Fodbold live resultater




Brøndby Women: Per Nielsen stopper som cheftræner

Skrevet af Per Bang, 25. juni 2024

Ni et halvt år fik Brøndby-legenden, Per Nielsen, som cheftræner for Brøndby IFs bedste kvindehold. Nu er det slut. Efter en sæson med sølv i både Ligaen og Pokalturneringen går parterne hver til sit.

 

Til Brondby.com udtaler formand for Brøndbyernes Idrætsforening og bestyrelsesmedlem i Brøndby IF, Christian Barrett taknemmelighed, og at man kigger efter ‘friske øjne’.

- Per har med sin erfaring og stærke evner som træner været en vigtig del af Brøndby IF Women gennem de sidste ni år, og han har i den grad bidraget til, at vi spiller med i toppen af dansk kvindefodbold. Per og holdet har skabt mange mindeværdige øjeblikke for Brøndby IF Women, siden han tiltrådte tilbage i 2015, hvilket vi er meget taknemmelige for.

- Vi har altid været et lokomotiv i dansk kvindefodbold, og med friske øjne og nye perspektiver skal vi nu bygge videre på det stærke fundament, som Per har været med til at etablere og føre Brøndby IF Women til nye successer. Det er derfor med respekt og taknemmelighed, at vi ønsker Per alt det bedste i hans fremtidige bestræbelser.

 

Til klubbens hjemmeside fortæller Per Nielsen om stolthed og holdets bedtrifter.

- Først og fremmest, så er jeg stolt af alt, hvad vi har opnået sammen, særligt vores mesterskaber og pokaltitler. Jeg vil altid være taknemmelig for muligheden og støtten fra både klubben og fansene, og jeg vil derfor også gerne takke spillere og stab for samarbejdet gennem årene. Nu er det tid for mig at give stafetten videre, og jeg ønsker alle i Brøndby IF Women alt det bedste.
 




Deltag i diskussionen




  • Joblar
  • Joblar   25. juni 2024   

  • Kan ikke være anderledes han har ikke fået det optimale ud af holdet længe, godt med noget nyt blod.

  • Trist måde at håndtere fyringen på, når man tænker på alt hvad han gjort for klubben. Der skulle være sagt farvel på ordentlig manér. At klubben går en anden vej er helt fair og skulle nok være sket for et par sæsoner siden, men Per vil altid være en af de største legender i klubben. Held og lykke til ham fremover.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Et langt ægteskab er afsluttet efter mere en ni gode år - det er tid til at lade nye kræfter og inspiration komme til - jeg kender ikke omstændighederne omkring hans opsigelse, men tit og ofte er den opsagte utilfreds med metoden og typisk får vi kun den ene parts version. God vind til PN på hans videre færd

  • Kenneth
  • Kenneth
    Betalende bruger
      4. juli 2024   

  • Ser ud til det bliver en nordmand der overtager posten efter Per.
    Og det bliver åbenbart både som Sportschef og træner

    "TV 2 får opplyst at sportssjef for Stabæks kvinnelag Kim André Pedersen forlater klubben til fordel for en jobb hos Brøndby i dansk fotball.

    37-åringen går inn i en kombinert rolle som sportssjef og hovedtrener for den danske klubbens lag i Gjensidige Kvindeliga etter det TV 2 kjenner til. I forrige uke ble det kjent at tidligere hovedtrener Per Nielsen er ferdig i klubben etter ni år. "

    https://www.tv2.no/direkte/0nr51/sportsdognet-live/66850d38d8d7683ec7618b5a/tv-2-erfarer-stabaeksportssjef-til-brondby?mode=app&app=sporten&_sp_pass_consent=true

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner