Formstærk Hedlund: Fri rolle passer mig rigtig godt

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 9 dage siden

Simon Hedlund er assistkonge ikke bare i Brøndby, men i Superligaen. Søndag aften kunne svenskeren notere sig for endnu en, da han på fornem vis krøllede et indlæg ind i poten på en fremadstormende Mikael Uhre, der med to kasser i kampen sikrede de blå/gule en 2-1-sejr i Herning. Assistmageren Hedlund var ganske godt tilfreds efter kampen.

- Jeg synes vi spillede en god første halvleg. Det var måske ikke den bedste anden halvleg rent offensivt, vi har spillet, men vi forsvarede os godt og var stabile, sagde han til 3point.dk efter opgøret på MCH Arena.

Det var Brøndbys femte sejr i træk i Superligaen og de danske mestre har for alvor meldt sig ind i topkampen efter en skidt sæsonstart. Ifølge Hedlund skyldes det blandt andet at de nye spillere er ved at være blevet spillet ind på holdet.

- Der kom mange nye spillere ind og der røg spillere ud. Der var mange nye relationer og det tager tid at bygge op. Jeg synes vi har fået det til at fungere rigtig fint. Forhåbentlig kan vi bygge videre på det og blive endnu bedre.

Nyder fri rolle

28-årige Simon Hedlund køber ikke helt præmissen om at han skulle være i sit livs form. Han vil gerne score flere mål selv, inden han snupper det prædikat. Men han nyder den frie rolle, han har fået, hvor han ligger og støber kuglerne til holdkammeraterne.

- Jeg har en lidt fri rolle. Jeg kan falde ned i banen eller trække ud i siderne, så det er en lidt friere rolle end jeg tidligere har haft. Det passer mig rigtig godt. Så har vi Mikael oppe foran, som er hurtig og on fire. Er jeg retvendt, leder jeg efter ham og det ved han godt. Det fungerer rigtig godt.

- Jeg vil gerne score lidt flere mål selv, men det er jo en anden rolle end tidligere. Det føles godt, så det handler bare om at fortsætte med at arbejde og være den bedste version af mig selv.

Næste opgave for Hedlund og co. er en hjemmekamp mod Lyon i Europa League-gruppespillet.




Deltag i diskussionen




  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      9 dage siden   

  • Der er ingen tvivl om, at Hedlund har vundet vores hjerter. MEN, det er et faktum, at Frendrup har scoret flere mål end ham i denne sæson…
    1 enig
     
    • @Saesonkort Ja det er vel det eneste minus ved Hedlund, men når han er klart den med flest assists lever vi med det :o)

      -vildt at Cappis er nr. 2 på vores topscorer liste, viser hvor afhængige vi er af Uhre..
      1 enig
     
    • @Saesonkort En spiller som Slimane, skal i øvrigt også lave flere mål..
      3 enige · 1 god kommentar

  • mp80
  • mp80   9 dage siden   

  • Indtil han får gang på målkontoen er det bare ikke godt nok med en angriber, der laver så få mål. Som wing er han rigtig god, men ikke som angriber.
     
    • @mp80 med den mængde chanceskabende/målgivende afleveringer pr. kamp + hans arbejdsraseri og presspil, så er det skam godt nok hvis du spørger mig. Så kan man vende den om og sige, at Uhre skal lave flere assist.

      Simon scorer for få mål ja, men giver SÅ meget andet i vores spil, at han klart har plads i vores startende 11. Og tilmed er en essentiel del af det.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 10 flere kommentarer
     
    • @mp80 Han gør så mange andre ting som gør ham god. Hvis han lavede flere mål tror jeg dsv ikke vi havde ham i klubben
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer

  • Brøl
  • Brøl
    Betalende bruger
      9 dage siden   

  • Han er fantastisk i vores system og med de udtalelser han gør ift. klubben, så er det bare om at give han en forlængelse og binde han ligesom Rado. Jeg ville elske at have ham i klubben i mange år endnu. Jeg er selvfølgelig enig i at han er lidt for ufarlig foran målet, men det kompenserer han i den grad for med hans arbejdsindsats og assists.
    1 god kommentar

  • Mik
  • Mik   9 dage siden   

  • Hedlund er pt for os en vigtig mand. Men hvis man ser ham kun som angriber (hvilket han ikke er) så er han ikke succes angribere måles først og fremmest på mål.

    Men han er en meget vigtig midtbane mand og fører med flest assists men tager man en Dreyer der var i FCM lå han % langt højere han fik nemlig kun 6 kampe.

    Hedlund ud af de 20 spillere med flest assists ligger han i toppen, men af de top 20 spillere på assists ligger han også i bunden, med kun 66.9% succesfulde afleveringer hvor 17 andre er over 70 % og op til 85%

    En scorings % på kun 5% er helt uhørt som angriber og netop derfor håber jeg snart man giver ham pladsen som midtbane mand for det er jo der han mest spiller hvis du spørger mig når man ser kampene


  • Sarikaya
  • Sarikaya
    Betalende bruger
      9 dage siden   

  • Jeg må satme være ærlig og sige der er et par af jer der har tabt sutten.
    Det er pisse ligegyldigt om han bliver klassificeret som angriber eller wing eller 10'er eller 12'er. At bedømme ham ud fra at han er angriber og derfor ikke god nok, er fuldstændig tosset. Hans rolle i kampen er den vigtige.
    Pt. har han lidt samme rolle som Lindstrøm havde sidste sæson, med at skabe plads, bevæge sig i rummene og fordele spillet fremad i banen. Lindstrøms udgangspunkt var længere tilbage hvor han kunne søge fremad, hvor Hedlund starter dybere fremme, trækker ned og forhåbentlig hiver forsvaret ud af position på den manøvre for at skabe overtal på forskellige dele af banen. Den rolle udføre han til UG og bør derfor være det han bedømmes på og ikke han scorer ikke nok mål
    Omvendt, skal de midtbanespillere og backs han skaber så meget plads til, kritiseres for det lave offensive output.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Mik
  • Mik   9 dage siden   

  • @Sarikaya der er vel ingen der sætter ? Ved ham eller hans værdi for holdet.

    Men at sige han ikke skal vurderes som angriber, når han er købt ind til det synes jeg er noget fis, selvfølge skal man også vurdere ud for det.

    Forestil dig Uhre sælges, så sætter man Hedlund på toppen, fordi han er første angriber efter Uhre, så er din holdning den samme for en angriber der score 1 mål i 16 kampe - selv for en midtbane mand er 1 mål i 16 kampe for lidt. Men synes han er en fantastisk fighter og god for holdet. Har ikke en finger at sætte på ham hvad det angår. Men med Uhre væk ser jeg vi står overfor et angrebs problem, da den der skulle ligge tæt med Uhre har scoret 1 mål i 16 kampe giver et snit på kun 5 %
     
    • Sarikaya
    • Sarikaya
      Betalende bruger
        8 dage siden   

    • @Mik nej, for jeg siger netop at hans rolle ikke er en der skal lave uhre-mængder mål. Ændres han til at have rolle som primær-målscorer rolle, så er vi enige i at outputtet ikke er optimalt, men det er bare ikke hans rolle. Jeg tror dog ikke at hans rolle ændres til at være primær-målscorer rollen. Enten sættes Pavlo, Divko, eller Kvistgaarden til det - og så kan de bedømmes på antal mål.

    Se 3 flere kommentarer





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021