Eslund før finalen: Vores første mål

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 29. april 2021

Fredag spiller Brøndbys kvindehold pokalfinale mod Thy. Og netop pokalturneringen er i følge de blågules anfører en genvej til et trofæ, og betoner vigtigheden af kampen, hvis holdet skal tage første skridt i bestræbelserne på at hjemtage The Double til Vestegnen:

- Pokalfinalen er utrolig vigtig. De her pokalturneringer er altid noget specielt, fordi der er kortere vej til et trofæ. Mod Thy kan vi tage første skridt. Vi kan også selv afgøre det i forhold til mesterskabet i ligaen. Vi har muligheden for at vinde The Double.  Den (the double) er vores erklærede mål med denne her sæson. Det er et ønskescenarie at stå i.

Eslund stoler på Brøndbyholdets egne evner, og tror på en sejr ligger til Brøndby. Hvis man vel at mærke kan få kampen over på egne præmisser og spille på egne styrker. For lykkedes det ikke, så kan Thy ifølge Brøndbyanføreren sagtens drille de blågule:

- Hvis vi skal vinde i morgen, så skal vi fokusere på det vi er gode til. Et aggressivt pres, være gode på bolden. Så kan jeg ikke se Thy skulle have en chance. Men får vi det ikke til at køre, så kan Thy også sagtens drille os, som de gjorde sidste weekend.

Et aspekt ved kampen glæder Eslund sig til. For der må langt om længe komme fans på lægterne efter lang tids coronanedlukning, og det glæder spillerne sig til:

- Det betyder alt (at der må komme tilskuere igen). Vi har virkelig virkelig savnet at have fans på tilskuerpladserne. Der kommer nok ikke så mange fra Brøndby i morgen, fordi det er langt væk. Men bare det at der er nogle tilskuere igen…

- Og så glæder vi os sindsygt meget til at komme tilbage til Bane 2, hvor der forhåbentlig kommer en masse fans ud og hepper.




Deltag i diskussionen








BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021