Champions League: Dinamo Zagreb på kurs videre

Skrevet af Steen Sørensen, 9 dage siden

Hvis de lever op til deres seedning, vil Dinamo Zagreb være en af lodtrækningsmulighederne til Brøndby IF i Playoff-runden til UEFA Champions League. Det kræver så, at de spiller sig videre mod cypriotiske Omonia fra Nicosia.

Tirsdag aften blev det første opgør spillet i Zagreb, og uden at imponere var kroaterne det klart bedste hold på banen. Ikke mindst efter pausen samt i de sidste ti minutter af første halvleg.

Dinamo vandt 2-0 på scoringer sat ind i 65. og 81. minut af henholdsvis Lovro Majer og Kristijan Jakic. Begge mål var dog mere udtryk for dårligt forsvarsspil af cyprioterne, end det var et resultat af godt kroatisk spil.

Ved den første scoring sendte Omonias venstre back upresset i egen forsvarszone en flad bold diagonalt ind mod midten lige i fødderne på en modstander, og kort efter lå den i nettet. Ved målet til 2-0 stod en håndfuld cypriotiske forsvarsspillere og kiggede på fodbold efter et kort hjørne.

I de første 35 minutter var Omonia fint med i opgøret, hvor det flere gange lykkedes at angribe over kanterne, dog uden at det blev rigtig farligt. I det hele taget virkede de to backs til at være de svageste punkter i Dinamos defensiv.

Returopgøret spilles i Nicosia kl. 17:00 på tirsdag i næste uge. Vinder Dinamo Zagreb samlet, skal de i 3. runde op imod enten Legia Warszawa eller Flora Tallinn, og den kamp vil i givet fald være en af de fire muligheder for Brøndby IF, når der trækkes lod til Playoff-runden den 2. august.

Læs mere om Brøndbys lodtrækningsmuligheder her




Deltag i diskussionen




  • Håber vi trækker Zabreb, dem tror jeg på vi har en chance imod, så kampen og syntes ikke de var imponerende.

  • Brøndby har da en chance, som skal spilles, men jeg ser holdet som svækket for tiden efter tabet af Lindstrøm og Jung og tror ikke på at vore muligheder i Europa er store i år - desværre...
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Mik
    • Mik   9 dage siden   

    • @Michael Hansen

      Kunne ikke være enig med dig.

      Jung var uundgåeligt formoder jeg.

      Lindstrøm var en fejl at sælge nu, et salg i vinterpausen havde givet mere mening og nok flere penge i det store regnstykke, da europæiske kampe kunne få flere klubber på banen.

      Vores chancer med Lindstrøm på holdkortet ville have været 20-% bedre til at kvalificere os til CL.

      Jung er ok, men Lindstrøm forstår jeg intet af.

      Da vi mesterskabet skabte et hurtigere og bedre fundament for fremtiden og kunne skubbe det frem som CV udtalte jeg synes ikke de 3 indkøb og 2
      Lejet spillere tilbage igen viser det

      Vi får en kæmpe udfordring for at kunne komme til CL og få de 100 millioner mere på kontoen der ville gjort vi stod langt bedre rustet mod de andre top hold i fremtiden

      Chancen bliver aldrig større for os, og synes ikke vi griber den





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021