Fodbold live resultater




Er det en sportsdirektør, som Brøndby mangler?

Skrevet af Jensen, 3. maj 2023

Jeg har længe gået med tanken om, at det der mangler i Brøndby, er en fast defineret retning for klubben. Man har forsøgt sig med Strategi 6.4. Men det bliver mere og mere udvandet og jeg ved ærlig talt ikke længere hvad den indeholder. 
 

Som jeg husker det, var ønsket ved CVs ansættelse, at Ebbe Sand skulle fortsætte som sportsdirektør og CV blev fodbolddirektør. Men man glemte vist at vende det med Ebbe, før man signede CV... Og resten er historie. 
Man har aldrig fundet en sportsdirektør og CV er stadig fodbolddirektør. 
Hvad er så forskellen på en sportsdirektør og em fodbolddirektør? Jeg ved det ikke. Og ingen af titlerne er vist beskyttede, så alle kan kalde sig for det ene eller andet... Men en oplagt tanke kunne jo være, at en fodbolddirektør tog sig at det fodboldfaglige. Altså køb og salg af spillere og trænere hvorimod en sportsdirektør tog sig af det sportslige. Retningen for klubben, strategi, spillestil, udtryk og sammenhængen mellem MasterClass, førstehold og måske kvindeholdet. 
 

Så i mangle på en sportsdirektør, hvem tager sig så af det sidste? Ligger det på CVs bord? For så kan jeg godt forstå, at han har nok at se til. Ligger det på Ole Palmås bord? Så savner jeg i hvert fald at høre noget fra ham? Ligger det jo Jan Bech Andersens bord? Gud forbyde det... Men hvis ingen har eller tager dette ansvar, så er det da klart, at CVs spillerindkøb har været i øst og i vest. Ingen har udstukket retningslinjer for hvor man ønsker at flytte klubben hen. I min verden, er forventningsafstemning meget vigtigt, for at være succesfuld, uanset hvor man er. Og hvis ikke har afstemt forventning med CV, så har han jo ikke gjort noget galt. Men har får heller aldrig succes. 
 

Nu er nedenstående artikel lige dukket op i Tipsbladet. Og der gør mig faktisk lidt glad, hvis klubbe rent faktisk, selv er klar over dette. Men hvorfor sker det først nu? Hvorfor skete det ikke, da Ebbe takkede nej til tilbudet? Har man indset, at ansvaret ikke kan ligge på CVs skuldre alene? Har man indset, at tingene falder mellem to stole? Eller er det de dygtige forretningsfolk fra GFH, det kommer ind, og viser hvordan en top virksomhed skal drives?

https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/medie-broendby-i-moede-med-spansk-sportsdirektoer
 

Jeg tror i hvert fald på, at Brøndby har brug for en sportsdirektør, som kan udstikke retningen, visionen og målsætningen for klubben. En som kan sætte en fælles retning og endegyldigt for lagt os fast på en spillestil, så vi kun køber spillere til én spillestil.

Men hvad tænker i andre? Kan CV have to kasketter på? Kan ledelsen i fællesskab styre den sportslige retning? Eller har vi brug for en sportsdirektør?




Deltag i diskussionen




  • mp80
  • mp80   3. maj 2023   

  • Ofte skelner man mellem tekniskdirektør og sportsdirektør, fodbolddirektør virker som en mærkelig betegnelse, det er dog den CV har i Brøndby.

    CV har ikke løst opgaven godt nok og der bør findes en anden løsning. Helestrategien om primært spillere fra DK, S og N er helt forkert, der er langt større penge i spillere fra andre lande, hvis man kigger de rigtige steder.
    3 enige · 2 god kommentar

  • Jeg er enig i at klubben og CV ikke har været særligt tydelige i hvad det er for en spillestil og udtryk man ønsker strategisk. Det kunne være interessant at høre CV om strategi 6.4 og hvordan spillestil og udtryk fortolkes i dag.
    1 enig

  • Normalt er det sportsdirektøren der står for køb og salg. Og ikke for strategien.

    Ved de fleste klubber, er det ledelsen der laver strategien. De fleste ledelser, har folk i ledelsen, der ved noget om dette. Eller ansætter de folk der ved noget.

    Et godt eks. Er Manchester City. Da de kom til penge. Der ansatte de folk til, at lave en strategi for dem. Og har siden været en virkelig veldrevet klub. Penge uden de rette kompetencer er ligegyldige

    Men, anyhow. Som du skriver. Så virker det lidt fluffy her i Brøndby. Og det må jeg give dig ret i.

    Alle succesfulde klubber, har en klar strategi. Hvornår har Brøndby haft en strategi, som er blevet fulgt i mere end 2-3 år?
    1 enig
     
    • @Ville bliv vild ! Jeg havde en lidt anden opfattelse. Direktøren står mere for det overordnede som fx strategien så det er væk fra ledelsens bord. Chefen er tættere på holdet og står for scouting og et tættere samarbejde med træneren. Vælger man sportsdirektøren som Brøndby har gjort, skal vedkommende dækkede to områder om man vil strategi samt køb/salg. CV har ikke været god til nogen af dem. Hans strategi er noget med spil fremad. Det er elendigt arbejde. Strategien skal nedfældes og fastholdes som fx strategi 6.4. Her mener jeg at spillestil/system også hører til. Alle må gerne gennemskue hvordan Brøndby spiller. Præcis som under Skovdahl. Vi skal “bare” være bedre end de andre…

      Løsningen, som jeg har skrevet tidligere. Hans Jørgen Haysen (HJH) ansættes som sportschef med ansvar for samarbejdet med træneren, scouting og indkøb. CV er direktør med ansvar for noget økonomi, strategi (og holde denne) og spillersalg sammen med HJH. CV samarbejder med HJH om indkøb med vægten liggende på HJHs vurdering. Overvejende nordisk marked samt Polen og Tyskland. Norge er lukket land :)

  • Et rigtig fint oplæg, Jensen.
    Det kan godt være du har ret i at CV skal have noget hjælp til de større, langsigtede linier, så han måske kan koncentrere sig mere om truppen osv. Jeg ved ikke om han måske har for meget om ørerne som det er nu.

    Men der er noget jeg undrer mig over i diskussionen omkring klubbens udmeldinger om spillestil. Hvad er det præcist folk ønsker sig? Jeg er med på at der stod i 6.4 at vi skulle have Danmarks bedste presspil, skulle begejstre publikum osv. Men der stod ikke noget om f.eks. formation, RB presspil med sværmpres og direkte spil. Jeg læser ofte at man gerne vil have en fast formation, som der skal købes spillere ind til. Skal klubben lægge sig fast på en formation, som der ikke skal afviges fra? Jeg synes det personligt ikke. Så ender vi i nogetnder bliver for rigidt.

    Hvor detaljeret skal klubben beskrive sin spillestil? Er det ikke nok når CV og JS siger at vi skal dominere kampene, specielt på bolden, spille med hjertet, med tempo og dynamik? At vi fremdyrker fællesskabet på holdet som en af de vigtigste parametre i MC.
    Eller skal der udspecificeres formation, opspilsmønstre, presstil, m.v.?

    Mit næste spørgsmål er så, hvilke andre klubber beskriver egentlig i detaljer præcist hvordan de vil spille, og gennemfører det 100%? PSE spillede med deres 4-4-2 med indlæg i mange år, og havde en manual for det. Men det er de helt gået bort fra, da de ansatte Thorup. Og nu har de skiftet stilen igen. FCM var et fysisk hold, der pressede 1:1, så gik de over til dødbolde, derefter noget jeg ikke helt ved hvad var med Bo Henriksen, og så noget helt 3. med Cappellas, og nu igen noget andet.
    Eneste eksempler jeg kan komme på der nærmer sig noget, er FCN og Silkeborg. Men FCN har bygget deres klub op på at skulle sælge spillere. De har succes lige nu, men de var ved at rykke ned sidste år. I øvrigt synes jeg også de har skiftet lidt stil, fra at være meget boldbesiddende, til nu at spille noget mere direkte. De spillede med 3-backkæde under Hjulmand og også efterfølgende, nu er det en 4-backkæde.
    Silkeborg er måske det der kommer tættest på en helt fast, meget genkendelig stil, men omvendt har det så været med den samme træner. Hvad sker der når Kent ikke er der mere?

    Viborg roses meget i disse uger, men hvilken spillestil har de egentlig? Jeg medgiver at jeg ikke er den største fodboldhjerne, men jeg kan ikke se det.

    Vi kan nævne adskillige andre klubber i SL som heller ikke har en fast spillestil. Aab, AGF og OB.
    2 enige · 3 god kommentar
     
    • Jensen
    • Jensen
      Betalende bruger
        3. maj 2023   

    • @Christian Brøndbyman - Men jeg synes det viser din pointe meget godt. Hvilken Superligaklub har en fast og tydelig spillestil og har haft succes med den?
      Det bedste bud var FCK under Ståle.
      Men ingen dansk klub, har haft nævneværdig succes over længere tid. Men heller ingen har haft en klar og tydelig spillestil.

      Ajax er for mig et klassisk eksempel på en fast spillestil, som har skabt succes over en lang periode.
      Man begynder også at se det i England nu, hvor de hold med mest succes, er dem der har en fast defineret spillestil.

      Jeg er ikke god til tal-kombinationer. Så hvilken formation Brøndby skal vælge, kan jeg ikke fortælle dig. Men det nytter jo ikke noget, at vælge en træner, som vil spille med 2 i bagkæden, når man har købt ind til et 3-mands-forsvar, få ham til først at spille med 2 stoppere og så lægge så meget pres på, at han til sidst bliver nød til at kapitulere, sætte en prop i og spille med 3 stoppere… Den kommer der ikke megen kontinuitet ud af.

      Og når det er sagt, så skal Brøndby i hvert fald ikke være en hold med en beton defensiv, som lever på omstillinger. Ja, vi vandt et mesterskab på kontrafodbold. Men i min verden, skal Brøndby dominere deres modstandere. Ikke nødvendigvis så ultimativt som AZ. Men vi skal ikke omstille os på vores modstander. Vores modstander skal omstille sig til os.

      Og slutteligt, mener jeg godt man kan definere en spillestil, som giver mulighed for at veksle en lille smule, alt efter skader, kampenes forløb og eventuelle modstandere, når vi kommer ud og møder væsentligt stærkere europæiske hold.
      4 enige · 4 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Christian Brøndbyman Et klart spilkoncept handler ikke om formation. Men, om hvordan du gerne vil spille. Der er en verden til forskel, om du gerne vil spille direkte fodbold, med en masse intensitet. Eller om du vil spille boldbesiddende fodbold. Her kan vi bruge Rado og Uhre som 2 gode eksempler.. Vi kan også bruge Winther og Lauritsen. Så nej, handler ikke kun om formation, men mere om spilletyper.

      Hvis man caster en midtbane til, at de skal presse højt på banen, og erobre en masse bolde så skal man ikke hente en type som Pirlo, men derimod en Henderson. Og omvendt hvis man vil spille boldbesiddende..

      Ændre man det grundlæggende koncept for ofte. Så får man en ubalenceret trup. En trup der hele tiden er under opbygning.
      2 enige · 2 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer
     
    • @Christian Brøndbyman CV skal intet have med handel at gøre. Det forstår han sig simpelthen ikke på. Også det med at han egenhændig har valgt en indefra og ud politik. Men midten startende i Viking Stavanger er for kig skudt helt ved siden af.
      Har ikke læst det i nogen strategi eller hørt andre end CV sige det er den strategi der køres efter.
      CV sagde flere gange på tv at han hylder en pragmatisk spillestil og elsker Atletico Madrids. Dette er ligeledes milevidt fra hvordan Brøndby ellers har meldt ud de vil spille.
      Derfor håber jeg at CV er historie for Brøndbys skyld
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer

---

  • mag2200
  • mag2200
    Betalende bruger
      4. maj 2023   

  • Hvis jeg skal sige min mening, synes jeg ikke, at vi har brug for en fodbold-/sportsdirektør, men en indregulere-manager, som ikke kun har ansvaret for det, der sker bag om klubben, men også ansvaret på banen som en stående inde i parken, ligesom Ståle gjorde det. Det virkede helt vildt godt, da han købte spillere ind til sit eget hold, vidste præcis, hvilke spillere der passede til hvad, og det fik han jo med stor succes ud af det. Det ser man også i flere af de store engelske klubber, hvor én person står for både køb og salg af spillere, men også for taktikken og køber spillere ind til samme hold.

    Jeg synes seriøst, at Brøndby burde gå den vej i stedet for at have flere ansigter, som ikke virker til at snakke sammen og taler i øst og vest. Det ville være bedre at have én mand på fingeren på knappen, som tager de vigtige beslutninger, både sportsligt og økonomisk for klubben.
     
    • @mag2200 Det synes jeg til gengæld er en ekstremt risikabel vej at gå. For, så kan det virkelig blive i øst og vest.

      Desuden er det ikke mange engelske klubber der går den vej. Tværtimod, så går de væk fra den model. Det er rigtigt, at det var modellen for 15-20 år siden. Jeg kender selvfølgelig ikke modellen i alle klubber. Men, jeg tror ikke du finder en veldrevet klub, uden en sportslig ledelse. Dette fylder mere og mere i topfodbold.

      Måske er Guardiola meget med inde over, men Guardiola er Guardiola. Og typer som ham er sjældne. Det kan også kun lade sig gøre, når man har en succesfuld træner, der har været i klubben i en del år, og som planlægger at blive i en del år

  • CV gør det udemærket købt Johan Larson, Maxsø, Rosted, Blas, Wass, Vallys, Ohi, solgt Mukhtar, Frendrup, Jobbe...Med et betragteligt overskud på vel i omegnen af + 100 mio. i debit/krdit kolonnen + flere unge på vej bl.a. Oscar S. osv.
    1 enig

  • KJOE
  • KJOE   4. maj 2023   

  • Jeg synes der mangler en, der står for den fodboldmæssige strategi fra MC og til superligaholdet.
    I FCN har man 3 sportschefer: Superliga, U19 og U17. Så at tro, at CV kan overskue alt det er vel ret utopisk.
    Det er meldt ud, at man vil betale transfers for MC spillere fremover. Det kan CV nok ikke nå også.
    Samtidig er kvindeholdet på vej ind i i selskabet. Så der bliver rigeligt at lave på de sportsligt overordnede linjer.

    Mon ikke man tænker en skæring med CV om Superligatruppen og en ny omkring MC osv.

    Jeg opfatter også CV som mere købmand og mindre strateg. Så der kunne med fordel sættes mere ind på den strategiske del.

    Det er svært at blive klog på om det er talkombinationerne eller spillestilen der er afgørende idag. De fleste “storhold” spiller en 4-3-3 i en eller anden form. Men med meget forskellige udtryk på banen. Fra Barcelonas boldbesiddelse til Klopps Liverpool med fuld banjo i længde retningen.
    Personligt kan jeg bedst lide at se fodbold på “den lange led”. Boldbesiddelse er fint nok, men der må gerne ske noget i begge ender. Måske derfor, at tyske hold altid har tiltalt mig.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @KJOE CV er bare ikke en ret god købmand. Habde man en virksomhed med ham som indkøber, så holdt det ikke længe. Der ville sikkert godt kunne købes ind, bare ikke at det man skal bruge

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @KJOE Har FCN virkelig en sportschef til u/19 og u17?

      Det synes jeg virker ret interressant. Er det ikke lidt banebrydende? Eller har andre klubber også det?

    Se 3 flere kommentarer

  • Som jeg ser det er det måske mere en teknisk direktør vi mangler.
    Som tekniks direktør er bindeleddet mellem CV og JS.
    Han skal samtidig være med til at diffenere spillestil samt type spillere samt trænere.
    Det er den stilling som Flemming P er gået tilbage til i fcn, hvor han samtidig er med på træningsbanen en gang om ugen.

---

  • Synes det er et super godt oplæg!

    Kunne være fedt, som et Brøndbylyd speciel. Med nogle der har indsigten- og ikke bare fanpladder.
    2 enige





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner