Brøndby-træner nægter at pibe over VAR: Nogle gange er det med dig, andre gange er det imod dig

Skrevet af Daniel Mads Jensen, 26 dage siden

Brøndby tabte søndag eftermiddag med 1-3 til FC København i et derby, som langt henad vejen var lige, men i kampens sidste minut scorede Mohamed Daramy et mål, som fans på de sociale medier efterfølgende er gået amok over.

Situationen opstod, da FC Københavns polske angriber brændte et straffespark. Bolden røg tilbage i spil, og Daramy var hurtigt over den og sparkede den ind. TV-billederne viser dog, at Daramy var i straffesparksfeltet, da scoringen blev sat ind, men VAR greb ikke ind og scoringen blev anerkendt.

Brøndby-træner Niels Frederiksen undrer sig også, men vil ikke forfalde til at stå og pibe over kendelsen.

- Fuldstændig som andre har gengivet, så løber Daramy ind i feltet før der bliver sparket. Og så tror jeg nok, at vores Josip løber med, men ifølge fodboldloven tror jeg ikke, det ophæver noget, jeg tror, det skal sparkes om. Det kan man jo godt undre sig over, at de ikke fanger det ude i en VAR-vogn. Så bliver man lidt i tvivl om, hvad de sidder og laver derude. Men sådan er det. Nogle gange er VAR med dig, og andre gange er det imod dig. Sidste gang kan jeg huske, at FCK stod og peb over det. Det vil jeg ikke gøre, bare konstatere at nogle gange er det med dig, andre gange er det imod dig. I dag var det lidt imod os, siger Niels Frederiksen til journalisterne i mixed zone efter kampen.

Han kan ikke forklare, hvordan situationen er blevet overset.

- Jeg kan simpelthen ikke forklare dig det. Jeg er nødt til at henvise dig til dommerne, og så må du spørge dem, hvordan de ser situationen. Jeg ser den på den måde, at han løber ind i feltet før tid, og så løber vores spiller med. Som jeg kender fodboldloven, så skal sparket tages om. Det kan godt være, der er noget, jeg har misforstået, men det er sådan jeg forstår fodbodloven.

Med nederlaget er Brøndbys forspring til FC København nu skrumpet ind til fire point.




Deltag i diskussionen




  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      26 dage siden   

  • Jeg synes nu han er ret kritisk og ret bitter over det i ovenstående udtagelse. Det skal han også være når det er en så tydelig fejl. Det er kun fordi jeg synes overskriften er lidt misvisende.
    4 enige · 4 god kommentar
     
    • Solz
    • Solz   26 dage siden   

    • @Philip Enig. Synes også han siger tingene på en fornuftig måde, hvilket til gengæld gør han ikke lyder helt så pokkers bitter, som Thorup ville have gjort. I øvrigt er det højest kritisabelt at man kan lave den slags åbenlyse fejl.Er målløs og har ikke ord for det. Fatter det simpelthen ikke!

    Se 3 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      26 dage siden   

  • Hvis ikke det påpeges kraftigt sker det gang på gang. Se bare på hvordan FCM manipulerede dommerne omkring Hedlund, som ikke kunne få frispark/straffe længe efter. NF er vattet.
    2 enige
     
    • Sarikaya
    • Sarikaya
      Betalende bruger
        26 dage siden   

    • @mp80 Jeg synes egentlig ikke at det er vattet måden hvorpå NF kommunikere når det kommer til at rette kritik mod dommerne.
      Han formår at kritisere hvad der er foregået i vendinger der dækker ham ind ift. evt. diciplinærundersøgelse af disse.
      Han ved godt, at han kan være mere diplomatisk og lade CV gå i krig med VAR/TV. Klogt set, og ganske smart i stedet for at netop ende som en Thorup eller Priske der tuder når det går imod dem og siger “det er fortjent” eller “vi har marginalerne på vores side idag”, eller min yndlings fra Fischer “hvis der var noget, måtte VAR jo dømme det, det vel derfor vi har det?!”.
      Alt i alt mener jeg netop ikke at NF er vattet, men strategisk klog.
      1 enig · 1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   26 dage siden   

  • Hvordan kan det være man ikke bruger VAR når man nu har det ved mål, det er den største gåde for mig.
    3 enige · 1 god kommentar