Fodbold live resultater




CV efter halvårsregnskab: Den helt rigtige vej at gå

Skrevet af Daniel Mads Andresen, 27. august 2020

Det er efterhånden et år siden, Carsten V. Jensen tiltrådte som Brøndbys nye fodbolddirektør. Siden dengang er der kommet en ny og fast hånd over strategien, med det altoverskyggende mål at nedbarbere det enorme underskud, klubben kørte med.

Væk er løntunge profiler som Hany Mukhtar, Kamil Wilczek og Dominik Kaiser, mens de nye spillere er fundet i Brøndby Masterclass.

I dag offentliggjorde Brøndby IF så halvårsregnskabet for første halvdel af 2020, og på trods af covid-19, manglende tilskuere og stor usikkerhed, er det lykkedes for klubben at barbere knap 30 millioner kroner af underskuddet i forhold til samme tid sidste år. 11,9 millioner lyder underskuddet mod 41,7 millioner i første halvdel af 2019.

Det tyder altså på, at "CV" har fundet melodien økonomisk, men han fortæller, at det ikke kun er en økonomisk strategi. Sportsligt er klubben også på vej i den rigtige retning, mener han.

- Vi har taget en række strategiske greb i første halvår, så vi dels ikke kommer til at stå i en situation, som den vi stod i sidste år med et alt for stort underskud, men også fordi vi tror på, at det sportsligt er den helt rigtige vej at gå for Brøndby IF. At vi bruger færre lønkroner og flere spillere, der har været igennem Brøndby Masterclass, betyder ikke, vi er mindre ambitiøse. Tværtimod, så jagter vi til enhver tid fremgang og ser fortsat os selv som en top tre klub i 3F Superligaen. Vi har en klar og tydelig sportslig plan, som vi følger, og den viger vi ikke fra, siger CV til Brøndbys hjemmeside.

Den nye Superligasæson starter 11. september.




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      27. august 2020   

  • Vi skal lige huske, at strategien kun virker fordi talenterne er store nok og slår igennem. Jeg kan godt huske sidst vi gik denne vej i 13/14 med Kristian Andersen, Mads Nielsen, Riza Durmisi, Patrick da Silva, Frederik Holst, Maikon Orellana, Franck Semou, Dario Dumic, og Michael Tørnes. I 14/15 blev de så suppleret op med Daniel Holm, Nikolai Laursen, Andrew Hjulsager, Andreas Hansen og Svenn Crone.
     
    • Tanken
    • Tanken   27. august 2020   

    • @Saesonkort det er derfor vi må sørge for at vi er så gode som overhovedet muligt til at udvikle spillerne, så går man bedre spillere ind og man får bedre spillere igennem den vej.

      Derudover kunne vi i den periode have haft folk som AC, Højbjerg og Vestergaard. De havde nok rykket lidt ved det

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort Mange af de spillere du nævner blev der jo satset på før 12/13 sæsonen, fordi der vitterligt ikke var en krone i kassen og fordi vi havde bundet lønkroner op på spillere, der ikke præsterede. Vi har haft et meget langt efterslæb i MC og klubben generelt som følge af den uansvarlige og kaotiske ledelse af klubben i årene op til 12/13 og delvist også i årene efter. Jeg synes det begynder at se lysere og mere stabilt ud både i MC og klubben - om det afspejler sig på banen må tiden vise.

  • Betalende bruger
      27. august 2020   

  • Elsker brøndby. Minder meget om året efter interbank, alle de ukendte spiller. Og 2 år senere vinder vi alt. Det samme sker den hergang. Hvis Riza ikke kommer; så brug bjur; selv om han er klasse længere fremme. Så kan 1 sæson på venstre wing sagtens klares. Hellere se talenter. Med erfaring, så farvel til sæbe jung hermansson mensh - hedlund - rado -
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Gulogblåforaltid Sjovt du ikke nævner Gammelby. Men så har vi kun Gammelby, Maxsø, Rosted, Vigen og Tørnes tilbage med erfaring. Og de fleste af dem er kun i midten af 20'erne. Det er måske lige i underkanten.

      Fra hver dag der går priser jeg mig lykkelig over, at jeg intet hører om Schwäbe eller Jung. Intet nyt derfra er godt nyt.
      1 enig

    Se 3 flere kommentarer

  • Hvis ikke den nuværende trup bliver forstærket med minimum 1 spiller i Maxsø klassen, så spiller vi ikke om top 3 i den kommende sæson. Og gør vi, så taber jeg virkelig kæben af beundring. Det bliver enormt spændende at følge. Vi kan ikke tåle endnu en leverpostejssæson. Så tror jeg det bliver vanskeligt at fastholde sponsorer, vores bedste spillere og medløberfans (dem som kun gider gå på stadion når vi vinder mere end 1 kamp i træk).
     
    • Kapper
    • Kapper   28. august 2020   

    • @Kristianbs
      Vi kan bestemt godt tåle endnu en leverpostej-sæson (ved dog ikke helt hvad du mener) hvis blot vi ser samme vilde udvikling af Brrus, Anis, Jobbe og Frendrup samt 2-3 nye.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Nu er der lige kommet lidt godt nyt. CV har givet et interview til EB. Jeg har ikke selv adgang til artiklen, men jeg kan forstå på folk der har at CV siger:

    1. Vi har sparet lønkroner så vi er kommet ned på 60 mio i budget.

    2. Det betyder at vi ikke skal spare mere.

    3. At der nu er råd til at vi henter 1-2 profiler, hvilket CV forventer at vi gør.

    4. At vi beholder Jung, Schwäbe og Hermannsson og andre profiler, medmindre der kommer et bud der overstiger den værdi, vi mener spillerne repræsenterer for klubben.
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @Christian Brøndbyman Det lyder spændende.
      Kunne Elias Sørensen fra Newcastle på lån med realistisk købsoption være en mulighed?
      Jeg ved godt det måske er lidt urealistisk, men omvendt skal han begynde at have senior spilletid i en alder af 20 år, hvis hans karriere ikke skal gå i stå. Og han kommer ikke på Newcastle 1 hold lige med det samme.
      Her kunne Brøndby være en mulighed?
      Hvad mener i andre?
      Han vil i hverfald passe ind i strategien og er et stort uforløst talent.
      1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • Joblar
    • Joblar   1. september 2020   

    • @Christian Brøndbyman syntes det lyder spændende, og jeg har heller ikke læst artiklen. Det virker ualmindeligt fornuftigt at hente et par “profiler”, til holdet det tror jeg godt vi kunne bruge af flere forskellige grunde, også rent sportsligt. For mig er det helt åbenlyst at vi mangler noget oppe foran, der er vi simpelhen for tynde, jeg ser gerne en fox in the box spiller da vi virkelig mangler en sådan type der bare er tilstede i feltet når vi slår indlæg mv., vi har vel ret beset kun Uhre som kunne være sådan en type, til gengæld har vi flere typer der kan løbe i dybden. Omkring Marvin og Jung samt Hermansson ser jeg gerne en forlængning med Jung, de to andre håber jeg vi får sendt videre, det ender måske med alle tre da jeg ikke tror Jung forlænger. Må sige at det er positivt, og nu gælder det om at holde snuden i sporet og ikke blive grebet af panik, hertil tror jeg dog også at vi er i sikre hænder, og lad nu for fanden bolden rulle, med håbet og troen på en god sæson, hvor vi igen kvalificere os til Europa og ser nogen af vores unge bryde igennem lydmuren.
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner