Divkovic fandt de ekstra gear

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 8 dage siden

Marko Divkovic kom til Brøndby sent i transfervinduet. Faktisk på sidstedagen, og manglede derfor preseason i Brøndby, hvorfor han haltede bagefter på relationer og taktisk træning. Det ændrede dog ikke på kroaten blev set havende nogle kompetencer - dem kan du læse mere om her - der gjorde ham interessant for Brøndby at se an på en lejeaftale.

Knap tre uger trådte Divkovic græsstråene på træningsbanerne i Brøndby før end debuten kom - og den var ikke nævneværdig af slagsen. Et nederlag på udebane i Haderslev, hvor et komisk mål i de døende minutter satte to streger under en dårlig periode for Brøndby med få point til følge.

Men kroaten fortsatte ufortrødent, og fik med tiden fundet de ekstra gear, og vist sine kvaliteter tilpas meget på træningsbanen til også at få mere regelmæssig spilletid. I oktober blev det til spilletid i fire Superligakampe, heraf to fra start.

Hvad bragte Divkovic til Vestegnen?

Divkovic begyndte at vise på banen hvorfor han var hentet til Brøndby. Fra sin rolle på den forreste linje bidrog kroaten med hidsige dybdeløb, gerne i halv- og siderum, hvor han med sin aggressivitet formåede at strække modstandernes defensiv.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et eksempel ovenfor fra kampen mod OB. Divkovic søger bredt, ud i de ledige områder, hvor han med sin bevægelse tvinger OBs defensiv til enten at strække sig og åbne rummet centralt, eller også får han friheden til at modtage bolden. Resultatet bliver han får bolden, driver den en halv banelængde frem, afdribler en modstander og kommer til en kompetent afslutning.

Divkovic viste også evner til som 9er at løbe i blindsiden på modstandernes stoppere. Nedenfor fra et opgør mod Randers - kroaten faker et løb ud mod den yderste Rander-stopper, så hans nuværende markør slipper ham. Men Divkovic vinkler i stedet sit løb direkte ned i feltet, hvor han modtager bolden på den lange fremspilning.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Fra samme kamp er det igen et eksempel på Divkovics evne til at lave indløbene i feltet. Han holder sig på blindsiden af backen, og forsiden af stopperen, og tager så et diagonalt løb ind i feltet og kommer til afslutning

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det første mål i den gule trøje kom også efter et sådan løb. I pokalkampen mod FCM en situation tæt på lig med ovenstående. Divkovic placerer sig klogt, lokker Paulinho til at tro han bliver i hans (Paulinhos) zone, for så at tage løbet i ryggen på Juninho, finde en fri lomme og heade bolden i kassen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

De underliggende data

Det ser pænt ud for Divkovic. Efter han blev spillet ind på holdene endte han efteråret med at præstere 0.25 xG pr. 90 min fordelt på 2.83 skud pr. 90 min. Med andre ord - kroaten kommer frem til fornuftige afslutninger. Gerne via sit trademark ved at modtage bolden i højresiden, drive den fremad, udfordre sin direkte modstander og afslutte med sit venstreben.

Netop udfordringerne er endnu et trademark for kroaten. Med sine 6.49 1-mod-1 udfordringer pr. 90 min er han en af de spillere i gult som forsøger at afdrible sin modstander flest gange. Og tilsæt det 16.14 fysiske offensive dueller pr. kamp betyder det han ligger et markant tryk på modstanderne.

De hidsige løb tjener også kroaten ære. Han viste gode takter i at drive bolden fremad, og få flyttet spillet. Han leverer således i gennemsnit 1.83 progressive løb pr. 90 min - det er løb, hvor man modtager bolden et punkt og derpå driver den fremad ved fødderne. På samme vis præsterer kroaten en dejlig opportunisme, og villighed til at tage de sure løb.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Her ses en hovedstødsduel, hvor Uhre vinder duellen. Umiddelbart står Randersspillerne med de bedste kort på hånden, tættest på bolden og vendt korrekt.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Divkovic trailer stadig bagefter de to Randersspillere, men accelerer op og udnytter sin topfart.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kroaten kommer først på bolden, udfordrer sin direkte modstander, holder i bolden - og finder en medspiller centralt på midten der tager et støtteløb op.

Sammenfatning

Marko Divkovic viste nogle fornuftige takter som efteråret gik. Relationerne med medspillerne kom på plads, og han evnede at løfte sit spil til den fart og fysik det krævede for ham at begå sig. Han arbejdede ufortrødent i spillet mod bolden, og med bolden for fødderne viste Divkovic den løbevillighed og evne til med dybdeløb at strække modstandernes defensiv, ligesom han viste (for mange) overraskende gode evner i hovedspillet ved både at komme til gode afslutninger og agere opspilsstation.

Kroaten manglede i grove træk at sætte mål på kontoen. Men præstationerne pegede den rigtige vej. Nu handler foråret om at fortsætte de takter, og fortsætte hvor efteråret sluttede. Sker det, så udnytter Brøndby også klausulen.

 




Deltag i diskussionen




  • Uden at jeg kender hans pris (som jeg formoder er forholdsvis lav), så har jeg svært ved at forstille mig, vi kan købe en angriber på samme alder og niveau uden at betale langt mere, end vi har råd til. Jeg synes, han har vist sit værd og glæder mig til at følge ham i foråret, hvor han er mere sammenspillet med resten af holdet.

    Jeg tror på ham.
    5 enige

  • Jeg ved at han bliver pengene værd, måske skal han have en anden slags legekammerat oppe foran. :)
    1 enig

  • Jeg synes lige vi skal vente med et køb til det første liga mål i det mindste.





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021