Brøndbyfans angreb FCM-bus

Skrevet af Anton Dværg, 30. august 2021

Endnu et trist kapitel i hvad tåbelige fodboldfans kan finde på: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/broendby-fans-angreb-fcm-bus/8821425

Æv, hvor bliver jeg ærgerlig og sur over, at der findes mennesker, der går til fodbold, og angriber andre - bare fordi de holder med et andet fodboldhold, end de selv gør. Hvad er det for en opførsel!? Og de findes jo desværre i flere klubber. Man læser også om unge mennesker, der blir overfaldet i hverdagen, fordi de går i en fodboldtrøje fra et modstanderhold. Det skal sgu være frit for alle, at gå med de fodboldtrøjer de ønsker, og holde med de fodboldhold de ønsker, uden at de skal frygte for egen sikkerhed! Jeg tør snart ikke gå til fodbold mere mod mange af de hold, der ellers kunne være god lir mod. For det er da lige præcis det, der skal være mellem fodboldfans: godmodige drillerier og en hån i ny og næ skal der være plads til, men hvordan i alverden kan nogen have så lavt et selvværd, at de føler sig så nedværdiget af et andet holds fans tilstedeværelse, at de vælger at angribe dem? Ift. superligaen er vi endda landsmænd - som de muligvis dansede arm i arm med i sommers under EM. Det er nogle sørgerlige mennesker, som jeg håber og i hvert fald mener, at fodboldklubberne må tage et ansvar for at hjælpe på en eller anden måde.

Nogle vil sikkert pointere, at der ikke er tale om rigtige fans, men det tror jeg nu nok de er. Og jeg tror ikke, det hjælper noget, at prøve at adskille dem fra os andre. Vi fans og fodboldklubberne må stå ved, at nogle i vores midte har alvorligt brug for hjælp. Jeg aner ikke, hvordan man hjælper den slags mennesker, men det er der helt sikkert andre der gør. Jeg håber for deres og vores alle sammens skyld, at de kan blive hjulpet med deres lave selvværd og aggressive adfærd, så de kan få det bedre og rent egoistisk: så jeg og andre familiefædre/-mødre trygt kan tage vores unger med ind til de store kampe.

 

 




Deltag i diskussionen




  • Jeg har i de perioder hvor der har været meget ballade, holdt mig væk fra kampene, ikke så meget pga. at blive fanget i noget, men mere fordi jeg ikke ville associeres med balladen!

    Så længe der er stoffer indblandet i folks optakt til kampene, vil der fortsat være enkelte der ikke forstår at opføre sig ordentligt..
    4 enige

  • Åh min Gud.. Det er sgu en ret kompliceret problemstilling at tage hul på. Jeg synes at du har ret, de mennesker har brug og behov for hjælp men hvis ansvar er det, at de får den hjælp. Nogen vil sikkert mene, at de ikke går til fodbold for at lege social kontor og blive påduttet andre folks problemer, og det forstår jeg sgu godt. Udfordringerne for de mennesker der praktiserer den form for aktiviteter ligger dybere end bare fodbold raseri Stoffer (læs alkohol mm ) er jo i bund og grund bare en udløsende faktor. Selvom du fjernede stofferne, ville de mennesker stadigvæk have brug for hjælp. Man ved at mennesker der udlever og bruger vold som argumentation er mennesker der på et eller plan ikke er accepteret af samfundet ( hovedparten ) Vi finder jo blandt andet en del højre radikale grupperinger i de fællesskaber, skinheads og andre ekstreme holdninger De er sikkert rigtige fans som os andre, de elsker sikkert BIF som mange af os andre, men måske på en anden måde og med en anden udtryksform. Problemet er, at man jo skal have fat i de mennesker for at hjælpe dem, og det er svært for en fodboldklub at få den fornødne kontakt der. Straf som udelukkelse tror jeg ikke hjælper det fjerneste, så hvad gør man så ??? I bund og grund er det måske en samfundsmæssig opgave, en holdningsmæssig ændring af hvordan vi ser og behandler vores medmennesker. Måske kan en klub hjælpe deres egne fans, jeg ved det sgu ikke rigtig, men det er sørgeligt at være vidne til, og jeg forfalder også selv til den holdning som.. sikke dog en flok idioter og er så indirekte med til at marginalisere de mennesker yderligere, de mennesker som faktisk har brug for det modsatte. For mange tusinde år siden :), var jeg en aktiv del af BZ bevægelsen og problemet her var det samme. Selve ideen om bolig til alle blev taget som gidsler af en voldelig fraktion som så tegnede bevægelsen, sur røv må man bare konstatere. De få meget synlige fylder bare så meget i det samlede billede og de får al opmærksomheden fordi det sælger i nyhedsbilledet. Som det er nu må vi andre vel bare glæde os, juble, larme og elske vores klub på en mere hensigtsmæssig måde og forsøge dialog frem for fordømmelse selvom det kan være svært. Personligt har jeg sgu ikke nosser nok til at stille mig op og argumentere med en voldsparat fan.
    Jeg har endnu ingen betænkeligheder ved at have mine små børn med på stadion, men jeg er dog opmærksom på hvor jeg og mine små pus fysisk befinder os før ,under og efter kampene. Langt de fleste af mine medfans er heldigvis mennesker der er i stand til at give udtryk for deres følelser på en hensigtsmæssig måde, lad os blive ved med det alle sammen. Ti slut... Forza BIF
    Jeff
    1 enig

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      31. august 2021   

  • Den type “fans”, er der desværre alle steder. Mit seneste eksempel, som gik udover en jeg kendte, var udekampen mod OB. her blev min ven skubbet mens han cyklede så han væltede, af en gruppe OB “fans”. De valgte så bare at grine af episoden og gå videre - min ven fik en hjernerystelse. Min egen oplevelse efter kampen var meget usikker og der var utrolig mange aggressive OB fans. Jeg fik selv kastet en del ting efter mig.

    Det er ikke et forsvar af Brøndby fans der ikke opfører sig ordentligt. Men det er for at sige, at det ikke er et Brøndby problem, men et nationalt problem. FCM “fans” har også en del uheldige episoder efterhånden. Jeg har svært ved at se hvordan man kan løse problemet og karantæner hjælper desværre ikke - de møder op alligevel bare uden for stadion.

    Udfordringen er, at der er grupper i fan miljøet (et lille mindretal), som bare er nogen idioter. Der er så flere af de her idioter i Brøndby og PSE fordi der er flere der holder med dem.
    7 enige · 3 god kommentar
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        31. august 2021   

    • @Philip klubberne bør i divisionsforenings regi tage dette problem meget alvorligt, disse tosser skader langt mere end vi umiddelbart tror
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Philip Det er helt sikkert et generelt problem og ikke kun et Brøndby problem. Jeg tror bare ikke det løser sig med mindre der begynder at komme noget selv justits. Forstået på den måde at os med fans skal begynde at sige fra og ikke acceptere de går i bl.a. os. Og sige til den at det der pis det gider vi simpelthen ikke de på.
      Og så må vi forstå at det ikke er stikkeri at pege disse tåbelige elementer ud da alt det lort de laver kun går ud over vores klub og os fans.
      4 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Betalende bruger
      31. august 2021   

  • Med meget passioneret mennesker, følger ikke bare glæde og stemmning men også vrede.

    Nogle mennesker brokker sig ikke til deres omverden ved hjælp af snak og skrift, nej de reagere bare og udføre den ide de har.

    Det kan man ikke lave om på, det har altid været sådan, og det vil altid være sådan.

    Er blevet truet med kniv, fået flasker og fyrværkeri i hovedet, fået tæv af en flok og så af politiet bag efter, fordi de mente åbenbart at jeg skulle straffes for at få tæv, med flere tæv.
    Alt sammen på away ture.

    Men hvor jeg er kommet mest til skade, er på et møg værtshus i lorte Jylland som 16 årig.
    De kunne bare ikke lide folk der kom fra Sjælland, skulle købe mig en sodavand og smøger men vågnede op på hospitalet.

    Så i min verden, er det farligere at tage sine unger med til Jylland og gå ind og få en kold et sted, end at tage på stadion med dem.



  • Semperfi
  • Semperfi
    Betalende bruger
      31. august 2021   

  • Et stigende problem for vort image...og desværre noget man ofte bliver konfronteret med som Brøndbyfan. Svært at forsvare med andet end at det foregår overalt - hvilket jo er en dårlig undskyldning.
    Jeg er som de fleste Brøndbyfans, dødtræt at den lille gruppe stofmisbrugende tøsedrenge der render rundt og skaber sig. Vi kan ikke gøre andet end at skamme dem ud - hvilket man heldigvis også oplever på stadion indimellem:
    I ER IKKE EN DEL AF OS - OG VORES FANTASTISKE SMUKKE FÆLLESKAB
     
    • Betalende bruger
        31. august 2021   

    • @Semperfi tror ikke vores image har været mere strømlinet nogen sinde.

      Vi er dårlig nok i medierne mere, for andet end at skabe stemning, et mesterskab og spørgsmål om transfervinduer.

      Det var en anden snak i halvfemserne og start nullerne.

      Du er Brøndby fan, så ved du godt, man er nød til at være helt ligeglad med hvad andre mener om vores klub.





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021