Fodbold live resultater




Carl Björk: Fantastisk at være i kamp igen

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 25. september 2022

Torsdag eftermiddag blev der for første gang spillet Future Cup på Brøndby Stadion. Turneringen har erstattet Reserveligaen. Brøndby IF spillede i sin første kamp i den nye turnering 3-3 med AGF.

Hos Brøndby startede den svenske angriber Carl Björk inde som den centrale angriber og han kom både på tavlen og leverede en assist. Efter kampen talte 3point.dk med ham, og han var glad for endelig at være tilbage i kamp.

- Det var fint. Det var rigtig dejligt at spille igen, men også hårdt. Det var længe siden, jeg havde været i kamp, men det var fantastisk, siger angriberen til 3point.dk.

- Det var skønt at være tilbage og jeg synes min egen præstation var fin. Når man som angriber scorer et mål og laver en assist, skal man være glad, men det var mest af alt bare dejligt at være tilbage. Nu skal jeg bygge kampform op. Jeg skal fortsætte med at arbejde hårdt. Det føles godt og jeg har det godt på holdet. Jeg kører på.

22-årige Björk spillede i kampen mod AGF som den centrale angriber med Marko Divkovic og Peter Bjur på siderne af sig. Björk så meget veltilpas ud på 9eren, men han kan også sagtens spille mere på siden, siger han.

- Det gik rigtig godt i dag. Jeg fandt ind i et godt sammenspil med Divkovic og Bjur oppe foran, og vi fik sat mange kombinationer sammen. Jeg kan spille både inde centralt og på siderne, det spiller ikke den store rolle for mig.

Comebacket var vigtigt for den svenske spids, som har været ude siden pre-season. Det har været en hård pille at sluge, for han kom tilbage til denne sæson med fornyet tro på tingene.

- Jeg kom tilbage til denne sæson og så frem til en frisk start, og så var det selvfølgelig frustrerende at løbe ind i en forstrækning. Det var hårdt og jeg endte med at være ude i otte-ni uger. Men nu er jeg på rette spor og kan se fremad. 

- Jeg er fuldt tilbage og har trænet med i de sidste to uger. Nu skal jeg bare gøre alt hvad jeg kan, for at komme med i kamptruppen.

Brøndby IF møder om en uge Lyngby Boldklub på Brøndby Stadion - om det bliver med Björk i kamptruppen må tiden vise.

 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      25. september 2022   

  • Det var en fremragende scoring med det kolde venstreben, som måske ikke er så koldt endda. Jeg vil sige, at Björk ikke er langsom, men han er altså heller ikke et overflødighedshorn af fart. Nu bliver der tryk på yderste mandat i SL-truppen, hvor valget nok står imellem Divkovic og Björk.
    1 enig · 1 god kommentar





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER