Er der en rød tråd i Brøndby IF

Kort og godt så har Brøndby i de sidste mange år, efter min mening, sat sig imellem to stole, der hedder langsigtet udvikling og her-og -nu resultater. Man har ikke fundet den rigtige balance, og det kan man måske heller ikke, når forventningerne til sejr næste søndag er så massiv som i Brøndby. Det betyder at vi ofte skifter kurs, og vi har svært ved at holde/skabe en struktur i vores kampe. Det medfører at vores bund falder ud engang imellem som vi så i går. Omvendt så spillede vi for ganske kort tid siden en kongekamp mod Silkeborg. Så må vi leve med de rutsjebaneture det medfører...

 

 

Problemet er det pres, som lægges på klubben, holdet og træneren. Der er ikke tålmodighed, og slet ikke fra os fans.

 

Jeg tror ikke der er et korrekt svar på dit spørgsmål, da det jo er et kæmpe stort spørgsmål og vil kræve kilometer vis af skriv og besvare. Men hvis jeg skal komme med et bud, sådan kort, som man nu kan, er det LEDELSE, vi har haft amatører i vores bestyrelse så det basker, for vi kunne med de rigtige satsninger siden Laudrup sagtens være et helt andet sted i dag.

Ja mange ting har ændret sig.

Først og fremmest er der gået 20 år - 20 år i fodboldens verden er rigtigt lang tid, se hvad der skete med Landsholdet fra 1981 til 2001...!!

Den klub Per B. drev skete ud fra nogle helt andre premisser og forudsætninger, Brøndby var first movers og lokomotivet, konkurrence var ikke i nærheden af hvor stor den er i dag og hele transfermarked har vendt op og ned på det hele
dengang var Brøndbys dyreste indkøb Andreas Jakobsson (1999)
Pris: Ca. 5–7 mio. DKK og Mattias Jonson (1999)Pris: Ca. 5–6 mio. DKK.

Den mindre konkurrence og at klubben var den toneangivende gav en stor overhånd og det gav en arbejdsro og en og Per B var en utrolig stærk leder som ene mand, stort set tegnede hele butikken, ja han var jo også en form for spilleragent, da han stod for al køb og salg, i dag er der en hær af rådgivere og agenter i handle.

I Per B tid havde Brøndby en sportslig strategi, en tydelig boldbesiddende spillestil, teknisk fodbold og pres.

Rekruttering: Spillere blev hentet i langt mindre målestok en de transfer vinduer vi oplever i dag, i 1990érne kom der ikke 5 nye spillere ind i en sommerpause, det udfordre kulturen, identiteten og ikke mindst kontinuerligteten, som igen stiller endnu større krav til den sportslige ledelse/sektor.

Klubkultur og kontinuitet: Det var Brøndby-folk på og omkring holdet, og der var en klar idé om, hvad Brøndby skulle være — både sportsligt og kulturelt, i dag er der en stor international påvirkning ude fra i form af vores ejerskab osv.

Brøndby er ikke længere lokomotivet i Dansk fodbold, den position har vi tabt og vi har tabt det økonomiske kapløb efter bl.a. Interbankaffæren osv.

Klubben har været igennem mere end et årti med store omvæltninger og udfordringer, det Brøndby der tegner sig i dag kan ikke sammenlignes med Per B´s Brøndby.

Brøndby er i dag Danmarks 3 bedste klub efter FCK og FCM som mens vi kæmpede med interne udfordringer konsoliderede sig i toppen af Dansk fodbold, så vi halter 10 år efter og det sætter klubben under en stort pres og der er ikke levner ret meget plads til for tøven og fejltagelser.

Den nye Røde tråd:

Følgende komponenter anses for at have afgørende betydning:

Ejerskabet forbliver stabilt de næste min. 10 år.
Sportsdirektøren forbliver i stolen de næste 8-10 år.
Træneren forbliver i stolen de næste 4-6 år.

Økonomien skal stabiliserer sig på et overskudsgivende niveau.
Uroligheder omkring alle kampe skal helt elimineres.

 

Jeg har tidligere argumenteret for, at vi i Brøndby er for hurtige til at skifte trænere, når de første gang rammer en seriøs nedtur efter en periode med gode resultater. Det kan ske af mange grunde, som for eksempel salg af nøglespillere (læs NF, AZ) eller mentale dyk (læs JS). Min pointe er, at hvis en træner har vist, at han kan løfte holdet til et højt niveau, kan det betale sig på længere sigt at lade ham arbejde videre med sit fundament og komme styrket ud af krisen. Det lykkes naturligvis ikke altid, men chancen for, at en træner, man ved kan levere, og som kender klubben og spillerne, har bedre forudsætninger for at skabe succes igen og implementere en stabil spillestil, er større end ved konstant at udskifte trænere. Det har man blandt andet set lykkes i Silkeborg.

Personligt ville jeg gerne have set både NF og JS få længere snor, fordi jeg troede på deres kvaliteter på sigt (og dette oplæg er ikke ment som en debat om netop de to, men om selve tilgangen). Nu har vi Birk, hvor jeg har været en smule kritisk. Ud fra ovenstående bør vi ikke reagere for hurtigt, men give ham tid og ro til at implementere sine idéer.

Det, der gør mig usikker, er dog, at hvor jeg vidste, hvad AZ, NF og JS kunne levere på deres topniveau, har jeg ingen idé om, hvad Birk kan opnå, da han endnu ikke har bevist det som cheftræner. Derudover er jeg i tvivl om, hvorvidt han har greb om truppen mentalt og kommunikativt, og det samme indtryk gælder presse og fans, hvor mange ytrer sig kritisk.

Indtil videre støtter jeg op om, at han skal have ro til at arbejde, så længe der er fremdrift i spillestilen, og med accept af, at det måske bliver en mellemsæson. Men det er med usikkerhed, for hvis vi ryger ud til Reykjavik, oven på flere svage præstationer, bliver det svært at fastholde troen på projektet, når vi ikke kender hans topniveau. Spørgsmålet er, om det i så fald vil være bedre med en mellemsæson under en træner, hvor vi ved, hvad vi får, baseret på dokumenteret historik. Og så er vi ligevidt igen og det her skriver indrammer alt det vi har sovset rundt i længe. Mangel på tålmodighed.