Fodbold live resultater




Frederik Birk om Köhlert: Et godt hoved – og et højt tempo

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 23. maj 2025

Brøndby IF har sikret sig den tyske venstreback Mats Köhlert på en fireårig kontrakt. Den 27-årige forsvarsspiller skifter til Vestegnen efter flere år i den hollandske Eredivisie, hvor han har repræsenteret både Willem II og senest SC Heerenveen.

Cheftræner Frederik Birk glæder sig over tilgangen og pointerer, at processen bag signingen har været både grundig og målrettet:

– Mats Köhlert er en venstreback, jeg har set en masse video med og har talt med. Der sidder et godt hoved på ham, også fodboldmæssigt. Han er en interessant profil, siger Birk.

Köhlert er hentet til klubben af sportsdirektør Benjamin Schmedes, som tidligere har arbejdet med den tyske back i Hamburger SV. Ifølge Birk har hele processen været grundigt forankret, og det har været en fordel at kunne lande aftalen tidligt i vinduet:

– Det er en fordel at få en spiller ind tidligt, så vi kan få ham integreret. Sommervinduet er en drilsk størrelse, fordi det strækker sig langt ind i turneringen.

Signingen adresserer en åbenlys udfordring på venstresiden, hvor Brøndby gennem foråret har manglet alternativer:

– Vi kommer nu til at råde over to venstrebenede spillere til positionen – om det så bliver som wingback eller traditionel back. Det giver mig en rådighed, som har haft betydning for nogle af de strukturelle valg, jeg har måttet træffe i det tætte forårsprogram.

Birk har ikke set unge Clement Bischoff som en realistisk løsning til venstrebacken, og understreger, at Lukas Larsen fortsat mangler noget for at kunne dække den rolle. Dermed har Marko Divkovic været den eneste reelle mulighed – indtil nu.

Köhlert beskrives som en spiller med intensitet og taktisk alsidighed:

– Han kan godt spille både bredt og højt, men samtidig træde ind centralt i banen og hjælpe med opbygningen. Han kan trykke noget intensitet ind i spillet.

Brøndbys cheftræner har været tæt involveret i processen med at hente tyskeren:

– Jeg har været i kontakt med ham undervejs – både online og fysisk. Han har været på stadion og set forholdene, og jeg kan da godt afsløre, at jeg har spist en frokost med ham i en lounge her på stadion et sted.

Og for en god ordens skyld slutter Birk med et glimt i øjet:

– Det er ikke Tom Køhlert, vi skriver under med… Selvom det var ham, Casper Ankergren straks nævnte, da der blev snakket Köhlert.




Deltag i diskussionen




  • Med Köhler ombord, må den næste transfer være salg af troløse Bischoff, ud med ham.....
    5 enige
     
    • @Rasmus Stephansen
      Jeg er helt enig.
      Han har snakket om at forlænge og om hvor meget Brøndby betyder for ham.... fis og gulvsand !!
     
    • @Rasmus Stephansen desværre meget enig.

      Jeg er træt af spillere der sværger troskab til BIF som ren forhandlingsteknik, så de kan få sig en federe kontrakt i udlandet. Men det gør det selvfølgelig sjovere når man rådner op på bænken i den nye klub..
     
    • @Rasmus Stephansen og kvisten!

  • Det er nye vinde der blæser transfer mæssigt
    Måske vi har en umiddelbar trup på plads inden sæson start.

    Han bliver spændende at følge. Årets spiller i hereenven og divko får konkurrence.

    Det som også bliver spændende er hvilke spillestile klubben tænker der skal spilles efter og er det som fod i hose for Köhlerts.

    ,velkommen til!
     
    • @Rise in love jeg kommer til at savne dengang vi solgte en plads i Europa for at vente på en spiller som Spierings...
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Så vi se, hvor lang tid der går før Birk ødelægger ham og gør ham til en dårligere spiller hehe
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        23. maj 2025   

    • @BrianGideon - du har jo altid været glad for fck
      1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner