-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Søndag eftermiddag danner Brøndby Stadion rammen om sæsonens andet derby. Der er meldt udsolgt til kampen, så det bliver en flot kulisse, der venter.
Brøndby IF har 16.400 sæsonkortholdere og billetabonnenter og har generelt oplevet et stigende tilskuersnit på hjemmebane i denne sæson. Det kan dog blive endnu bedre, og derfor har Brøndby IF en opfordring: Frigiv din plads, hvis du ikke kan komme til søndagens derby.
Til en almindelig Superliga-kamp kan der være tale om 3.000-4.000 pladser, som ikke kan udnyttes, fordi sæsonkortholdere ikke har frigivet deres plads. Til den seneste hjemmekamp mod Lyngby BK var der 500 sæsonkortholdere, der valgte at frigive deres plads. Derfor lyder opfordringen fra Brøndby IF nu at endnu flere gør det, så flest mulige pladser kan udnyttes.
Brøndby IF arbejder på et belønningssystem, så de kan give noget tilbage til hver enkelt fan, der hjælper med at reducere antallet af tomme pladser på stadion, når man ikke selv kan være der. Indtil dette system bliver implementeret, støtter man allerede klubben og alle Brøndby-fans, da halvdelen af indtægterne fra de pladser, der bliver frigivet og solgt igen, går direkte til Fanpuljen, der bidrager til at forbedre fanoplevelsen på Brøndby Stadion.
Det er nemt at frigive sin plads
Brøndby IF har udviklet en funktion inde på mit.brondby.com, som gør det nemt for alle sæsonkortholdere at frigive sin plads.
Sådan gør du:
Din sæsonkort plads(er) er nu annuleret og frigivet til den pågældende kamp, så en medfan kan købe den i det åbne billetsalg.
Deltag i diskussionen
19Magic64
Betalende bruger
15. october 2022
Ingen Over Klubben 15. october 2022
95% af kampene??? Det vil sige vi kun må sælge sæsonkort til en 500 m-1000 stykker, er det go økonomi?
Skal sæsonkortholdere sige nej til fødselsdage/konfirmationer/familiefester og hvad der nu ellers er af ting der skal ordnes fordi deres “fravær” ikke må blive for stort på statdion i frygt for ikke at måtte forlænge sit sæsonkort.. Det bliver et nej tak :)
19Magic64
Betalende bruger
15. october 2022
Men er problematisk når 3000-4000 bliver væk pr. kamp, og de kan ikke være til konfirmation alle sammen!
Jeg selv køber ikke sæsonkort, på trods af jeg nok ville komme til 80% af kampene, synes selv det er for lidt til at retfærdiggøre et sæsonkort..
Ingen Over Klubben 16. october 2022
Jaarh, altså tror nu de er ret glade for det til alle kampe lige udover fc’erne, agf og sådan ;P