Fodbold live resultater




Debat: Kontraktudløb til sommer

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 27. april 2023

Brøndby står med et relativt afdæmpet transfervindue foran sig, når det kommer til spillere med kontraktudløb. I skrivende stund er der blot 4 spillere med udløb, hvoraf den ene er på en i forvejen tidsafgrænset lejeaftale, hvorfor denne afgang ikke er overraskende.

Thomas Mikkelsen
Den rutinerede keeper har klart og tydeligt stået i skyggen af det ubetingede førstevalg Mads Hermansen. Begrænset antal minutter på banen. Han har i høj grad stået for at skulle holde hans unge kollega til ilden og bidrage til et kompetitivt træningsmiljø. Målmandssituationen kan til sommer blive den helt store kabale for Brøndby, hvorfor flere scenarier kan komme i spil.

Sælges Hermansen kunne en situation, hvor en ny klar førstekeeper blev hentet ind til at spille fra start, ikke være helt utænkelig, for så at have Ægidius (hvis klubben stadig rater ham til at have en fremtid) i pipelinen til at overtage på længere sigt.

Sælges Hermansen ikke, kunne en kortvarig forlængelse af Mikkelsen komme i spil indtil det alt andet lige kommende salg af Hermansen realiseres.

Taler for forlængelse: Kendskab til klubben, accept af sin position, keeperpuslespillet gør en forlængelse logisk.

Taler imod forlængelse: Binder en plads i truppen, alderen kontra kontrakten alligevel udløber, keeperpuslespillet gør en forlængelse ulogisk.

Kontraktfremtid: Middel sandsynlighed for exit ved kontraktudløb. Så meget andet end Mikkelsens egen situation kan komme til at spille ind på hans eventuelle kontraktforlængelse.

Kevin Mensah
Netop tilbagevendt fra en længerevarende skade efter 400 dage ude. Anføreren har en håndfuld kampe til at vise sig frem for Jesper Sørensen og co. Fik en hård start mod FCN med en indskiftning, men kom efter det i opgøret mod AGF med en solid præstation. Han er alsidig ved at kunne spille i begge sider af forsvaret.
Men er det nok til at erhverve en forlængelse i klubben? Hvor meget vil hans lederskab og erfaring spille ind i overvejelserne for Brøndby? Er det en åbning for klubben til at opgradere på positionen og luge ud på lønbudgettet?

Taler for forlængelse: Alsidighed, position i hierakiet, lederrolle.

Taler imod forlængelse: Skadeshistorik, alder, mulighed for at forny truppen.

Kontraktfremtid: Middel sandsynlighed for exit ved kontraktudløb.

Frederik Winther
Lejesvend hentet i vinter fra Augsburg. Har indtil videre fået rigeligt med spilletid, og har i flere kampe viste potentialet, om end han dog også er faldet lidt med holdet. Har et naturligt udløb på (leje)kontrakten, og skal, i fald fremtiden skal være på Vestegnen, hentes for transferkroner.

Kontraktfremtid: Bekræftet exit ved udløb qua lejeaftale.

Andreas Pyndt
For tiden udlånt til Hvidovre, hvor midtbanemanden har været med til at spille Vestegnsklubben op i toppen af første division, og med en flot sæson bag sig som et bærende element på holdet. Ikke destomindre har Pyndt næppe en fremtid foran sig i Brøndby. En ting er hvorvidt Brøndby vil eller ikke vil forlænge, noget helt andet er Pyndts egen ønske. Har stort set ikke spillet et minut for Brøndby før lejeopholdene tog ham forbi B93 og nu Hvidovre. Pyndt vil spille nu, og i Brøndby vil en garanti om spilletid være milevidt væk for den unge midtbanemand.

Taler for forlængelse: Egen avl, flot sæson i Hvidovre.

Taler imod forlængelse: Alder kontra (manglende) superliga-erfaring, behovet for spilletid for udvikling matcher ikke mulighederne i Brøndby fremadrettet.

Kontraktfremtid: Over middel sandsynlighed for exit fra Brøndby.

 

Giv din mening til kende i kommentarsporet, hvem af spillerne med kontraktudløb kunne du godt tænke dig forblev i Brøndby i den kommende sæson
 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      27. april 2023   

  • Forudsigelse, og mærk jer mine ord!
    Kvistgaarden bliver ikke “tvangsforlænget” inden vi går ind i den næste sæson. Han brænder ligaen delvist af og bliver solgt for peppernødder i sommeren 24, da han så har udløb 12 mdr. efter i 2025. Og Here we go again!

    Hvad de nuværende angår, så kommer Falkesgaard hjem, brandvarm fra Thailand, så ind med ham på bekostning af Mikkelsen.

    Winther er helt klart et GFH-projekt, så Carsten Vagn må nok bare parerer ordre, hvad end den bliver.

    Mensah kan jeg godt se som en løsning, hvis klubben virkelig mener det med MasterClass. Ellers skal der en ny ind på en længerevarende kontrakt.

    Pyndt bør være tættere på spilletid end flere af dem vi har, men ingen med sund fornuft vil vel anbefale ham at forlænge? Han skal nok spille Superliga efter sommerferien alligevel.

     
    • Mogens
    • Mogens   27. april 2023   

    • @Saesonkort det eneste sted kvisten brænder er foran mål. Jeg håber at du får ret men tror ikke rigtig på det….
      1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   27. april 2023   

  • Pyndt skal overvejes omkring en forlængelse, resten farvel og tak.

  • Per Bang
  • Per Bang
    Administrator
      27. april 2023   

  • Mensah og Mikkelsen skal have et farvelkram og et stort tak for deres bidrag.

    Det bliver også et farvel til Pynt. En lidt ærgerlig sag, men man skal være top to profil i hele 1. Division, hvis man som 23årig skal have en kontrakt i Brøndby.

    Winther har vi heldigvis et par kampe endnu til at se an. Hvis JS spiller med tre stoppere, skal han genvurderes.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Hvis Kevin Mensah's knæ holder til sommer, og han gerne selv vil blive, så syntes jeg det vil være fuldstændig vanvittigt ikke at forlænge med ham.

    Han kan spille i både højre og venstre, på både back og kant. Vi ved at hans offensive kvaliteter er store, så hvis vi får styr på spillet og kommer længere frem på banen, vil han være et stort aktiv at have i truppen, da han så kun kommer i endnu flere positioner hvor han kan udfordre 1 mod 1.

    Han er en af de får der har noget attitude, han udtaler sig fint, og det virker absolut ikke til at han slå op i banen, og kommer med opgivende attitude. Det burde være standart, for en spiller i Brøndby, som også tjener en god løn, men det er det ikke pt.

    MEN det er klart at han ikke har nogen salgsværdi for klubben, han fylder 32 i næste mdr. og har haft slemme skader, så en 1 til 2 årig forlængelse, med mulighed for at forlænge yderligt med 1år, vil være en fornuftig aftalte for klubben, medmindre han får en sindssyg løn, eller forlanger det, da jeg så vil syntes at risikoen med hans skade historik og alder vil være en for stor risiko.

    Pynt er vel givet, tænker jeg.

    Mikkelsen... er det ikke på tide vi får en top keeper ind, som kan overtage efter Hermansen , som alle syntes er fantastisk, og bliver solgt lige om lidt.

    Winther... jeg syntes det er lidt underligt. Jeg skulle lige til at skrive han bare skal væk, han er jo lejet uden købs option, så vi kan aldrig tjene penge på ham, men jeg sider lidt med en følelse af, at det er lige meget, for det er jo nogle amerikanere der ejer klubben, og vi aner ikke hvad de vil. Vi har ikke hørt et pip fra nogen som helst, så den følelse af at min klub gerne skal tjene penge, så vi kan få bedre spillere osv. det er lidt forsvundet for mig lige pt. så om vi har lejer spillere eller ej, føles ligegyldigt.
    Men det er klart at det KUN forstærker den følelse af, at den Brøndby ånd som har været vores hjerte blod, fortsat forlader klubben, kroppen... SUK

---

  • mp80
  • mp80   27. april 2023   

  • Håber man beholder Winther og Pyndt, mens det bliver et farvel til Mikkelsen og Mensah.

  • Ud med dem alle sammen, start forfra. Ingen fortjener at have en kontrakt sådan som de agerer i trøjen pt.
    1 enig
     
    • Joblar
    • Joblar   27. april 2023   

    • @thorrium faktisk enig, dog skal det siges til Pyndt's forsvar at han vel ret beset aldrig har fået en chance, noget jeg ihvertfald undre mig over, når jeg ser de mangler vi har på 6 positionen.

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @thorrium - jeg har svært ved at se hvad det er Pyndt og Mikkelsen skulle have ageret i trøjen, som du er utilfreds med.

    Se 1 flere kommentarer

  • joker
  • joker   27. april 2023   

  • Statistisk set er der sjældent brug for en anden målmand, så det kunne Ægidius vel ligeså godt være.

    Tvivler på Pyndt er bedre end de nuværende midtbanespillere.

  • Mogens
  • Mogens   27. april 2023   

  • Mensah gerne for et år af gangen. Jeg tror at Mikkelsen har været uvurderlig for Hermansen så han skal blive. Pyndt er simpelthen ikke dygtig nok til top 3 i suppen….. såååå nu stopper i altså. Winther hvis han er billig eller ud med ham.
    1 enig

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner