Gå til Livecentre
LIVE LIGE NU...
Brøndby Stadion
  • Brøndby IF

    Brøndby IF logo
  • 0 - 1
  • Vejle Boldklub logo

    Vejle Boldklub

 
...

Fodbold live resultater




Brøndby tabte duel mod Real Salt Lake

Skrevet af Adam Emil Mossin, 7 timer siden

Mandag stod den på endnu en træningskamp for Brøndby IF. Denne gang mod amerikanske Real Salt Lake. Det lignede fra start, at startopstillingen er ved at findes frem mod første kamp i år i Superligaen, for der var genvalg til alle fra sejren i træningskampen mod Seattle Sounders.

Startopstillingen var altså:
Gavin Beavers
Sean Klaiber - Frederik Alves - Luis Binks - Oliver Villadsen
Daniel Wass - Bartosz Slisz
Ousmane Sow - Benjamin Tahirovic - Nicolai Vallys
Kotaro Uchino

Fra begyndelsen af kampen var der aktivitet i begge felter og Brøndby var offensivt spillende. Daniel Wass lagde farlige hjørnespark tæt under mål krydret med vinden, der fortsat huserede over Portugal. Bolden røg også i mål, men blev underkendt af et lille frispark på keeperen. Kotaro Uchino var også tæt på at få hovedet på et indlæg fra altid udfordrende Ousmane Sow, men det var ti centimeter for højt for japaneren. Og så var kampen igang indenfor de første fem minutter.

Alligevel skulle det blive Real Salt Lake, der scorede kampens første mål. Lige pludselig var Brøndbys forsvar helt uafstemt, og en simpel høj stikning sendte Salt Lakes farligste mand alene igennem med alle muligheder åbne. Han kunne have afsluttet selv, men valgte at spille sin holdkammerat helt fri, der let satte bolden i mål.

Brøndby søger efter en ny angriber på transfermarkedet. Og i manglen af antal angribere i mandagens træningskamp var det altså Uchino, der igen fik 9’eren på ny. Det var helt tydeligt, at Brøndby manglede et punkt at sigte efter i boksen, hvor japaneren viste sig bedre i spillet rundt om feltet, end dér hvor han kan blive farlig og score mål.

Venstre side af Brøndbys forsvar var hvor amerikanerne kom igennem. Oliver Villadsen efterlod af flere omgange Luis Binks alene, når backen gik højt på banen. Salt Lake skulle have scoret igen efter nærmest samme opskrift som første mål, men brændte på en 100%-chance.

Bartosz Slisz har startet alle træningskampe siden sin ankomst i Brøndby og har vist højt niveau. Det gjorden han på ny mod Salt Lake, og idag scorede han for første gang i gult og blåt. Salt Lakes målmand blev stresset af Brøndbys pres og sendte en slap bold frem i banen. Den polske midtbanespiller opsnappede bolden og kvitterede med en chipbold henover målmanden, der var langt ude af målet.

Hvad Villadsen manglede defensivt, bidrog han med offensivt. Brøndby spillede til tider, som havde de to kantspillere i venstre side. Villadsen brugte sin fart godt og tilbød dét, Nicolai Vallys ikke gør, på den måde han løser kanten.

Sean Klaiber på den modsatte back leverede en sikker præstation. Han var positioneret længere tilbage på banen, og lod Sow stå for det offensive pånær en enkelt mulighed i første halvleg, hvor højrebacken ikke fik ordentligt træf på sin afslutning. Den rutinerede spiller har på lejren i Portugal talt med 3point.dk og italesat, at han er godt tilfreds med endelig at være tilbage på sin favoritposition i et firemandsforsvar. Du kan se hele interviewet her: 


Medie af: 3point.dk

Første halvleg kunne deles op i to, hvor Real Salt Lake udnyttede Brøndbys bagrum godt i første del, mens Steve Coopers tropper overtog spillet i anden del. Særligt duoen på midtbanen bestående af Wass og Slisz fik, som halvlegen skred frem, styr på modstanderen og satte tempoet på kampen.

Trætte ben - fesen anden halvleg
Anden halvleg begyndte med to store muligheder - én i hver ende af banen. Først var det Salt Lake, der sendte et afrettet skud på stolpen, hvor Beavers kunne være blevet snydt, men var heldig og kunne lægge sig på bolden efter returen. Sow var igennem ved baglinjen og sendte et fladt indlæg ind mod Uchino, der havde kunne score, hvis ikke målmanden flot parerede inden indlægget nåede frem. Men halvlegens begyndelse var ikke en forsmag, for hvad der ventede. Det blev nemlig en rimelig chancefattig anden halvleg.

Gavin Beavers fik hele kampen på mål og kan ligne at have vundet kampen om at få lov at stå de kampe i Superligaen, hvor Patrick Pentz sidder ude med karantæne. Kampen sendte ikke den store amerikaner ud i vilde redninger, men han så ud til at komme i tvivl i flere situationer, når han skulle deltage i opbygningsspillet. Én gang var det også tæt på at give en stor mulighed til modstanderen, da målmanden afviklede alt for langsomt. Men han var desværre også medskyldig, da Salt Lake scorede til 2-1. Brøndbys forsvar havde idag svært ved høje bolde i bagrum, og Beavers tøvede med at møde bolden. Desuden tillod han for meget plads mellem sine ben ved afslutningen, hvor bolden gled igennem og i nettet.

Til anden halvlegs start kom Mathias ‘P’ Jensen ind for Wass, og efter en time spillet løb Marko Divkovic ind på banen ved siden af Ben Godfrey, der fik sine første minutter. Englænderen havde en lidt svær kamp, hvor det var i hans side, at 2-1-scoringen kom i stand. Men det var også et træt Brøndby-hold, der afsluttede kampen.

Anden halvleg var uden store highlights fra de blå/gule, som havde svært ved at få spillet til at flyde mod de ti nye friske Salt Lake spillere, der var kommet ind efter en time. Begge mandskaber havde svært ved at skabe muligheder offensivt, hvor scoringen står som ene store chance i halvlegen.

Mod kampens slutning kom både Tobias Ekstrand, Ali Al-Najar og Viggo Poulsen ind til de sidste minutter, hvor kampens sidste aktion var en afslutning af sidsnævnte, sat op af Al-Najar.

Brøndby tabte altså den tredje træningskamp denne vinter - den sidste i Portugal. Man møder OB hjemme på Brøndby Stadion 1. februar, mens Hillerød IF venter 2. februar. 

 




Deltag i diskussionen




  • Joblar
  • Joblar   1 måned(er) siden   

  • Fornærmende ringe på alle parametre, ingen kvalitet i noget som helst, boldtab på boldtab, rystende defensiv og ingen offensiv, det her tegner ikke godt, og ja det er en træningskamp, men jeg har ikke set så lavt et niveau ganske længe, Sow og Slisz ok resten uden undtagelse en skandale.
    7 enige
     
    • @Joblar Villadsen og P gjorde det også okay
      3 enige

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Lasse P
    • Lasse P
      Betalende bruger
        1 måned(er) siden   

    • @Joblar Desværre meget enig. Det er også skidt/uheldigt at i vores offensiv, så har vi kun Sow på plads. Vallys må- og skal ikke spille på kanten. Jeg tror vi vil få langt mere ud af ham som central 10’er.
      Vi mangler Ambæk, Fokuda, Dennis og Vallys spilles forkert. Det er hele offensiven Sow undtaget.
      Ærgerligt at så meget spilletid er “gået tabt” på Uchino. Jeg har sympati for ham, men en vandpistol er mere farlig end han er.

      1 enig
     
    • Kepgar
    • Kepgar   1 måned(er) siden   

    • @Joblar syntes også tahirovic og wass var okay
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Det er vel ret beset kun Sow man skal være opmærksom på som forsvarsspiller.. Ingen offensiv midt, Uchino som slet ikke har niveau endnu og så en fuldstændig slukket Vallys - det gør helt ondt at se på hvor lidt han lykkes.. Og så ligner det bare at vi slet ikke har relationer i spillet. Så mange misforståelser og fejl pasninger konstant..
    3 enige
     
    • Joblar
    • Joblar   1 måned(er) siden   

    • @Berg1964 Vallys skal simpelhen på bænken det han bidrager med er NADA
      6 enige

    Se 1 flere kommentarer

  • Kepgar
  • Kepgar   1 måned(er) siden   

  • En kedelig og ikke særlig imponerende kamp.
    Villadsen spillet en okay kamp i dag og gjord det godt offensivt, men mangler stadigvæk noget defensivt. Vallys var igen mere eller mindre usynlig. Kliber smider alt for mange bolde væk og Uchino var ikke meget vær oppe foran. han skal leje ud og havde fast spille tid i en anden klub det næste år.

    Der være lidt snak om målmandsposten herinde de sidste par dag, og hvis det bevares viste I dag er hans standard niveau, ville jeg foretrække Pentz til hver en dag. Det var ikke imponerende.

    Der var også et par gode optrædener, tahirovic spillet en fin kamp og det samme gjord wass og sliaz. Og sow var god til at bryde modstanderen når han enlig fik bolden. Det er tydligt at se Nartey er savnet på den offensive midtbane

  • Welkro
  • Welkro   1 måned(er) siden   

  • Når vi taber træningskampe: “Jamen det er bare træningskampe”

    Når vi vinder træningskampe: “det ser godt nok lovende ud for sæsonen”

    Min holdning er at jeg er bekymret for udtrykket i de seneste 3 træningskampe.
    Og vi starter SL op om 14 dage..
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Lasse P
    • Lasse P
      Betalende bruger
        1 måned(er) siden   

    • @Welkro Ikke at jeg ikke er enig i din pointe, men denne træningskamp var nu den første vi har tabt. Så vi har ikke 6 nederlag i træk.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Kepgar
    • Kepgar   1 måned(er) siden   

    • @Welkro de har ikke tabt de seneste 6 kampe.
      1 enig

---

  • Hector
  • Hector   1 måned(er) siden   

  • Bevar mig vel hvor var det elendigt…….
    1 enig

  • NewY
  • NewY   1 måned(er) siden   

  • Man må fandme håbe Cooper og BS ved hvad de gør nu hvor de er ved at brænde alle klubbens penge af på udenlandske stjerner
    1 enig
     
    • Joblar
    • Joblar   1 måned(er) siden   

    • @NewY enig kassen ser ud til at være fuldstændig åben, Sow og nr 99 ser fine ud, men håber der er en voksen økonomi ansvarlig tilstede.
      1 enig

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      1 måned(er) siden   

  • Forhåbentligt er man stadigvæk ved at bygge det konditionelle op, så spillerne er trætte og mangler det sidste overskud.
    Vi skal nok være klar mod Randers.
    3 god kommentar

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Vores mål skyldes udelukkende en fejl / dårlig målmand. De har to chancer som de skal score på - det havde kostede en kasse øl i gamle dage i serie 5 at brænde - derude over har de en på stolpen. 4-0 bør de have vundet.
    Sean er helt væk - skandale at se hvor mange bold han taber og hans ufatteligt langsomme bold omgang.
    Mr Cooper - kantinen er lavet - omklædningsrummet er malet - der er kommet nye stole som I kan sidde på og game på .
    Men holdet viser ingen fremgang overhovedet - pinligt - dårligt- utilfredstillende.
    3 enige
     
    • Joblar
    • Joblar   1 måned(er) siden   

    • @Sinbad husk Klaiber er her for at vinde noget, det bliver næppe med ham på holdkortet nu har Jesper Sørensen, Birk og Cooper holdt ham i start 11 - gad vide hvad det er de ser ??

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Sinbad spillerne har jo endnu ikke oplevet nyt omklædningsrum mm. Så bare vent til de kommer hjem ;)

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Det var godt nok en sløj omgang.

    Usikkert spil i målet.
    Langsomt forsvarsspil.
    Midtbanen spiller mere til siden og bagud, end frem.
    Angrebet, ja.. var der noget angreb?

    Jeg håber godt nok ikke det her er hvad man regner med skulle kunne klare ligaen, for så er det godt nok skidt. Jeg er med på det er en træningskamp, men det så godt nok langsomt ud.
    2 enige

  • Jeg synes godt nok, at jeg læser mange steder at vi spiller helt ad helvedes til. Nu er det jo træningens kampe og for at ruske holdet sammen. Synes jeg, at mange herinde lyder som om at de enten er træner selv, eller ved bedre. Lad os nu lige snakke, når sæsonen er gået igang og efter 7-8 kampe spillerunder.
     
    • @Fan_passion Men det vi ser, er det samme vi så under JS og Birk.

      Det er ikke til at se at der er kommet en ny træner.

      For det var godt nok skidt i dag.
      2 enige

  • Mauer
  • Mauer   1 måned(er) siden   

  • Jeg ved ikke hvor bekymret man skal være. Vi har en del skader og en del nye spillere. Nye spillere skal have tid. Hvor meget de er blevet presset til træning dernede, ved jeg ikke, men ting tager tid. Uanset beløb der er smidt i truppen.
    1 god kommentar

  • Chuck
  • Chuck   1 måned(er) siden   

  • 2 lange bolde fra deres forsvar op til deres angriber og så var der mål. Den tror jeg Randers har læst………
    2 enige · 1 god kommentar

---

  • Jeg må opponere imod overskriften. En duel implicerer to parter der kæmper mod hinanden. I dette tilfælde var der tale om én part, der gjorde udfald mod en anden, som imidlertid ikke gjorde modstand. ”Overfald på sagesløs” ville være en mere retvisende overskrift.

  • Nartey er allerede hårdt savnet. Der er sgu ikke noget at sige til at Cooper nærmest skriger på forstærkninger....

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Jeg kan mærke lidt tvivl i kroppen omkring hvorvidt Cooper er på vej i den rigtige retning
    1 enig

  • fabi
  • fabi   1 måned(er) siden   

  • Den her påstand er måske lidt lakrids, da det trods alt kun er træningskampe vi lige har spillet med det nye hold. Men jeg synes det ligner holdet som helhed bliver dårligere og dårligere under Cooper og her kan man også godt tage de sidste superliga kampe med.

    I de tre træningskampe og de sidste 3 kampe i superligaen, der skaber vi ikke en fis offensivt. Vi er total ufarlige. Spillerne ser uafklaret ud i forhold til hvordan vi skal spille os frem af banen. Ingen spillere har løftet sig under Cooper (jo Noah, men han er solgt)

    Det er virkelig et skidt udtryk vi har haft i de 3 træningskampe og ja det er bare træningskampe, men de kampe skal jo udnyttes til at få implementeret en ny spillestil fra en ny træner. Så derfor er det mærkeligt at vi bare pisser dem væk. For det er godt nok svært at se, hvad holdet går og træner på til dagligt.

    Tror det bliver et langt forår, med en masse Bollespark.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • AB76
    • AB76   1 måned(er) siden   

    • @fabi
      Disclaimer: ironi kan forekomme her.

      Nej du tager da totalt fejl her.
      schmedes og Cooper har revolutioneret Brøndby og er det bedste der er sket for klubben i mange mange år.
      Siden Coopers ankomst har pilen kun peget en vej og det er op.
      Der er absolut intet at være bekymret for.
      Det er det rene kejserens nye klæder om igen.


    Se 2 flere kommentarer

---

  • Var det ikke meningen at der skulle spilles dobbeltkamp i dag!

    Først mod Real Salt Lake og efterfølgende mod Dallas eller er det noget jeg har drømt eller er den aflyst igen.
     
    • @Bornholms_Granit De spiller nu, og gør det faktisk godt vores unge MC'er..
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • Jeroe
    • Jeroe
      Betalende bruger
        1 måned(er) siden   

    • @Bornholms_Granit U19 spiller mod FC Dallas i disse minutter.
      1 god kommentar
     
    • @Bornholms_Granit Og glædeligt gensyn med Cappis..
      1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

  • Det er vildt at rose Klaiber hvis man har set kampen .
    Han satte nærmest ikke en fod rigtigt og er en stor del af skylden for at det er så let at skabe friløbere mod os. Han hjælper ikke offensivt…og samtidig hænger han helt skævt og lader sin midterforsvarer i stikken ved omstillinger imod. Han kan simpelthen ikke finde ud af hvornår han skal falde og dække sin mand.
    Og det var i øvrigt præcist det samme i sidste kamp.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Sinbad
    • Sinbad
      Betalende bruger
        1 måned(er) siden   

    • @Gonzorgg
      Jeg havde sat wass på backen

  • Jeg finder det lidt morsomt, at ingen nævner Godfrey. Puha, hvor lavede han store fejl. Vallys var jammerlig. Det kan ikke kun skyldes hans position, selvom at jeg er enig i at han burde spille mere centralt. Vi skal nok komme ovenpå, men ja, ikke spor imponerende det vi har præsteret på denne træningslejr.
    1 enig
     
    • NewY
    • NewY   1 måned(er) siden   

    • @brøndby der er jo altid en grund til at spillere med det cv pludselig er at finde i superligaen ...det er jo Nok ikke fordi de syntes det er superfedt at spille for Brøndby
      1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner