Fodbold live resultater




Danske Spil er ny hovedpartner i Brøndby IF

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 2. juni 2023

Brøndby IFs nye hovedpartner hedder Danske Spil. Det har Brøndby IF fredag formiddag offentliggjort på sin hjemmeside. Hovedsponsoratet lyder på en tre-årig aftale og er således en opgradering af Danspe Spils engagement i klubben. Hovedsponsoratet gælder både på herre- og kvindesiden.

Det er bemærkelsesværdigt at Danske Spil har valgt at afgive pladsen på brystet af spillertrøjerne, så den kommende sæsons trøje bliver uden logo på brystet.

- Vi har valgt ikke at have Oddsets logo på Brøndby IF's spillertrøjer og holder i stedet pladsen tom i aftaleperioden. Det er utraditionelt, men vi laver med den tomme plads på trøjen en tydelig markering af, at pengespil skal udbydes, markedsføres og spilles med omtanke. Generelt vil vi bruge reklamemulighederne i sponsoratet, men den tomme front er en af mange ting, vi gør for at sikre en ansvarlig balance i markedsføringen som en del af vores indsats for sunde spillevaner. Vi vil sammen med klubben i øvrigt se på muligheden for at bruge udvalgte kamptrøjer til for eksempel at hylde det stærke fællesskab i klubben eller til budskaber om f.eks. ansvarligt spil, forklarer direktør hos Danske Spil Karsten Fogh Holanng.

Ole Palmå tilføjer:

Både vi og Oddset ønsker at tage et ansvar i det samfund, vi er en del af. Derfor er jeg glad for, at vi sammen kan bruge denne aftale til også at sætte fokus på ansvarlig spillekultur og på den måde bidrage til debatten om et komplekst emne, som fylder meget i fodboldens verden i disse år. Vi ser meget frem til at folde samarbejdet ud over de kommende sæsoner.

Det nye hovedsponsorat træder i kraft den 1. juli 2023 og den nye hjemmebanetrøje præsenteres senere i juni.




Deltag i diskussionen




  • det er flot !

  • Solz
  • Solz   2. juni 2023   

  • Er ikke ubetinget glad for at et bettingselskab bliver hovedsponsor, men når det nu bliver sådan, så er det skønt, at de ikke skal pryde trøjen. Stærk nytænkende måde, når vi nu skal have en hovedsponsor der udbyder spil. Ledelsen har tænkt sig om og været forudseende, ligner det. Lad det gerne være en tendens der smitter af på det sportslige plan.
    2 enige
     
    • @Solz Kan også være, at Danske Spil ikke vil være på trøjen. Staten ejer 80% af Danske Spil...

    Se 1 flere kommentarer

  • Fantastisk nyhed.
    Personligt har jeg altid haft det lidt stramt med at skulle agere reklamesøjle, for firmaer jeg på ingen måde føler samme tilknytning til som klubben. Sammenholdt med faninddragelse (der nu også får bedre kreative muligheder) i designet af trøjerne, må dette da også være ret enestående.
    1 god kommentar

  • Flot aftale, lyder godt med at man vil lade det stå uden deres navn på trøjen.

    Men reklame værdien er skjult markedsføring, for det vil give masser af omtale.

    Det lyder hult i min verden, at danske spil leger de gode og spil med omtanke, når de samtidig konstant åbner nye spil, men dejligt for BIF.

    Kunne man som klub give den frie plads så man hylder personer som har gjort noget særligt igennem tiden for klubben eks Kjeld Rasmussen, Ebbe S osv evt også med tryk på ingen over klubben eller andre ideer .

    Det ville være den smukkeste gestus af BIF og det ville give mersalg, da nogen fans ville købe flere trøjer på en sæson
    2 enige · 1 god kommentar

---

  • Kjr
  • Kjr   2. juni 2023   

  • Øv. Jeg havde håbet (og håber stadig), at Brøndby ville være den første klub til at droppe al reklame for betting.
    Jeg håber, at Danske Spil er bedre end de øvrige i branchen til at passe på deres kunder.
     
    • @Kjr der er ingen betting selskaber der er, se hvor mange forskellige spil danske spil er på

      De udvikler konstant nye spil på alt, det er dobbeltmoralsk at de udgiver sig for at være dem med omtanke og samtidig kontant åbner nye spil former op på odds, automatspil,heste osv osv
      1 enig · 1 god kommentar

  • Syntes det er stærkt, og en god beslutning om ikke at eksponere DS på trøjen.
    1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner