Formstærk Harritsø: Er kommet ind i en god stime

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 20 dage siden

15-årige August Harritsø er en del af det Brøndby U/17-hold, som har været virkelig godt kørende i 2021. Det er blevet til lutter sejre for de blå/gule siden genstarten af U/17 Ligaen.

- Vi er rigtig godt kørende lige nu. Vi formår at holde intensiteten høj i alle vores kampe og stresse vores modstander med vores høje pres og mange dybe bolde, lyder det fra Harritsø.

Nordjyden der i sommer skiftede fra Hjørring til Brøndby er selv inde i en god stime, hvor han virkelig har fundet målformen.

- Jeg er kommet ind i en god stime efter jeg er blevet angriber. Især nu hvor jeg har lært pladsen lidt bedre at kende. Jeg har arbejdet meget på mine dybe løb og afslutninger.

Da August Harritsø skiftede til Brøndby var det ellers med ordene om at han var udset til at spille venstreback i Brøndby. Men sådan er det altså ikke gået. Nu er han flittigt scorende på forreste linje i stedet.

- Jeg har jo altid vidst at den offensive del af mit spil var det bedste, også da jeg spillede venstreback. Det kunne trænerne også se, så derefter kom jeg op og prøvede en lidt mere offensiv position, og gjorde det rigtig godt. Derefter har jeg bare fortsat stimen, slutter Harritsø.

Den 15-årige Brøndby-spiller er endnu ikke på kontrakt.

 

 




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
      20 dage siden   

  • Det kan aldrig betale sig at omskole en Greyhound til Ølhund, eller omvendt.
    1 enig

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      20 dage siden   

  • Det giver super god mening, at omskole ham. Hvis man vurdere at potentialet er større, som angriber. Nu er det bare spændende om potentialet er stort nok.
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
        20 dage siden   

    • @Philip, han var angriber da han kom til klubben.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer