Fodbold live resultater




Forsvarskabalen

Skrevet af Patron, 15. juli 2023

Hvorfor henter vi JR og JC, når vi allerede har så mange forsvarsspillere? Hvad er planen? Her er mit take:

Efter gårsdagens tilgange føler jeg, vi kan konstatere et par ting:

  1. Vi kommer som udgangspunkt til at spille med 3-backkæde, hvilket også giver god mening med JS, som har speciale i netop dette
  2. Vi har derfor brug for angrebsivrige og løbestærke backs
  3. Vi har derfor brug for boldspillende midtforsvarer, som samtidig har pæn fart

HWB: SS, Wass, Che

SS og Che minder meget om hinanden som typer og passer perfekt som WB med høj fart og stort løbepensum. Jeg forventer, at SS kommer til at starte på pladsen og at man i specifikke tilfælde vil bruge Wass der. Hans fart og udholdenhed er ikke den samme længere, men vi alle kender hans teknik og overblik. Desuden giver jeg ikke meget for teorien om, at Che skulle være et GFH-projekt uden om CV.
Man bliver ikke scoutet og prøvet af i Bayern som 17-årig uden grund og med både tysk og amerikansk pas, tror jeg, der kan være en kæmpe up-side, hvis han bider sig fast i startopstillingen. Dog synes jeg kontrakten på 3 år er et år for lidt taget indkøringsperiode in mente! 

Jeg er godt klar over, at SS havde en blandet sæson, men han har en voldsom fysisk pakke og passer perfekt på den moderne back. Desuden virker han til at have en god mentalitet og ønsker at klø på, hvorfor jeg har store forventninger til, at han blomstrer i næste sæson. Han mangler lidt i sin positionering og duelstyrke både defensivt og offensivt, men han er stadig ung. HWB tror jeg afgjort bliver vores svageste led i forsvaret, men jeg tror og håber på, at Wass kan afgive erfaring og støtte til SS og Che.

HCB: Tshiembe, Alves, HH - Wass?

Jeg tror, at udgangspunktet er Tshiembe, som i flere perioder af sidste sæson - i min optik - var vores bedste forsvarsspiller. Han har hele pakken: hurtighed, god på låget, fin med bolden. Derfor tror jeg blandt andet, at køber af JR kan afspejle et potentielt salg af Tshiembe. Mange så nok gerne, at det var Alves, som forlod klubben, men med den estimerede næsthøjeste løn i klubben, er det nok svært at sælge uden stor afskrivning.
Desuden er han dansk og stadig kun 23 år. Jeg tror, at et salg af KS kunne løbe op i ca. samme pris, som vi betalte for JR: ca 3-4 mio EUR. Desuden er det mit indtryk, at Alves efter at være blevet sin skade helt kvit spillede sig markant nærmere startopstillingen i løbet af slutningen på sidste sæson. 

Det kunne altså godt være et drømmescenarie at få et pænt bud på KS, som ville passe godt ind i ex tysk eller belgisk fodbold og som 'kun' har 2 år tilbage af kontrakten og dermed lade HH og Alves konkurrere om HCB. Jeg tror, at man vil se de to an op mod hinanden her i pre-season, og såfremt intet bud tikker ind på KS, kunne en udlejning af enten Alves eller HH formentlig være vejen frem. HH passer bedre til den boldspillende profil som HCB og er nogenlunde hurtig. Alves er jo mere fysisk, men slår nogle fantastiske lange, diagonale afleveringer. Desuden tror jeg, at han har godt af den ekstra support, man får i en 3-back.

Wass er blevet afprøvet på pladsen i en form for Pep/Arteta-stil, hvor der skubbes op til overtal på midtbanen via en firkant dannet med de tre midtbanespillere. Det kræver, at spilleren har en god forståelse for positionering og er pasningsstærk. Dette er Wass. Dog mener jeg, han er for langsom til positionen, hvilket jeg også tror, trænerteamet vil finde ud af. Jeg respekterer dog, at man prøver det af og det har jo virket eminent med ex Stones/Walker/Zinchenko/Kimmich. Medmindre vi pludselig kommer til at være ekstremt bold-dominerende (læs: køber en ny, ekstremt dygtig 6’er), tror jeg at han vil blive udstillet på hurtigheden. Eksperimentet minder til dels lidt om NFs forsøg med Børkeeiet. På sin vis håber jeg dog, at jeg tager fejl og det vil fungere! :)


CB: Lauritsen, Alves, Wikstrom

Her sidder RL vist tungt på pladsen, og jeg mener, han så rigtig stærk ud, da han kom tilbage i sidste sæson. Rigtig duelstærk og går forrest både fysisk og verbalt. Perfekt afløser for Maxsø, hvor han desuden er dansk og i en god alder med masser konkret erfaring fra ex CHL. Her kan Alves vikariere ved karantæne/skader/, og denne position er vel ret beset her, Alves ville være bedst - dog milevidt fra RLs niveau. Deraf endnu et argument for at holde på Alves.

Jeg har lidt svært ved at se, hvor Wikström står i ligningen. Han ville formentlig også være stærkest på denne position (af de tre CBs) og skulle man formå at sælge 2 af KS, Alves og HH, er han vel relevant. En blandet sæson hos SønderjyskE, som dog var tæt på oprykning, var vel hverken fantastisk eller katastrofalt. Jeg håber personligt han bliver, da han er billig i løn og kom næsten gratis. Der er stadig mulighed for at han kan udvikle sig, men fra hans perspektiv ville et salg tilbage til Sverige nok være mest optimalt. 


VCB: Rasmussen, Tshiembe, Vraa

I min optik et dejligt og tiltrængt indkøb af Jacob Rasmussen. Han er dansk, han har en god alder, han har god erfaring fra både Italien og Holland og så er han venstrebenet. I guder hvor har vi savnet det siden Jung! Jeg har store forventninger til dette indkøb, og man skal huske på, at det kun er 4 år siden, at han blev solgt for hele 7 mio EUR (samme pris som Jobbe - uden bonusser) til Fiorentina. Sidenhen har han været udlejet af flere omgange, hvor han specielt igennem 2 år i Vitesse var en af de bedste forsvarsspillere i ligaen. Han er god på bolden, god fysik og går - ligesom RL - som type forrest i duellerne og på banen. Han kommer til at sidde stentungt på pladsen, hvorfor indkøbet giver god mening. Den næst-dyreste forsvarsspiller (efter Agger) er afgjort en hylde eller to højere, end vi førhen har kunne hente fra. 

Dette muliggør altså, at vi kan sende KS over i højre side - hvis han ikke bliver solgt - og hvis han gør, hvilket jeg faktisk lidt forventer, så tror jeg, Vraa er førstereserven her. Han skulle gøre det fint til træningerne og have en coolness både i dueller og på bolden. Derfor tror jeg også, at Vraa er over - eller meget snart er over - Wikström i det samlede puslespil. Forhåbentlig ser vi Vraa få nogle minutter på denne position næste sæson - måske i pokalen?

VWB: Riveros, Mensah

Som det er lige nu, skal Riveros enten skal forlænges eller sælges. 1 år tilbage af kontrakten, skiftende niveau, men med klare spidskompetencer. På papiret passer han perfekt til formationen og han har en x-faktor over sig. Dog sidder jeg med følelsen af, at man aldrig rigtig ved, hvad man får med ham. Han har afgjort haft nogle gode kampe, men der er langt mellem top- og bundniveau. Jeg håber personligt på, at han bliver solgt, og at der kommer en ny ind. Kun 25 år og som fast bestanddel af Paraguays landshold, bør han være omsættelig.

Det var fint at forlænge med Mensah, men jeg mener ikke, han bør være fast spiller. Selvfølgelig skal den bedste mand spille, men medmindre man vurderer at Lukas Larsen er klar fra næste sæson (sommeren 24), bør man hente en kvalitetserstatning ind.

Er Stryger en mulighed? Sælger man Blas, og JSL kan spille til en overkommelig løn, men jeg bestemt at han vil være en stærk tilføjelse. Jeg ved, han deler vandene med hans skifte (gratis til FCN), men jeg tror ikke - vores daværende økonomi in mente- at historien er så ensidig, som nogen ønsker at gøre den til. Stryger er løbestærk, kan spille begge backs og har både europæisk-, landsholds- og slutrundeerfaring. Han vil kunne have pladsen 2-3 sæsoner, før LL forhåbentlig kan tage over. Desuden er han dansk og kender klubben.

 

Jeg bruger flere gange ‘dansk’ som argument, men jeg mener også, at det er afgørende med så stor trupudskiftning, at der hersker en fælles kultur og nationalitet, hvilket kan give plads til de mere ’skæve’ spillere til at udvikle sig trygt - dette kunne være Blas, Che og egentlig også Schwartau for den sags skyld.

Opsummering

Med ovenstående in mente, tror jeg, at vores forsvar i næste sæson ser således ud:

HWB: SS, Che - Wass til nøds

HCB: Alves, HH - KS solgt

CB: RL, Wikstrom

VCB: JR, Vraa

VWB: Stryger, Mensah - Blas solgt
 

Dette efterlader os med 6 CB, hvoraf:

  • 4/6 er danskere
  • 2 er venstrebenede
  • 1 er MC
  • 4/6 har pænt til stort videresalgspotentiale (RL og JR fratrukket)

Det vil jeg personligt være meget tilfreds med, og jeg mener, at vi her har et rigtig stærkt forsvar med en god blanding af performance- og videresalgsspillere, som både matcher CVs "indefra og ud" men samtidig gør os konkurrencedygtige i ligaen.

Hvad tænker I andre? Bliver Tshiembe solgt? Hvem tager HWB? Skal Wass være HCB? Skal Blas sælges eller forlænges? Er Stryger evt den rette afløser?

Jeg opfordrer til en god, konstruktiv og interessant debat!




Deltag i diskussionen




  • Ser man på 1. halvleg i dagens kamp, giver 3 backkæden intet, man står defensivt, har intet offensivt at byde ind med. Alves og Tshiembe sejler rundt, Vallys langt under niveau. Håber man ser et helt andet niveau, når SL starter om lidt, guldet er langt væk pt.

  • Milafr
  • Milafr   15. juli 2023   

  • Wass skal ikke spille HB.
    Generelt så er spillet i dagens kamp indtil videre langt under niveau, skidt skidt skidt.

    Der skal altså en helt anden indstilling på næste søndag.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Nu har jeg set 55 min og Wass som stopper er en katastrofe. Han er lille og langsom, det er jo pinligt.
    1 enig
     
    • @Fotosyntese

  • Kepgar
  • Kepgar   15. juli 2023   

  • Syntes efterhånden ikke det er spillerne på holdet som er problemet men mere en JS der har formået at tag alle offensivs kræfter samt pres bold ud af holdet, har taget nogen af de bedste spiller og fuldstændig ødelægge dem og spiller dem på nogen håbløse possioner, og en spiller som vallys er jo en skygge af sig selv. Nej man kan ikke bebrejde spillerne noget når træneren ikke kan kende forskel på en offensiv 10’er og en central forsvarsspiller. Det eneste positive som JS har gjort er vel at han har fået gang i en kvistgaarden og Greve. Og ang. dit indlæg så skal Wikstrom vidre og forsvaret skal stille op med, SS, Tshiembe, RL, RJ og riveros. Men lur mig om JS ikke trækker en kanin op af hatten og overrasker med en fuldstændig genial taktisk ændring til sæsonpremiere og stiller op med en Wass, RL og en vallys i det centrer forsvaret så han lige kan få presset det sidste liv ud af ham, og en Evjen og divkovic som wingsback

---

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      15. juli 2023   

  • Min ønskede opstilling:

    Ny keeper
    Lauritsen - Tshiembe - Rasmussen
    Mensah - Riveros
    Greve/gerne ny 6'er
    Wass - Vallys
    Ohi - Kvistgaarden

    Mit eneste spørgsmålstegn til denne opstilling er Greve, er han defensiv stærk nok, til at spille 6'er? Tænker han her er dækket godt af bagude, og har boldsikre folk foran sig.

    Bænk:
    Evjen Mikkelsen/Ægidius
    SebSeb
    Heggheim
    Alves/Wikström?
    Radosevic
    Schwartau
    Salech
    Kvist
    Hedlund
    Che

    Spillere der ikke er nævnt, ser jeg gerne der findes anden løsning på:
    Björk
    Bell
    Divkovic

    -er en af dem, der gerne havde set Cappis prøvet af på 6'eren, men tænker også han måske er for offensivt indstillet til den position, og derfor han ikke er blevet prøvet..
     
    • Arenzano
    • Arenzano
      Betalende bruger
        15. juli 2023   

    • @19Magic64 desværre er der 12 på dette hold, hvilket også viser at der virkelig bliver kamp om midtbanepladserne. Jeg tror vi prøver at hente en ny 6’er, hvilket nok vil betyde at hverken Greve eller Evjen er faste startere.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Trio
    • Trio   15. juli 2023   

    • @19Magic64 Den er pivfræk, men hvad hvis det bliver opdaget ?
      Tror du ikke de andre hold også ville forsøge at luske en 12. spiller ind på holdet.

      Alternativt skulle man gå over til den opstilling Troels Bech helst ville have. Hans favorit var 7-9-13
      1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner