller AGF der formår at lukkes os ned, kan jeg ikke helt afgøre. Men jeg så, efter 70min, havde vi en boldbesiddelse på 68%. Det er for højt, når vi spiller på den måde vi gør. Vi skal ikke have bolde og skabe kampe... Men måske var det faktisk AGFs gameplan, at give os initiativet.

    Og så bliver jeg træt i masken af dårlige dommere. Det er et stykke tid siden, at jeg har lagt meget mærke til det idag. Men jeg synes godt nok ikke der var nogen rød tråd i kendelserne i denne kamp.
    Jeg piver ikke over straffet, for den kan dømmes. Det er reglen der er latterlig. Det var jo en ikke-eksisterende chance, der blev vekslet til en 100% chance.

    Men når alt dette er sagt, har dagen flasket sig godt, efter min mening. AaB kom ikke med i top 6, vi slipper for at høre på Glen i mesterskabsspillet og FCK tabte.
    Eneste malurt i bægeret er FCMs storsejr over Vejle. Jeg er klar over at Vejle ikke har tur i den, men jeg er bange for at dette kan kickstarte FCM som nu sætter en slutspurt ind.
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • @Jensen Enig i dine betragtninger.
      Derudover er jeg lidt irriteret over vores opspil i dag, hvor vi specielt i første halvleg konstant spiller op igennem midten(hvor AGF står med 5 mand), da de trækker fløjene ind, i stedet for som i OB kampen at få bolden ud til wb’ne hurtigt enten via en aflevering fra HH til Mensah der står dybt i banen eller til Bjur. Der kom ikke et eneste kryds fra HH til Bjur. Og der var masser af plads, netop pga AGF trak fløjene ind.
      I øvrigt lagde AGF presset på HH, der ikke løste det særligt godt.
      Det er sgu lidt mærkeligt, at man lige har spillet en kamp hvor modstanderen også trak fløjene ind og lagde præcis det samme pres på HH, at man i det mindste forsøger den løsning til Bjur bare een gang i løbet af kampen.
      Her skuffer NF mig en smule, da han bør opfordre (råbe) det ind i knolden på HH og tildels Rado.
      1 god kommentar

  • Jeg fatter simpelthen ikke hvordan en dommer kan tillade at spillerne bruger så lang tid på deres indkast, det er jo vildt at se AGF bruge 2-3 min pr. indkast.
    Dommerne skal gør noget ved det!
    1 enig





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021