Fodbold live resultater




Defensiven til næste sæson: Hvad skal der ske?

Skrevet af RobinJulsgaard, 28. maj 2022

Allerede nu skal vi begynde at forberede os på næste sæson, der står på Superliga, pokalfodbold og kvalifikation til Conference League.

Det er potentielt mange kampe, og de første af dem kommer allerede i juli, når Superligaen er tilbage, og vejen til europæisk gruppespil starter.

Derfor skal vi have set på (i første omgang) defensiven.

 

Målmandsposten

- Mads Hermansen

- Thomas Mikkelsen

- Jonathan Ægidius

Her er Hermansen det klare, klare, KLARE førstevalg. Hvis vi kan holde på ham, skal der intet ske på målmandsposten. Vi er dækket ind med to yngre og en rutineret keeper.

 

Forsvaret

- Henrik Heggheim

- Sigurd Rosted

- Andreas Maxsø

- Kevin Tshiembe

- Frederik Alves Ibsen

- Rasmus Wikström

- Andreas Bruus

- Kevin Mensah

- Blas Riveros

- Christian Friedrich (Oprykket fra U19)

Hvis det er planen at fortsætte med fire i forsvaret, skal vi have nogle afgange. Maxsø har længe fortjent et skifte, så ham forventer jeg er fortid. Samtidig skal en af Heggheim, Rosted, Tshiembe, Alves og Wikström videre. Det kan være Wikström på leje eller Rosted på en permanent transfer.

På backerne må Bruus være på vej ud. Han ha rét år tilbage på kontrakten, og han ligner en mand, der har nået sit fulde potentiale på Vestegnen. Sælges han, er der Mensah og Friedrich til højre back. Jeg vil ikke vurdere, at nogen af dem har niveauet til at være fast starter, så der skal hentes en ny.

Får man en ny højre back, kan Mensah dække af til venstre for Blas, hvor vi kun har en.

Derfor: Der skal hentes en ny startende højre back.

Bud: Rasmus Carstensen (medmindre han vil tage skridtet direkte til udlandet)

 

Sådan ser defensiven ud

Mads Hermansen - NY HB, Heggheim, Tshiembe, Blas

 

Hvad tænker du om den defensiv og de generelle tanker om til- og afgange?




Deltag i diskussionen




  • Betalende bruger
      28. maj 2022   

  • Forudsat, at Bruus sælges, så en ny højre back med kvalitet, en højrebenet Blas - med CF som lærling, tror desværre ikke, at Mensah kommer tilbage. Hvis Maxsø ryger, ser jeg en forsvarskæde uden lederegenskaber, hvilket er et stort problem. Desuden er alle vores centrebacks højrebenede, det ville give opspillet så meget, hvis vi fik tilføjet en venstrebenet centerback - se bare, hvad det har betydet offensivt, at Blas er kommet ind i stedet for Mensah på venstre back/wing back. Tror Wikstöm udlejes, eller sælges. Og hvis Wass skal hjem, så er det nok sidste chance i det her vindue, hvis vi skal have en Wass på toppen hjem, han bliver trods alt 33 om få dage.
     
    • @Uche91 Med Tshiembes kvaliteter på bolden er jeg ret sikker på, at der ikke hentes en venstrebenet stopper. Og som jeg husker det, spiller Alves også mest til venstre. Så det går.
      Vi har også så mange midtstoppere i forvejen.

    Se 6 flere kommentarer

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      28. maj 2022   

  • Hvad er dine tanker om Gammelbys situation? Og hvorfor tror du, at Maxsø forlader os nu, når han ikke har gjort det før? Mig bekendt er Maxsø fuldstændig ligeglad med hvor det er, bare der er penge og eventyr og det er ikke lykkedes endnu - og nu er Rusland og Ukraine nok ikke muligheder længere. Jeg tror ikke på, at Maxsø er tættere på et skifte. Han er blot blevet ældre.
     
    • @Saesonkort Jeg kan ikke forestille mig, at JMG har en fremtid i Brøndby. Det løb er desværre kørt.
      Jeg havde stor tiltro til ham i starten, men han har gang på gang vist, at han ikke er den rette mand.
      Det eneste, der taler for at prøve ham af igen er, at vi nu spiller med fire i forsvaret.

      I forhold til Maxsø ser jeg to scenarier:
      1. Han forlænger med 4-5 år og bliver i klubben i mange år.
      2. Han sælges nu, så han endelig kan komme afsted.

  • Der er flere der bliver ved med at nævne Rasmus Carstensen, men vil i virkelig have en spiller ind som udtaler: Jeg synes, FCK er seje. Det er sejt at spille i FCK, så det er en kæmpe klub, siger Rasmus Carstensen til Ekstra Bladet.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @mawmaw
      Ser Mølgård fra Vejle på samme niveau som Carstensen, hvis vi skal have erstatning for Bruus

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @mawmaw Det er ikke optimalt, men på den anden side; Hvad skal knægten sige? Og er det ikke taget ud af den kontekst, at alternativet var, at SIF's rivaler, FCM, skulle blive danske mestre?
      Jeg tænker i hvert fald, at han havde sagt det samme om Brøndby, hvis det havde været os, FCM kæmpede om mesterskabet med.

  • Fredrich skal helt klart havde chancen, på den når Bruus bliver solgt, er bygget til unge mennesker og hvorfor skulle han ikke havde chancen.
    Lige så vel som Frendrup kunne dække venstre back, kan både Bell og Cappis dække den højre vis Frederick skulle blive skadet og Mensah ikke er klar.
    Bjur dækker den venstre for Blas

    Wickstrøm udlejes, Rosted skal sælges vis Maxsø bliver.

    Så ingen indkøb til defensiven
    1 enig
     
    • @Laasss Jeg ville have det fint med at give Friedrich chancen, men det er kun fordi, han er et BIF-talent. Kender ikke hans topniveau. Og det skal jo være bare nogenlunde, hvis han skal starte i Superligaen. Ellers er en udlejning trods alt bedre.
      Cappis kan dække en wingback til nøds, til kan Bell absolut ikke.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

---

  • mp80
  • mp80   28. maj 2022   

  • Det er svært at svare på opstillingen til næste sæson, hvilket niveau har Alves? Tshiembe, har haft nogle få gode kampe på det sidste, men har virkelig også vist meget lavt bund niveau, ser ham ikke som fast mand, men mere som backup. Rosted, Bruus og Maxsø tænker jeg bliver solgt. Wikström tænker jeg har brug for at komme på udlån for st få kamptræning og så må man se hvilket niveau han opnår. Blas og Heggheim er sikre startere sammen med MH. Mensah tænker jeg ikke kommer igen, så der skal også dækkes af på VB, da Bjur ikke er back. Synes det hæmmer hans udvikling at blive ved med at bruge ham derned, ville gerne se ham i en mere offensiv rolle.

    Så gerne en VB backup udefra, Friedrich er fin som backup på HB, så må man se hvem man kan hente ind, sammen med en ny stærk CB.
     
    • @mp80
      Tshimbe er fremtiden i BIF, ja der har været fejl, men protientalet har hele tiden været der
      2 enige
     
    • @mp80 Målt ud fra de seneste kampe er Tshiembe en klar starter. Uden tvivl. Han har jo været voldsom god. Laver han småfejl hist og her? Ja. Men med den fysiske pakke og evner på bolden, havde han ikke været i Superligaen, hvis han ikke lavede de fejl.
      1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner